Hardball

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler hobbyen, hvor man skyder med soft guns. Opslagsordet har også anden betydning, se baseball.
Fire hardball-spillere.

Hardball (internationalt kaldet Airsoft) er en hobby/sportsgren. Hardball går ud på at "markere" sin modstander med et hardballvåben (også kaldt en softgun). Det kan til forveksling minde om paintball, men markører (våbenet) i hardball er langt mere virkelighedstro hvad angår udseende. Der er klubber og foreninger over hele Danmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hardball blev udviklet i Japan i starten af 1970’erne for at give et alternativ til våbenentusiasterne, da lokale love forhindrede private personer i at eje skydevåben. Man forsøgte derfor at lave så nøjagtige replikaer af rigtige skydevåben som muligt. I kontrast var paintball udviklet i USA i 1981 som en decideret gemme/fangeleg. Lige ledes adskiller det sig også fra paintball, ved at fokusere på det æstetiske, frem for udelukkende funktionen af våbnet.

I hardball/airsoft går man ofte mere op i våbnenes fremtoning og/eller realisme, samt ikke mindst påklædningen i form af realistiske uniformer, kampudstyr og tilbehør, end man gør i eks. paintball.

For mange er våbnene og udstyret en lige så stor en del af hobbyen som selve spillet, og man bestræber sig på at ligne militære enheder eller specielle indsatsstyrker (eks. SWAT) meget, hvilket ofte gøres ned til mange detaljer.

Det er også her hardball adskiller sig mest fra paintball, der er mest "spil"-orienteret, hvorimod hardball i langt højere grad er en total sport/interesse.

Sporten er blevet sammenlignet ved forskellige skydespil.

Da der som i paintball ikke er farvemarkering ved træf, er det op til den enkelte selv at gøre opmærksom på træf og derfor anses det udpræget som en gentlemansport.

Der afholdes store internationale hardballspil og events over flere dage, med deltagelse af spillere fra hele verden.

Her ses ofte anvendelsen af rigtige militærkøretøjer, endda tanks og sågar helikoptere og både m.m. Materialet lejes til formålet, eller stilles til rådighed af deltagerne.

I USA er paintball mere populært end hardball, men eks. i Østasien og stillehavsregionen er hardball langt mere populært end paintball.

Der er flere gange blevet forsøgt at få hardball optaget i et af de hovedforbund, der organisere forskellige idrætsgrene i Danmark, for at få støtte til nye spilleområder samt et ønske om en større udbredning og forståelse af sporten. Dette er dog endnu ikke lykkedes, da hardball bliver mødt med skepsis, da nogle mener det er for brutalt og krigerisk [Kilde mangler], hvilket delvist skyldes den generelle mistro overfor våben, og efterligninger [Kilde mangler].

Da det er ulovligt at købe et hardball våben hvis man er under 18, og deltage i Hardball kampe hvis man er under 16 - Unge under 18 skal du have tilladelse af deres forældre. Det er også ulovligt at gå rundt med en softgun i offentligheden uanset alder. Hvis man er 12 eller under bliver våbnet konfiskeret, og forældrene kontaktes. Unge over 12-14 kan få en plet på deres straffeattest.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Våben[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Kvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA
Classic Army M15A4 AEG. M15 er Classic Army's version af en M4.

Et hardballvåben er helt basalt for at kunne deltage aktivt i et hardballspil. Våbnenes drivkræfter er typisk: elektricitet, gas, CO2 eller manuel ladning. Våbnene findes i mange forskellige typer og størrelser. Der forefindes et utal af forskellige mærker og våben modeller. Nogle af de mest populære våben er replikaer af M4/M16-serierne, som er samme type våben der anvendes af det danske forsvar i en canadisk udgave (Diemaco C7 & C8) der her hjemme går under betegnelserne M95 riffel og M96 carabin, men også de russiske AK modeller AK47 og AK74 samt div. varianter her af, har deres fanskare. Andre populære modeller er H&K MP5 maskinpistolerne der ligeledes anvendes af danske specialstyrker og politiet.

