Harald Bohr

Harald August Bohr (22. april 1887 i København^[1] – 22. januar 1951 i Hellerup) var en fremtrædende dansk matematiker og professor ved Københavns Universitet. Han var også en kendt fodboldspiller.

Uddannelse og karriere

Han blev født i København som tredje barn af Christian Bohr og Ellen Adler og var bror til fysikeren Niels Bohr.^[1]

Harald Bohr blev student fra Gammelholms Skole 1904, mag.scient. 1909 og dr.phil. 1910 (De Dirichletske Rækkers Teori). Han blev docent ved Københavns Universitet og blev professor i matematik ved Den polytekniske Læreanstalt 1915 og ved Polyteknisk Læreanstalt i 1915 og ved Københavns Universitet i 1930. Han behandlede analytisk talteori og rækketeori, blandt andet i forbindelse med primtalsteorien. Blandt dem Bohr samarbejdede med, kan nævnes G.H. Hardy. Han grundlagde 1924-27 de næstenperiodiske funktioners teori. Han var Regensprovst 1946.

Tillidshverv

Han var medredaktør af Acta Mathematlca, af Rendiconti del Circolo Matematico di Palermo, blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 1918, af Det Finske Videnskabsakademi 1922, af Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen 1925, af Bayerische Akademie der Wissenschaften 1926 og af Fysiografiska Sällskapet i Lund 1929, æresmedlem af Mathematical Society i Calcutta (nu Kolkata) 1931 og af Societé Mathématique de Belgique 1934, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1937, æresmedlem af Wiskundig Genootschap i Amsterdam 1938 og af London Mathematical Society 1939, Dr. honoris causa ved Universitet i Grenoble 1939, medlem af Vetenskapssocietéten i Upsala 1943, æresmedlem af Lunds matematiske Sällskap og af Matematiska Foreningen i Uppsala, medlem af American Philosophical Society 1945 og af det norske Vitenskaps-Akademi i Oslo 1948, formand for Matematisk Forening 1926-29 og fra 1935 til sin død og medlem af kontrolkomitéen for forsikringsselskabet Nye Danske af 1864 1936-44 og fra 1945.

Fodboldspiller

Bohr var som ung en dygtig fodboldspiller. Han spillede for AB 1903-1909, opnåede fire landskampe og vandt en olympisk sølvmedalje i 1908. Han scorede to mål i landsholdets første kamp nogensinde. Der var i OL-kvartfinalen mod Frankrigs andethold. Han skulle have deltaget i OL 1906, men sendte afbud, idet han måtte blive hjemme for at hjælpe sin bror Niels Bohr med forberedelser til hans doktor disputats. ^[2]

Kaj Munk

Efter mordet den 4. januar 1944 på Kaj Munk, bragte De frie Danske udtalelser fra flere indflydelsesrige skandinaver, herunder fra Bohr.^[3]

Kilder

Kraks Blå Bog 1949

^ ^a ^b Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 7 juni 1892. Station Dødeblade (indeholder afdøde i perioden). Filmrulle 0002. Registerblad 3341. ID 3308989.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
^ B 93s spillerprofiler
^ "KAJ MUNK IN MEMORIAM". De frie Danske. januar 1944. s. 6. Hentet 18. november 2014. Meddelelsen om denne nye Voldsdaad i Danmark, Mordet paa en af vore største Digtere og modigste Personligheder, har opfyldt os alle med Afsky og Forfærdelse, og vi forstaar, at Kaj Munks Anseelse og den Beundring man nærede for ham her i Sverige, var saa stor, at vore Følelser deles af det svenske Folk

Eksterne henvisninger

Harald Bohr på gravsted.dk

[cphpolice3308989-1] Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 7 juni 1892. Station Dødeblade (indeholder afdøde i perioden). Filmrulle 0002. Registerblad 3341. ID 3308989.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

[2] B 93s spillerprofiler

[3] "KAJ MUNK IN MEMORIAM". De frie Danske. januar 1944. s. 6. Hentet 18. november 2014. Meddelelsen om denne nye Voldsdaad i Danmark, Mordet paa en af vore største Digtere og modigste Personligheder, har opfyldt os alle med Afsky og Forfærdelse, og vi forstaar, at Kaj Munks Anseelse og den Beundring man nærede for ham her i Sverige, var saa stor, at vore Følelser deles af det svenske Folk

[1]

[2]

[3]