Værnepligt

* Blå: ingen værnepligt (hjemmeværn/ professionel hær) * Orange: endnu værnepligt, men under afvikling. * Rød: værnepligt * Grå: Ingen oplysninger.

Værnepligt er statens udskrivning af arbejdskraft, primært til forsvar. I dag har mange lande værnepligt^{[Kilde mangler]}, og har valgt at bibeholde denne af ikke-militære årsager, såsom kulturelle og politiske årsager^{[Kilde mangler]}. Af argumenter for værnepligt nævnes, at man kan homogenisere mentaliteten hos befolkningen og dermed opretholde social stabilitet, som ikke ville kunne opnås, hvis alt for mange var individualister og havde egne holdninger, samt skabe mangfoldighed i Forsvarets rekruttering^{[Kilde mangler]}.

Mangfoldighed og/eller homogeniserings-argumenterne findes således oftest i lande som Kina, Singapore og de skandinaviske og nordeuropæiske lande, herunder Danmark.

Der er i visse lande dødsstraf eller anden korporlig straf for at undvige værnepligt^{[Kilde mangler]}.

Flere borgerrettighedsgrupper i forskellige lande, har kritiseret værnepligten for at være slaveri^{[Kilde mangler]}.

Da en tyrkisk statsborger nægtede at aftjene militær værnepligt, sendte Amnesty International en række breve til den tyrkiske regering, hvor de forlangte at han øjeblikkelig blev løsladt, samt at Tyrkiet skulle indføre civil værnepligt, ved siden af den militære.

Værnepligt i Danmark

Lov om almindelig Værnepligt for Kongeriget Danmark fra 1849, på Nationalmuseet.

Forløberen for værnepligten og et stående landehærsberedskab var:

1. Det gamle ledingssystem, kendt fra vikingetiden, hvor herreder (hærreder) og lægder stillede med folk; 1 våbenfør karl for hver 10 gårde til Kongens tjeneste.

2. En landmilits oprettet af Frederik 4. i 1701 i forbindelse med Store Nordiske Krig. Hver fjerde fæstegård skulle stille en soldat, og de blev udvalgt af godsejeren, og blev ofte betragtet som en straf, da den fratog karlene deres fritid. Den militære træning foregik om søndagen efter kirketid, og blev som regel ledet af tysktalende officerer, og var særdeles forhadt, blandt andet så blev de ulydige straffet med at sidde på en træhest. Landmilitsen blev ophævet i en kort periode omkring 1730 men genindført med stavnsbåndet i 1733

Almindelig værnepligt blev indført i Danmark som et resultat af stavnsbåndets ophævelse, men stadig kun for landbefolkningen. I købstæderne blev værnepligt først indført i 1848, hvor også det særlige danske lodtrækningssystem blev indført, og i hele landet ved lov af 12. februar 1849.

Grundloven fastsætter i §81 følgende:

"Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver".

I Danmark anses alle mænd mellem 18-60 år der besidder normal fysisk og mental tilstand for at være våbenføre.

Værnepligt er i dag ikke udelukkende militærtjeneste, men kan aftjenes som en af følgende i henhold til Værnepligtslovens §2:

1. Tjeneste i forsvaret,
2. Tjeneste i redningsberedskabet,
3. Bistandsarbejde i udviklingslande eller
4. Civilt arbejde efter den særlige lovgivning herom.

Desuden kan der foretages militærnægtertjeneste.

Værnepligtsforløb i Danmark

Førend man bliver indkaldt til tjeneste, møder man op til Forsvarets Dag (tidligere session). Her bliver ens fysiske og psykiske formåen vurderet til egnet, begrænset egnet eller uegnet. Godt 50 % af årgangen bliver normalt erklæret egnet. Der er ikke brug for alle egnede, så hvem der indkaldes afgøres ved lodtrækning.

Tjenestesteder

Tjenestested kan frit vælges, dog med forbehold for manglende plads på det ønskede tidspunkt. Værnepligtens længde kan variere alt efter tjenestested:

• 12 måneder
  • Gardehusarregimentets hesteskadron, (Slagelse)
• 9 måneder
  • Kongeskibet Dannebrog, (Frederikshavn)
• 8 måneder
  • Den Kongelige Livgarde, (Høvelte)
• 6 måneder
  • Beredskabsstyrelsens basisuddannelse i Allinge, Haderslev, Herning, Næstved og Thisted
• 4 måneder
  • Hærens basisuddannelse (Telegrafregimentet, Jydske Dragonregiment, Trænregimentet, Ingeniørregimentet, Gardehusarregimentet, Danske Artilleriregiment og DANILOG)
  • Søværnets basisuddannelse (Frederikshavn)
  • Flyvevåbnets basisuddannelse (Karup)

• 4-12 måneder
  • Militærnægtertjeneste (almen nyttigt arbejde)
  • Bistandsarbejde i udviklingslande (i samarbejde med bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke)

Se også

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Værnepligt

• Civil værnepligt
• Militærnægter

Kilder/henvisninger

• Forsvarets Værnepligt & Rekruttering
• Beredskabsstyrelsen
• Historisk gennemgang af forsvarsordningerne i Danmark ved Det danske fredsakademi.
• Henrik Horstbøll, Historisk Opslagsbog
• Bekendtgørelse af værnepligtsloven
• Bekendtgørelse af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde
• Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? - Rapport fra Dansk Institut for Militære Studier, Oktober 2008