Af producenter af disse våben typer er den mest populære herhjemme[Hvor?] Classic Army, mens at andre udbydere som G&P samt G&G har vundet indpas på grund af detaljerne. Kendetegnet for disse våben og deres popularitet skyldes, at de er lavet i metal (ofte highgrade aluminium og lidt rigtig stål på strategisk vigtige steder) frem for plastik som tidligere var mest udbredt og stadig ses fra nogle af de tidligste udbydere eks. Tokyo Marui og nu et stigende antal meget pris gunstige budget/entry (begynder) våben fra Kina.

Der er rig mulighed for senere upgrade af sit Hardball / Airsoft våben i form af ikke bare interne mekaniske og elektriske funktionsdele og tun af ydelsen, men også i form af forskellig ekstern tilbehør til våbene, det kunne være ting så som anderledes pistol greb, front greb eks. R.I.S (Rail Interface System) stål yderløb, foldbare kolber, flammeskjulere, lyddæmpere, sigtemidler, scope og rødpunkt sigte-mounts og et hav af små dele. Man kan komplet ombygge sine våben til specielle custom typer man ser anvendt rundt om af eks. forskellige landes special enheder mm.

Et standard airsoft våben af god kvalitet i metal koster i omegnen af 2500 kr. (hertil kommer batterier og oplader separat) men man kan sagtens ved at optimere / customize og tune våbenet komme op i langt over det tredobbelte. Nogle af de dyreste modeller, som Systema PTW (Professional Training Weapon), kan koste fra 10.000 kroner til omkring 50.000 kroner. Dog er der her tale om våben for den øvede entusiast. Systema PTW er blandt andet brugt, fordi at selve våbnet kan adskilles på samme måde, som man ville adskille de ægte våben.

Der er utrolig mange prislejer, mærker og modeller inden for hardball. De fleste begyndere køber som oftest et våben, som koster omkring 1.000 kroner til 1.500 kroner. Her er der ikke tale om fuld metal konstruktion, men hvis man vælger et våben fra et anerkendt mærke, vil våbnet have flere interne dele i metal, og eksternt vil konstruktionen være opbygget af ABS-plastik. ABS-plastik er et stærkt plastmateriale, der godt kan erstatte metaldele i visse tilfælde.

Vil man gerne have følelsen af "ægte våben" i sit hardballvåben, kan man investere mere i våbnene. Når man bevæger sig op i 2.000 kroner og højere, vil de fleste våben være lavet af metal som aluminium. Desuden vil våbnene også være tungere, mere realistisk designet og der er kælet mere for opbygningen og detaljerne på våbnet. Dette gælder for både interne såvel som eksterne dele. I denne prisklasse vil våbnene også være lettere at opgradere med præcisionsløb, kraftigere fjeder og en bedre hop-up.

Ved at opgradere sit våben, kan man få mere ydeevne, større præcision og højere mundingshastighed. De fleste hardballudøvere bruger M120-tun. M120-tun er tun, der sørger for, at hardballkuglen forlader piben på våbnet med en mundingshastighed på 120 m/s - 129 m/s. Dog vil de fleste dyrere våben have dette tun præinstalleret fra start af. Man kan sagtens tune ydereligere, men jo højere mundingshastighed, du har, jo større sikkerhedsafstand skal du have på en spillebane. Det vil sige, at du ikke kan komme så tæt på modstanderen, hvis du har en høj mundingshastighed. Det gør det sværere at ramme din modstander. Disse regler skal man dog være glade for, da det kan gøre meget ondt, hvis man rammer en person på kort afstand med en høj mundingshastighed. Disse regler er udelukkende for spillernes egen sikkerhed. Reglerne for banerne bestemmes af banerne selv, men de fleste klubber bruger ens regler.

