Falck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Falck A/S
Falckhuset.jpg
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 3. oktober 1906
Hovedsæde(r) København
Nøgleperson(er) Sophus Falck
Allan Søgaard Larsen
Morten R. Pedersen
Lars Nørby Johansen
Branche(r) Redning, assistance, healthcare og træning
Produkt(er) Brand- og ambulancetjeneste, sygetransport, hjemmehjælp, bolig- og autohjælp, sundhedsforebyggelse, sikkerhedstræning
Omsætning Nettoomsætning 8,4 mia. DKK,
resultat efter skat 839 mio. DKK[1]
Medarbejdere 23.000
heraf ca. 9.500 i Danmark[2]
Hjemmeside(r) http://www.falck.com (international)
http://www.falck.dk (Danmark)

Falck A/S er en dansk redningskoncern stiftet den 3. oktober 1906 af Sophus Falck under navnet Redningskorpset for Kiøbenhavn og Frederiksberg A/S, og har efterfølgende eksisteret under navnene De Danske Redningskorps (ofte kaldt Falck-Zonen), Falcks Redningskorps og Group 4 Falck.

Falck A/S har i dag hovedkontor i Falck-Huset beliggende på Polititorvet i København med bl.a. Post Danmark, Rigspolitiet og Københavns Politigård som naboer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 1. januar 1963 opkøbte Falck aktierne i konkurrenten Zone-Redningskorpset. Officielt blev de to redningskorps fusioneret til "Falck-Zonen", men i virkeligheden overtog Falck Zone-Redningskorpset. I 1977 blev navnet forkortet til blot "Falck".[3]

Indtil 1988 var virksomheden ejet af Sophus Falcks efterkommere, men blev i april 1988 solgt til forsikringsselskabet Baltica. I dag ejes virksomheden af et konsortium bestående af ATP(4,39 %) , Lundbeckfonden (57.36%), KIRKBI (Lego) (20%), Folksam forsikring (2,99%) PFA (2.07%), direktionen (10,25%) samt div. (2,94%).

Fem år senere 1993 udvidede man aktiviteterne til også at omfatte vagt og sikring ved købet af ISS Securitas, der så skiftede navn til Falck Securitas. Dette blev startskuddet til en international ekspansion, hvor Falck opkøbte vagt- og sikringsvirksomheder i en række lande og efterhånden udviklede sig til at blive en af verdens største aktører på sikkerhedsmarkedet.

I 1995 blev koncernen noteret på Københavns Fondsbørs. I 2000 fusionerede Falck med den internationale sikringskoncern Group 4, og den nye koncern fik navnet Group 4 Falck. I 2003 gennemførtes en ny fusion, denne gang med engelske Securicor, og den nye koncern, Group 4 Securicor, blev verdens næststørste aktør på sikringsmarkedet, kun overgået af svenske Securitas.

Ved den seneste fusion, blev det besluttet, at koncernen skulle opdeles i to selvstændige dele: En sikringskoncern (Group 4 Securicor) og en redningskoncern (Falck). Så i juli 2004 blev redningskoncernen noteret på Københavns Fondsbørs under navnet Falck A/S. Allerede i november 2004 blev Falck A/S imidlertid overtaget af kapitalfonden Nordic Capital i samarbejde med ATP Private Equity, og i 2005 blev Falck-aktien endeligt afnoteret.

I dag har Falck A/S ca. 16.500 medarbejdere fordelt på 31 lande på fem kontinenter.

Forretningsområder[redigér | redigér wikikode]

Virksomhedens forretningsområder er opdelt i fire sektioner: Redning, Assistance, Healthcare og Træning. De to førstnævnte er de ældste og mest kendte. De to sidstnævnte er forholdsvist nye og er opståede i forlængelse af aktiviteterne indenfor de ældste aktiviteter.

Redning[redigér | redigér wikikode]

I den brede befolkning er Falck nok mest kendt for deres ambulancetjeneste, der varetages af sektionen Redning.

Sektionen Redning omfatter ambulancekørsel, brandtjeneste, samt ikke-akut patientbefordring. Det er gennem dette område Falcks varemærke formentlig bedst kendes i Danmark, men gennem de senere år også i udlandet.

