Gudenå

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Koordinater: 56°27′23″N 10°01′34″E / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611
Gudenå
Vandløb
Gudenåen ved Kongensbro
Gudenåen ved Kongensbro
Land Danmark Danmark
Kommuner Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers, Nordjurs
Udspring
 - sted Tinnet Krat
 - højde 65 moh
 - koord. 55°54′07″N 09°24′03″E / 55.90194°N 9.40083°Ø / 55.90194; 9.40083
Udmunding
 - sted Randers Fjord
 - højde 0 moh
 - koord. 56°27′23″N 10°01′34″E / 56.45639°N 10.02611°Ø / 56.45639; 10.02611
Længde 176 km
Niveauforskel 65 m
Afvandingsareal ca 2.643 km²
Vandføring
 - middel 36,6 /s

Gudenå også kaldet Gudenåen er på trods af navnet en flod beliggende i Østjylland og er med sine ca. 158 km[1] Danmarks længste vandløb, men ikke den vandrigeste – denne ære tilfalder Skjern Å. Åen og dens tilløb afvander tilsammen et areal på ca. 2.643 km².

Gudenåens afvandingsområde i Jylland

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Gudenåen har sit udspring i Tinnet Krat i Vejle Kommune, Region Syddanmark nordvest for Tørring, 65 m over havet (55°54′07″N, 09°24′03″E), og har sit udløb i Randers Fjord, ved Randers 56°27′23″N, 10°01′34″E. Den er sejlbar for kanofart fra Tørring og afvander et areal på størrelse med Fyn. Gudenåen er 158 km lang og løber gennem byerne Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå og Randers.

Tilløb og søer[redigér | redigér wikikode]

Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.
Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik
Kammerslusen i Silkeborg
Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.
Åen i Randers, med Randersbro set fra sydvest

Startende ved udspringet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Pramfarten på Gudenåen.

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at åløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorres Heimskringla bruges betegnelsen Godnarfjördr om Randers Fjord, og i Øm Klosters Krønike fra begyndelsen af 1200 tallet hedder den Guthnesse.[2].

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.

Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".

I 1799 blev der udarbejdet en plan, som indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. Der var i 1842 oprettet en åbestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang, og den er spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, som man oplever langs åen.

Vandkraft[redigér | redigér wikikode]

I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største vandkraftværk, Gudenaacentralen, har siden indvielsen i 1921 og frem til nu produceret elektricitet ved at udnytte kraften i Gudenåen. Kraftværket ligger ved Tange sø, Danmarks største kunstige sø, der er fremkommet ved opdæmning af åen.

Sejlads[redigér | redigér wikikode]

Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med kanoer og mindre motorbåde, Hjejlen sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø. Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra Tørring. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Gudenåen". Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 2012-09-08. “Gudenåen, Danmarks længste vandløb; 158 km.” 
  2. Carsten Kristensen: Tinnet Krat