Jo bedre tun, man har i sit våben, jo bedre Rate of Fire (ROF) kan også få. Når man taler elektriske airsoft våben (AEG - Automatic Electric Gun) er det batteriets Volt, der afgør, hvor mange skud i sekundet, som man kan affyre. Flere Volt er lig flere skud i sekundet. Mange bruger 8,4 Volts Ni-Mh eller Lipo batterier. Fordelen ved 8,4 Volt batterier er en udmærket ROF, hvor våbnets motor ikke bliver overbelastet. (Et våben har dog ikke godt af, at man fylder 400 skud i sit magasin og holder aftrækkeren inde, til der ikke er flere kugler. De ødelægger gearene og motoren, hvilket kan koste mange penge at reparere. Når våbnets motor skal skyde mange kugler afsted pr sekund, bliver selve motoren overbelastet. Dettte kan afhjælpes ved at bruge interne dele af god kvalitet. De har som oftest en bedre holdbarhed og kan tåle mere. Mange øvede hardballspillere bruger batterier med høj Volt, som 11,1 V. Disse batterier ødelægger dog garantien, da våbnene fra fabrikkens side af ikke er konstrueret til at benytte disse batterier.

Batterierns mAh (milliampere) afgør, hvor mange kugler eller hvor lang tid, dit våben kan skyde på en opladning. Husk, at faktorer som temperatur, spillestil osv., har en effekt på holdbarheden. Hvis man skyder meget på full-auto, samtidig med, at det er koldt, vil man ikke have så lang tid på en opladning.

Skud kadancen afhænger i høj grad også af hvilket batteri man anvender til at trække sin motor i våbnet, jo flere volt desto hurtigere snurrer motoren og desto højere skud kadance. Standard anvendes mellem 7,2 og 9,6 Volt. men op til 12 V. for high speed er ikke uset (også højere endnu, selv om dette oftest ikke rekommanderes fra fabrikanter eller forhandlere og slider ekstremt på våbnet) Batterierne betegnes så udover antallet volt med mAh. = milliampere. Mængden af milliampere afgør hvor længe batteriet holder (hvor mange skud man får ud af en opladning)

Generelt så er det sådan for mange at det at tune og opgradere/optimere våbene er en mindst lige så stor del af hobbyen som selve spillet.

Ammunition[redigér | redigér wikikode]

Hardballvåben anvender 6mm og 8mm runde kugler, der fås i forskellige farver og vægte.

Den typiske ammunitionsvægt er mellem 0,20 gram og 0,43 gram. Der fås dog kugler i en vægt helt ned til 0,12 gram (anvendes typisk kun til våben af lav kvalitet) og helt op til 0,88 gram. Der findes også kugler med en stålkappe, som dog ikke lovlige at anvende i Danmark.

Kuglerne fås i varierende kvalitet og til dyre våben bruges ofte kvalitetskugler med snævre tolerancer (0,01 mm).

Den mest udbredte kuglevægt er 0,25 gr. der anses af mange som en alsidig kugle.

Våben anvendt på længere afstande og med høj mundingshastighed, anvender typisk mellem 0,28 og 0,43 gr.

Kuglerne er oftest af hård plastik, men der findes også så kaldte biokugler, der har den fordel at de er biologisk nedbrydelige i naturen. Biokugler syntes mindre interessante for personer der spiller MilSim, da man kan risikere at kuglerne kommer i kontakt med vand og derved går i opløsning.

Det er konkluderet i et brev fra Miljøstyrelsen at plastikammunitionen ikke har nogen nævneværdige miljøskadelige effekter, da der ikke er nogen væsentlig giftpåvirkning fra kuglerne som påvirker naturen[1].

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

For at spille hardball skal man på de fleste godkendte baner som minimum bære hovedbeskyttelse der dækker fra pande til hage og fra øre til øre. Herudover kan man få andre ting der ligeledes beskytter hoved-regionen: balaclava, halsbeskytter, hjelm m.v.

Mange anvender også tynde specielle handsker.

I milsim anvendes ofte dog kun skyde briller eller Goggles samt tand beskyttere eller en og anden form for mund beskyttende halv maske. Det da milsim spil vare mange timer og kan endda strække sig over dage/døgn og at bære maske konstant i den periode både er upraktisk, og ubehageligt. Briller bæres så konstant for sikkerheds skyld og i tilfælde af pludslig kamp skulle opstå, når dette sker eller forventes iføres så tandbeskyttelse eller halv maske og måske bedre og mere dækkende øjen beskyttelse i form af Googels.

