Randers

Denne artikel handler om selve byen Randers. Ordet Randers bruges ofte også som en kort betegnelse for Randers Kommune.

Randers
Købstadsvåben	Herredsvåben
Randers Rådhus
Overblik
Land:	Danmark
Motto:	"Hvor søvejen møder de 13 landeveje"
Borgmester:	Henning Jensen Nyhuus
:
Region:	Region Midtjylland
Kommune:	Randers Kommune
Grundlagt:	Omkring 1000-tallet
Postnr.:	8900, 8920, 8930, 8940 og 8960
Demografi
Randers by:	60.656 (2011)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Kommunen:	95.318 (2011)
- Areal:	800,14 km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	m
Hjemmeside:	www.randers.dk
Oversigtskort
Randers Randers' beliggenhed 56°27′25″N, 10°2′21″E

Randers er en by i Østjylland med 60.656 indbyggere (2011) , hvilket gør den til Danmarks 6. største by. I Østjylland er Randers den næststørste by efter Aarhus.

Byen ligger 39 kilometer nord for Aarhus ved udmundingen af Gudenåens nordøstlige ende og samtidig i bunden af Randers Fjord med stejle bakker på nordsiden. Helt fra gammel tid har Randers været et vigtigt trafikknudepunkt for nord- og sydgående veje, der mødtes ved det smalle overfartssted ved Randers, hvorfra der også var adgang med skib ud i Randers Fjord. I dag er der togforbindelser til Langå og Hobro fra byens banegård, ligesom alle IC-tog på vej mod nord standser her. Randers ligger i den del af det nordøstjyske område, som i folkemunde benævnes Kronjylland.

Randers' historie

Randers' købstadssegl

Byens navn

Byens navn skrives i de ældste former som:

• Randrusium (ca.1200 Saxo og Knytlingesagaen)
• Randrosi (1230 Snorres Heimskringla)
• Rondrus, Randrøs (1231 Kong Valdemars Jordebog)
• også Randersborg og Randershusen m.fl. er navne, der gennem tiderne betegnede byen med det nutidige navn Randers.

Oprindelsen til navnet kan findes ved at dele det gamle navn Randaros i to stavelser, Rand - Aros. "Aros"(åmunding) kendes også som det gamle navn for Aarhus, og med tilføjelsen "Rand" (bakkekant) kan byens navn læses som "Byen på bakken ved åmundingen".

En borger fra byen kaldes for randrusianer

Byens indbyggere kaldes randrusianere.

Tidlig historie

Randers stammer fra omkring 1000-tallet, men der er også fund fra vikingetiden. Knud den Hellige prægede mønter i byen omkring 1080, og oprørere mod ham samles her i 1086.

Byen var i det meste af middelalderen befæstet. Der er ingen spor af volden i dag, men man kan via gadenavne som Østervold, Nørreport, Vestervold, Lille Voldgade mfl. følge en cirkel rundt, der formodentlig fortæller om dens placering. En årbog skrevet på Essenbæk Kloster kan bl.a. fortælle om en af middelalderens store svøber, ildebrand. Byen udslettedes hele tre gange i 1200-tallet, bl.a. i 1246, hvor den blev afbrændt af Abels tropper, i borgerkrigen mod Erik 4. Plovpenning. I 1302 fik byen af Erik Menved købstadsrettigheder.

Niels Ebbesens Hus

Man kan på en gade i den indre by se det hus, hvor Niels Ebbesen i 1340 ifølge sagnet (huset er fra 1640) "vog den kullede greve" (det er på nudansk dræbte den skaldede greve). Greven, som blev slået ihjel, var den holstenske Grev Gerhard, der havde overtaget kontrollen over store dele af Jylland i den kongeløse tid i Danmark. Aktionen foregik på 3. stokværk, og vinduesklappen står endnu åben den dag i dag, så grevens ånd ikke hjemsøger beboerne. Foran rådhuset er der rejst en statue af helten – samme rådhus blev i øvrigt rullet lidt mod nord i 1930'erne for at give plads til den øgede trafik på Rådhusstræde.

Statue af Niels Ebbesen

Tørvebryggen var endestationen for Pramfarten på Gudenåen

Da Valdemar Atterdag i 1350 prøvede at samle riget efter pantsætningen til holstenerne, blev den yderligere befæstet, og blev ofte nævnt som Randershus. Denne fæstning blev erobret af utilfredse adelsfolk i 1357. I 1359 angreb Valdemar atter byen med alskens krigsmaskiner.

I 1534 var der bondeopstand, anført af Skipper Clement, og de forsøgte at storme byen, men blev slået tilbage fra de i hast udbedrede volde.