Pr. 1. februar 2010 driver man ambulancekørsel for Danmarks regioner i 91 af de 98 kommuner (dog deles opgaven i Københavns Kommune).

Desuden driver man brandtjenesten alene i 43 kommuner, mens man i 24 kommuner deler opgaven med et andet brandvæsen.[4]

Set i lyset af, at man for ambulancetjenesten i Danmark har indtaget en "dominerende stilling"[5] har dette gennem årene givet anledning til en del kritik. Men omvendt giver det også adgang til en række stordriftsfordele i form af en række opgaver, som de små konkurrenter ikke kan løfte alene. Et klart eksempel herpå er uddannelsen til redder, der er gennemgået af stort set samtlige ambulancefolk i landet.

I forbindelse med brandberedskaberne har man haft mulighed for at teste alternative køretøjstyper såsom lifttankvognen, da den store organisation giver adgang til eksempelvis køretøjsindkøb og specialværksteder.

Efter licitationer i 2008, besluttede regionsrådene i Region Midtjylland og Region Sjælland, at tildele store dele af ambulancekørslen i regionerne fra efteråret 2009 til andre end Falck. Svenske Samariten Ambulans AB blev således valgt til at overtage ambulancekørslen i størstedelen af Region Sjælland og dele af Region Midtjylland, mens danske Responce fik kontrakt på ambulancekørsel i Horsens-området. I december 2008 og januar 2009 viste det sig imidlertid, at Samariten ikke havde økonomi til at overtage ambulancekørslen i de vundne områder. I Region Midtjylland gik Samaritens områder videre til Falck, der havde afgivet det næstbedste bud. I Region Sjælland blev der gennemført et nyt udbud, hvor Falck i 2009 genvandt al ambulancekørsel med undtagelse af kørslen i kommunerne Greve, Køge og Solrød, der overtages af Roskilde Brandvæsen. I Region Hovedstaden fik Falck udvidet sit område, og Falcks markedsandel er dermed efter de omfattende udbudsrunder stort set uændret.

Assistance[redigér | redigér wikikode]

Autohjælpsdelen er et andet velkendt billede af Falck, der udføres af Assistance-sektionen

Sektionen Assistance omfatter forskellige former for autohjælp og assistancer i denne forbindelse. Dette foregår typisk gennem abonnementsordninger. Udover hjælpen i Danmark tilbydes også Falck Euroservice, der sikrer kunden hjælp i Europa gennem dels Falcks egne opkøbte leverandører, men også ved samarbejde med lokale leverandører i de enkelte lande.

En række bilfabrikanter har valgt at indgå mobilitetsserviceaftaler med Falck om at tilbyde deres kunder gratis hjælp i tilfælde af nedbrud, såfremt serviceeftersynene overholdes.

I forlængelse af beredskabsaktiviteterne tilbydes kurser i brandslukning og førstehjælp, samt salg og service af udstyr til samme. Endvidere tilbydes krisehjælp for privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. Endelig tilbydes online risikostyring (beredskabsplanlægning) og certificeret arbejdsmiljørådgivning (WorkCare).

Gennem et samarbejde med Dyrenes beskyttelse drives en dyreambulancetjeneste, der foretager redning, indfangning og/eller førstehjælp til såvel større som mindre dyr. I særligt udsatte tilfælde kan man foretage transport til dyrlæge.

Slutteligt foretages afdækninger, nødtørftige reparationer, afhjælpning af vand- og stormskader på bygninger. Dette foregår ofte i tæt samarbejde med forsikringsselskaber.

Healthcare[redigér | redigér wikikode]

Sektionen Healthcare har eksisteret siden 2005, og har til formål at forebygge, at folk får brug for sundhedssystemet og har i dag vokset sig til en af Danmarks største leverandører af sundhedsydelser. Forebyggelsesarbejdet sker både gennem private abonnementer, pensionsselskaber, arbejdspladser og i offentligt regi.

Foruden aktiviteter inden for bl.a. sundhedsordninger, psykologisk bistand og sygefraværshåndtering omfatter Healthcare også Aktiv arbejdsmedicin (Sverige), Falck Hjælpemidler, Sundhedsundersøgelser, sygefraværshåndtering, samt vikarbureauerne VikTeam, ActiveCare, samt Pleje & Omsorg.