I alm. hygge spil, CQB. og speed ball hvor man går ind i intens kamp næsten fra begyndelsen af samt ofte kommer ret tæt på hinanden i kampens hede, anvendes næsten altid fuld maske som ellers i henhold til div. baners.

Overholdes sikkerheds afstandene påbudt de forskellig våben tun, så vil normal påklædning iform af trøje eller jakke og lange bukser oftest yde god nok beskyttelse til ikke at få værre skader eller virkning af at blive ramt end små blå mærker. En kraftig militær jakke samt kamp bukser vil ofstes gøre at man kun lige akkurat mærker at man bliver ramt af noget, hårdere slår 1,0 joule faktisk ikke (kun øjne og eventuelt mund og tænder kan være udsat da disse er de mest følsome områder og kræver derfor den ekstra beskyttelse i form af hårde beskyttelsels masker og eller briller)

Nogle af de bedste beskyttelsels briller og masker til hardball brug er testet til at rent faktisk kunne modstå at blive ramt af et rigtigt projektil affyret fra en rigtig pistol uden at der sker penetration, hvilket er ganske betryggende at vide, derfor kan man føle sig rimelig tryg i at selv det kraftigste airsoft våben aldrig kan gennemtrænge denne beskyttelse. Dog forefindes på markedet billige såkaldte net masker, som dog kan blive gennembrudt afaf alm. airsoft våben, hvilket er en stor ulempe.

En anden vigtig sikkerheds faktor er at den sikkerhedsafstand, der er fastsat ved lov, overholdes. Våbenloven forskriver en sikkerhedsafstand på 6 meter.

Lokalt kan der forekomme andre sikkerhedsafstandene. Nedenfor er et eksempel målt med 0,2 gr. kugle og er som følger:

245 m/s / 6,00 joule = 45 meter – 225 m/s / 5,00 joule = 40 meter – 210 m/s / 4,50 joule = 35 meter – 175 m/s / 3,00 joule = 30 meter – 160 m/s / 2,60 joule = 25 meter –

150 m/s / 2,25 joule = 20 meter – 140 m/s / 2,00 joule = 15 meter – 130 m/s / 1,70 joule = 10 meter – 120 m/s / 1,50 joule = 6 meter – 100 m/s / 1,00 joule = under 6 meter.

Disse sikkerheds afstande sikrer at man, uanset hvor kraftigt våbnet skyder, kun bliver ramt med hvad der svare til 1,0 joule.

Sigtemidler[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange forskellige sigtemidler til hardballvåben: stålsigte (der ofte er de faste medfølgende typer på div. våben) rødpunktssigte, lasersigte, teleskopsigte m.v. det mest anvendte er rødpunkt sigter, der gør det meget nemt og hurtigt at sigte, da man blot dækker målet med den røde "dot" synlig i sigtet og der havner kuglen når man skyder. Det er også det mest anvendelige og hurtige på de gængse afstande oftst set i normale spil. Kikkerter ses mere på sniper våben, og er mere praktiske at anvende på afstand da de kræver et mere roligt, stabilt sigte billede og mere tid at få optimalt sigte. Det anses for mest anvendbart at bruge mellem 3 – 4 x forstærkning, men højere zoom er da ofte set. Våben monterede laser sigter er ikke lovligt at anvende i Danmark, men ses dog nogle gange til trods da loven primært er lavet med henblik på rigtige skydevåben og i hardball henseende ikke håndhæves så strengt, men det ændrer ikke på at indføre og eller bruge våben monterede laser sigter ikke er lovligt og kan give problemer med lovgivningen og medføre bøder og straf hvis Politiet følger lovens bogstav strengt bliver man antastet med et sådant på sit våben. Det er en del steder heller ikke så velset at anvende sådanne lasere på grund af risikoen for øjnene og ved at det kan være skadeligt at træffe nogen her i med laseren.