Under Christian 3. (1536-1559) blev der bygget store fæstningsanlæg med voldgrav hele vejen rundt. Efter reformationen ombyggede han det tidligere Gråbrødre kloster til residens for sin dronning. Klosteret blev herefter til Dronningborg Slot.

Nyere tid

Randers Havn er Danmarks eneste naturlige flodhavn. Byens beliggenhed ved Gudenåen og fjorden havde enorm betydning for byen som søkøbstad. Flodpramme (kåge) på Gudenåen og Nørreåen transporterede varerne fra Silkeborg- og Viborgegnene til Randers for eksport, og importerede varer gik den modsatte vej ind i landet.

Et stort frodigt opland sammenholdt med de gode transportmuligheder til lands og vands gjorde Randers til et dynamisk handelscentrum. I sin storhedstid havde byen ca. 160 købmandsgårde, hvis betragtelige flåde residerede i havnen klar til at sejle verdenshavene tynde. Flere af disse gamle bindingsværksgårde kan stadig ses i de ældste dele af bymidten. Under Johan Frederik Carøe, der var borgmester 1773-1804, oplevede byen en glansperiode: Havnen blev sejlbar og fattigdommen bekæmpet.

Randers omkring 1900

Randers er også kendt for sine mange tilkørselsveje - byen har i mange år haft dette slogan: Hvor søvejen møder de 13 landeveje. Byen er eller var også kendt for sine laks, de verdensberømte handsker fra en af verdens ældste handskefabrikker, Randers Handsker, og sine kønne piger. Den kønneste af dem er gennem årtier blevet kåret af byens avis i forbindelse med festugen, Randers Ugen, der løber af stablen i august. Endvidere er byen kendt for Randers Rebslageri, der lavede det berømte Randers-reb. Et gammelt mundheld lyder: Hæng Dem ikke i bagateller, brug Randers-reb.

Den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag er født og opvokset i Randers i årene 1914-1932. Han var byens folketingsmand i det meste af sin aktive politiske karriere. Byen har siden haft lokalt socialdemokratisk medlem af Folketinget, p.t. Torben Hansen. Randers Kommune har i næsten et helt århundrede haft socialdemokratisk styre, indtil Venstres Michael Aastrup Jensen i 2001 med sine 25 år blev Danmarks yngste borgmester nogensinde. Forinden havde der været en periode dels med store problemer med kriminalitet, blandt andet som følge af byens hårde rockermiljø, dels med skandalesager i den kommunale administration, hvor en række medarbejdere blev afskediget uretmæssigt. Sagen medførte massiv kritik af daværende borgmester Keld Hüttel, der indkasserede en næse af byrådet. Michael Aastrup Jensen besluttede ikke at genopstille som borgmester, da han blev valgt til Folketinget i 2005. Ved valget i november 2006 fik Socialdemokraterne atter borgmesterposten med hjælp fra Det Radikale Venstre, der fik et byrådsmedlem for første gang i over 30 år. Fra 1. januar 2007 hedder byens borgmester derfor Henning Jensen Nyhuus, Socialdemokraterne.

Det er lykkes at få byens image til at ændre sig. Dels har kommunen iværksat et større branding-projekt, men også sportsligt er byen kommet på landkortet.

Kultur og sport

Med en fodboldklub i Danmarks bedste række er Randers med til præge dansk sport. I årene omring 1970 var det Randers Sportsklub Freja, som var byens repræsentant i toppen af dansk fodbold, men efter flere år uden resultater gik klubben sammen med 6 andre klubber i byen og dannede overbygningen Randers FC i 2003. Dette er medvirkende til, at Randers igen spiller med landets bedste klubber. Randers FC spiller på Essex Park Randers, som er byens superligastadion. En del af tribunerne mangler dog endnu at blive færdiggjorte.

Også inden for håndbold er Randers med i top. Damerne fra klubben Randers HK spiller i Danmarks bedste række, mens herrene fra Randers HH spiller i 3. division. Begge er overbygningsklubber, som er dannet med det formål, at skabe elitehold, der får Randers blandt landets bedste. Randers HK har hjemmebane i den tidligere Randershallen, som nu kaldes Skyline Arena.

Byens placering ved Randers Fjord danner grundlaget for Randers Roklub og andre sportsaktiviteter som Kano og Kajak.

Flere øvrige sportsgrene er samlet i klubben Randers Sportklub Freja, som udover at være en del af de føromtalte overbygningsklubber inden for fodbold og håndbold også har atletik og bordtennis på programmet. Iflg. klubben eget udsagn råder bordtennisafdelingen over nogle af Danmarks bedste træningsfaciliter, og resultaterne er da heller ikke udblevet for afdelingen.