Falck Healthcare har i dag over 1.000 fastansatte og er blandt Danmarks største leverandører af sundhedsydelser.

Træning[redigér | redigér wikikode]

Træning udbyder forskellige former for kurser omkring redningsopgaver og sikkerheden på især boreplatforme, skibe og flyvemaskiner. Selve træningen er koncentreret på 26 træningscentre i bl.a. Danmark, England, Brasilien og Malaysia.

Træningsaktiviteterne markedsføres under navnet Falck Safety Services.

Koncernledelsen og bestyrelsen[redigér | redigér wikikode]

Koncernledelsen består af 21 personer med koncernchef Allan Søgaard Larsen og vicekoncernchef Morten R. Pedersen i spidsen.

Bestyrelsen består af 10 medlemmer med den tidligere Falck-direktør Lars Nørby Johansen som formand og Thorleif Krarup som næstformand. Derudover består bestyrelsen af Johannes Due, Steen Hemmingsen, Søren Thorup Sørensen og Henrik Poulsen samt de medarbejdervalgte medlemmer Allan Rensgaard, Vagn Flink Møller Pedersen, Jan Heine Lauvring og Henrik Villsen Andersen.

Fremtid[redigér | redigér wikikode]

I mange år har man betragtet ambulancekørslen for Danmarks amter (1970-2006) som en opgave, der udførtes pro bono til gavn for almenvellet. Men i takt med, at amterne gennem årene har gennemført lukninger af mindre sygehuse har det betydet stigende kørselsaktivitet.

Ligeledes har Falck og de kommunale ambulancetjenester været nødsaget til at gennemføre opgraderinger af ambulancemandskabets kundskaber i takt med, at politikerne gennem lovgivningen har krævet dette. Sammenholdt med udvidelse af det præhospitale beredskab mange steder i form af akutbiler og lægeambulancer har dette betydet stadigt stigende udgifter.

Når Falck gennem standardiserede aftaler modtager fast betaling uanset kørselsaktiviteten er indtjeningen på dette område svundet ganske meget ind. Dette vil man forsøge afhjælpe ved at kræve større betalingsvillighed fra de nye regioner. Pengene skal dels finansiere fremtidens ambulancetjeneste, men også sikre koncernen en generelt bedre indtjening.[6]

I mange byer – særligt i landområderne – oplever brandvæsenerne, at det bliver sværere og sværere at rekruttere nye brandmænd i det langt hovedparten af landets brandfolk møder ved tilkald. Dermed skal de ofte både bo og arbejde meget tæt på brandstationen, samt få lov af deres arbejdsgiver til at forlade arbejdspladsen i tide og utide.[7] På samme måde finder mange det svært at kombinere sådan et job med et familieliv med måske små børn. Jobbet kan være farligt og kan lægge beslag på tid såvel dag som nat. I sidste ende kan manglen på interesserede betyde lukninger eller nedgraderinger af brandberedskaber og således stille større krav til naboberedskaberne. Igen en kostelig affære.

Med hensyn til udlandet har man i bl.a. Østeuropa vundet store og givtige kontrakter på ambulancekørsel. Falcks indtog i disse lande har mange steder givet et særdeles mærkbart kvalitetsløft i og med, at mange ambulancer bemandes med sygeplejersker eller ligefrem læger – et fænomen, der tidligere var ret ukendt. Disse kontrakter har givet virksomheden "blod på tanden" til at prøve nye områder i f.eks. Vesteuropa, hvor den primære aktivitet indtil nu har været autohjælp – ofte gennem samarbejdsaftaler med lokale.

Efter at have købt op i USA og Sydamerika de senere år, kaster Falck sig nu over det tyske marked ved at købe alle aktiviteter i landets største ambulanceselskab G.A.R.D. Falck-koncernen overtager dermed knap 1000 medarbejdere og 340 køretøjer til brug for ambulancetjeneste og patienttransport for borgere i den nordlige del af Tyskland.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • G4S – Det tidligere Falck Securitas under Group4Securicor.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]