Taktisk[redigér | redigér wikikode]

Veste, bælter og tasker bruges til at holde på ekstra magasiner, løs ammunition, gasdåser, mad, vand m.v. Nogle køber taktisk udstyr der ellers normalt kun anvendes af militær og andre sikkerhedstjenester, ofte på grund af kvaliteten, men også for at leve sig ind i scenarierne og fremstå så realistiske som muligt. Såkaldte basis eller load carring system (veste) er meget udbredt her udover pistol hylstre og forskellige bære anordninger mm. Nogle hardball hold træner endda taktisk træning, udviklet af de Britisk special tropper (SAS). F.eks patruljevirksomhed, indrykning, rydning af rum og nærkamp. Hold som bruger taktikker og bæresystemer er som oftes Milsim hold da systemerne er optimeret til flere dages brug. Dette skal da ikke virke skræmmende, da der i sporten er plads til alle.

Våbentyper[redigér | redigér wikikode]

Elektrisk[redigér | redigér wikikode]

En AEG (Automatic Electric Gun) og en AEP (Automatic Electric Pistol) drives på følgende måde: Et batteri giver strøm til en motor. Motoren startes ved at trykke på våbnets aftrækker. Motoren driver nogle gear rundt som trækker et stempel tilbage. Når stemplet er trukket helt tilbage, giver gearingen slip og en fjeder trykker stemplet ind i cylinderen og presser derved stempelhovedet helt frem til cylinderhovedet. På cylinderhovedet sidder der en dyse som leder det genererede lufttryk ind i hop-up kammeret hvor ammunitionen sidder. Lufttrykket presser herefter ammunitionen ud i gennem løbet der er monteret på hop-up kammeret.

Mange vælger at få foretaget AEG-tuning, hvor deres AEG bliver opgraderet, så det kan skyde hurtigere, hårdere og mere præcist. Dette gøres oftest ved at skifte driv fjeder samt en del andre dele i våbenet som oftest nødvendigvis behøver at være lidt stærkere med et højere tun (kraftigere fjeder) samt der kræves oftere større og kraftigere batterier.

Normalt anvendes mellem 7,2 og 9,6 Volt genopladelige batterier på mellem 500 og 3000 mAh (milliampere) Antallet Volt afgør hvor hurtigt man kan skyde og antallet milliampere hvor længe (mange skud) man kan skyde.

Gas/luft[redigér | redigér wikikode]

Gas bruges typisk kun til pistoler, og benævnes oftest Green Gas, dog er der lavet enkelte finskytte og automatrifler der også anvender gas som drivmiddel. Gassen påfyldes oftest på magasinet, dog er der enkelte modeller hvor det påfyldes på pistolen. Gasvåben findes i udgaver med og uden rekyleffekt, såkaldt GBB (Gas Blow Back) og NBB (Non Blow Back). Typisk består rekyleffekten i at slæden på en pistol bliver skudt tilbage som en rigtig pistol og samtidig genlader våbnet med en kugle. Gas har dog i Danmark grundet vores koldere klima i vinter halvåret sine begrænsninger, dette da der opstår en kraftig nedkølig af våbnet under skydning med gas, såkaldt cool down effekt. Den bevirker at i temperature under 10 grader vil våbnet fryse til og holde op med at fungere efter nogle skud, typisk ved relativ mange skud og høj skud kadance. De fleste gode våben kan dog ofte skyde et enkelt magasin kugler af sted før dette sker i temperature helt ned til 5 grader, men her under fungere stortset ingen med mere end et par skud. Den temperatur der påkræves for nogenlunde konsistent og fejlfri anvendelse af gas våben udendørs er fra 15 grader og op efter, helt optimal ydelse ses dog først ved omkring 20 grader. Af denne grund ses fuldautomatiske GBB våben kun sjældent her hjemme, men har dog vundet lidt indpas i Asien og i varmere lande.

Her hjemme er det set at gas våben og her primert sniper våben (Bolt Action rifler) påmonteres en tryk ventil og tilsluttes en trykluft tank med justerings ventil, et så kaldt HPA (High Pressure Air) system, der ikke er så temperatur følsomt som gas. Med et sådant kan man opnå ganske høj ydelse og kraftige våben med mundings hastigheder i omegn af 300 m/s. men her træder 6 joule grænsen ind og diktere den øvre grænse for hvad man må spille med. Dette kræver en del ansvarlighed og HPA systemer ses oftest kun anvendt af meget rutinerede/garvede spillere.