Kulturelt danner det tidligere elektricitetsværk, Værket, rammen om mange af byens tilbud.

Hvert år i august finder Randersugen sted, hvor det store trækplaster er Teltet, som har en beliggenhed nede ved Justesens plæne. Her kommer flere af de store danske musikere og spiller.

Venskabsbyer

• Lahti
• Akureyri
• Ålesund
• Jelenia Góra
• Västerås
• Changzhou

Infrastruktur

Randers' infrastruktur er præget af beliggenheden ved bunden af Randers Fjord. Sammen med Gudenåen deler fjorden byen op i en nordlig og sydlig del, hvor byens centrum ligger i den nordlige del.

Trafik

Nordjyske Motorvej går vest om Randers og har frakørsler til flere indfaldsveje. Indfaldsvejene går alle ind til Randers' eneste ringvej, der omkranser centrum. Ringvejen kaldes for Centerringen. Byrådet ønsker, at gøre bymidten inden for Centerringen mere fredelig. I denne forbindelse er det bl.a. foreslået at lukke veje for at forhindre gennemkørsel og nedlægge parkeringspladser.

Randersbro skaber forbindelsen mellem den sydlige og nordlige del af byen, og det er en af Danmarks mest belastede veje. Vest for byen er der via motorvejen forbindelse over Gudenåen, og der er planer om at lave en ny forbindelse øst for byen. Disse planer, som Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner samarbejder om, involverer en bro eller tunnel ved Assentoft og skal lede den regionale trafik uden om Randers. I planen tages der højde for, at Randers Havn muligvis skal flytte ud omkring den nye forbindelse. Der er herudover tanker om flere broer inde i Randers til at aflaste Randersbro. Et af forslagene er at udvide Centerringen, så den krydser Randers Fjord via Randersbro og en ny bro kaldet Bolværkslinien, der skal ligge 400 meter øst for Randersbro.

Lufthavn

Nord for Randers Centrum ligger Randers Flyveplads.

Seværdigheder

Randers Regnskov ligger markant ved byens ringvej

Udover den smukke Gudenå, der slanger sig igennem byen, kan nævnes Randers Regnskov, der er Nordeuropas største kunstige regnskov. Det har omkring 350 forskellige plantearter og over 175 forskellige dyrearter, hvoraf mange render frit rundt i de tre kunstige habitater: den afrikanske, den asiatiske og den sydamerikanske. Der er også et slangeterrarium kaldet "Slangehaven" samt et akvarium.

Andre seværdigheder:

• Randers Kunstmuseum
• Kulturhistorisk Museum Randers
• De Buhlske stuer
• Håndværkermuseet Kejsergården
• Graceland Randers
• Clausholm Slot
• "Thor museum" Bryggerimuseet for byens øl, Thor.
• Randers Rådhus
• Randers Lokalhistoriske Arkiv
• Den jyske hingst af Helen Schou

Kuriosa

• Karakteren Henning Primdahl, fiktiv sportsdirektør i Team Easy On fra den populære DR2-serie "Drengene fra Angora", taler udpræget randrusiansk dialekt.

Berømte bysbørn

• Henning Camre (1938-), filmfotograf. Bror til politikeren Mogens Camre.
• Mogens Camre (1936-), politiker.
• Sven Dalsgaard (1914-1999), kunstner.
• Flemming "Bamse" Jørgensen (1947-2011), sanger.
• Henrik Knudsen (1964-), Elvis-købmand.
• Jens Otto Krag (1914-1978), Danmarks statsminister fra 1962-1968 og igen fra 1971-1972.
• Louis Lundgreen (1901-1976), hækkeløber.
• Hanne Løye (1932-), skuespillerinde.
• J.V. Martin (1930-1994), billedkunstner.
• Jytte Pilloni (1951-1997), sangerinde.
• Peter Steen (1936-), skuespiller.
• Jesper Tørring (1947-) højdespringer. EM-guld 1974.
• Erika Voigt (1898-1952), skuespillerinde.
• Torben Hansen (1966-), Politiker, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne.
• Hans Peter Baadsgaard (1937-), Politiker
• Maja Panduro (1982-), Politiker

Se også

• Randers Amt
• Randers Amtsavis
• Randers Kommune
• Randers Kommune (1970-2006)
• Randers Bibliotek

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Randers

• Randers Bibliotek
• Randers Kulturhistoriske Museum
• Randers Kunstmuseum
• Dansk Center for Byhistorie - Randers
• Hugo Matthiessen: "Af Randers Tingbøger" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 1; 1911)
• F. Uldall: "Nørreporttaarn i Randers, Graven derved og de nærmest liggende Bygninger" (Historie/Jyske Samlinger, 4. række, Bind 1; 1911)