Foruden gas (Green gas) og HPA. er det muligt at tilslutte Co2 til våbene og opnå en næsten lige så høj ydelse, men dog ikke helt så temperatur ufølsom som HPA. da Co2 våben også lider en smule af cool down effekten (men ikke i samme omfang som med Green gas) Der kræves, i henhold til våbenloven, ikke længere tilladelse fra Politiet til at anvende Co2 og dette har medført at Co2 systerne er blevet mere udbredt. Fordelene ved Co2 er at det i modsætning til en HPA-rig er mere kompakt og mindre pladskrævende samt ikke mindst tung at løbe rundt med (der fås også våben med intern Co2 magasin). Ifølge en bruger-afstemning, på http://www.airsoft-news.eu/news.php, med næsten 1500 stemmer er den mest betydningsfulde airsoft-trend i 2008 renæssancen af blowback geværer. Dette skyldes højst sandsynligt at realismen ved blowback på geværerne tilnærmes i højere grad. I takt med at Co2 systemet har fundet indpas på det danske såvel som andre markeder er udbuddet af disse produkter også steget.

Manuel[redigér | redigér wikikode]

Manuelle våben skal lades efter hvert skud, og sender typisk ikke kuglen af sted med samme energi som el- og gasvåben. Disse er som ofte billige plast våben af tvivlsom kvalitet, men under denne kategori hidhøre også ganske højkvalitets avancerede finskyttevåben med manuel boltmekaniske (Bolt Action), hvormed der menes at der skal tages ladegreb efter hvert skud. Nogle af disse finskyttevåben kan opnå mundingshastigheder der overstiger hvad er praktisk og teknisk muligt med gas og el våben. Dette kan være hastigheder på over 200 meter i sekundet.

Spiltyper[redigér | redigér wikikode]

MilSim[redigér | redigér wikikode]

Re-enactment. Hardballspillere der efterligner 2. verdenskrig med autentiske uniformer og scenarier.

MilSim (Military Simulation) er en gren af hardball, hvor reglerne er sat op så de forskellige typer "markører" er begrænset som deres virkelige modstykker. Derfor er der regler og begrænsninger der gør man får fordele og ulemper ved alle klasser. F.eks. er alle begrænset til at have 80 skud i deres magasiner, med undtagelse af støttevåbnet, denne har lov til at have 2000skud, dog må denne slæbe rundt på 5–7 kg alt efter hvilken type støttevåbnet er. Typisk vil man være delt op i hold, som har en mission der skal udføres. Et spil kan vare fra nogle timer til flere dage. I MilSim forsøger man at gøre spillet så realistisk som muligt, ved at have forskellige positioner("specialister") på holdet: læger, finskytter,maskingeværskytter m.v.

Team Deathmatch[redigér | redigér wikikode]

To hold spiller mod hinanden. Når man bliver ramt, skal man gå tilbage til holdets startsted (spawn) og er herefter med igen. Når spillet er slut, tæller man sammen hvor mange gange hver person på hvert hold er blevet skudt. Det hold hvis spillere er blevet skudt færrest gange vinder.

Capture the flag[redigér | redigér wikikode]

Minimum 2 (oftest 2) hold har hver sit flag eller fane, som man skal beskytte og som det modsatte hold skal forsøge at tage med hjem til egen base. Flaget skal bæres så det er tydeligt synligt. Man kan spille videre på to måder når en spiller som har taget flaget bliver ramt. Enten skal spilleren lægge flaget hvor han er blevet ramt og selv returnere til egen base. Ellers skal flaget leveres tilbage til modstanderen før det på ny kan tages igen. Det hold der har formået at erobre flaget flest gange vinder.

Speedball[redigér | redigér wikikode]

Speedball er den hurtigste måde at spille på. Spillet foregår, som i Paintball, på en syncron bane, med hvert holds spillere i sin startzone. Som ofteste varer et sådan spil meget få minutter.

Andre typer[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange flere måde man kan spille hardball på bl.a. VIP, re-enactment m.v.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg