Hercegovina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tilnærmede grænser mellem Bosnien (i lyse farver) og Hercegovina (i mørke farver)

Hercegovina (kyrillisk Херцеговина) er en historisk og geografisk region i De dinariske Alper og den sydlige del af landet Bosnien-Hercegovina. Hercegovinas areal er ca. 10.000 km² og udgør omkring 20% af hele landet. Der er ingen klare grænser mellem Hercegovina og Bosnien.

Navnet Hercegovina betyder "Herzogs ejendom" og refererer til en hersker fra middelalderen, Stefan Vukčić Kosača, Herzog af Skt. Sava, den første serbiske ærkebiskop. Som et led i forberedelsene til at indlemme Bosnien i Østrig-Ungarn blev der udført en "del og hersk"-politik overfor det stærkt svækkede osmanniske styre. Navnet Hercegovina, den sydlige region i Bosnien, blev en del af landets navn ved skiftet fra "Bosnien" til "Bosnien-Hercegovina" i 1853. Østrig-Ungarn lod serbiske og kroatiske missionærer komme ind i Bosnien for at vække indbyggernes nationalfølelse. Som følge af disse hegemonistiske handlinger, der var styret fra Wien og støttet af europæiske magter, blev de fleste ortodokse og katolske bosniakker systematisk omvendt til "bosniske serbere" og "bosniske kroater". Dette var en del af Storbritanniens taktik for at tvinge muslimerne i Bosnien til at blive kristne og for at homogenisere Balkan som led i forsvaret mod et mægtigt Rusland.

En folketælling fra 1991 registrerede 437.095 indbyggere i Hercegovina. Den etniske sammensætning var 47,2% kroater 25,8% bosniakker, 21,3% serbere, 4,2% jugoslavere og 1,4% andre.

Terrænet i Hercegovina er i høj grad kuperet og karstpræget, bortset fra den centrale dal, som floden Neretva løber gennem. Den største by er Mostar midt i regionen. Andre store byer er Stolac, Trebinje, Siroki Brijeg, Konjic og Čapljina.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hercegovina, som i oldtiden var en del af den romerske provins Dalmatien, fremtrådte i det 9. århundrede som ett eget område under navnet Hum l. Zahumlje og blev da okkuperet af de invandrende serbere. Tidligt i middelalderen blev det, der i dag er Bosnien-Hercegovina, inddelt i små, mere eller mindre, uafhængige områder. Hercegovina var delt i Zahumlje og Travunija. De vestligste dele af Hercegovina hørte til kongeriget Kroatien. I det 13. århundrede hørte det delvis til Ungarn, senere til Serbien og fra 1326 till Bosnien. I 1440 forlenedes det af kejser Fredrik 3. som hertugdømme, under navn af Sankt Sava, til slægten Hranic. I et dokument sendt til Frederik 3. af Sachsen den 20. januar 1448 kalder den bosniske hertug Stefan Vukčić Kosača sig selv for hertug af St. Sava, herre over Hum og Primorje, storhertug i det bosniske kongerige, og landet han kontrollerede, blev derfor kaldt "Herzogs land" eller "Hercegovina".

Under Det Osmanniske Rige[redigér | redigér wikikode]

I 1463 blev det skatskyldigt under tyrkerne og 1483 fuldstændigt underkuet og under navnet Hersek som en provins (sanjak) forenet med vilajetet (pashaluk) Bosnien. I 1832 overdroges Hercegovina af sultan Mahmud som et selvstændigt vesirdømme til Ali aga af Stolac, men forenedes i 1865 atter med Bosnien. Som følge af den trykkende og vilkårlige beskatning gjorde den kristna befolkning i juli 1875 oprør, hvilket understøttedes af Montenegro, snart spredte det sig til Bosnien og kunne ikke mere undertrykkes af tyrkerne.

Under Østrig-Ungarn[redigér | redigér wikikode]

Ved Berlintraktaten 1878 overdroges forvaltningen af Bosnien og Hercegovina til Østrig-Ungarn efter, at de to sydøstlige områder Niksic og Piva var blevet udskilte fra Hercegovina og lagt til Montenegro. Den 31. juli 1878 rykkede østrig-ungarnske tropper over grænsen, men blev mødte af en fanatiskt modstand fra den muhammedanske befolknings side. Efter, at de havde intaget Mostar den 4. august og bjergfæstningen Klobuk den 25. september, var annekteringen fuldført. Provinsens styrelse lød senere under en militærguvernør i Sarajevo. Da den almindelige værnepligt blev indført i Hercegovina i 1881, udbrød et oprør, som i 1882 blev undertvunget med våbenmagt. Ved proklamation af 5. oktober 1908 ophævede kejser Frans Josef Berlintraktatens bestemmelser og erklærede sig Bosniens og Hercegovinas suveræne overhoved og indførte den østrigske arvefølgeordning, idet begge lande ved samme lejlighed fik tilkendt medborgerlige rettigheder i fuld omfatning.[1]

Under Kongeriget Jugoslavien[redigér | redigér wikikode]

Hercegovina underlagdes efter 1. verdenskrig ved Saint-Germain-traktaten den 10. september 1919 Kongeriget Jugoslavien, hvor det sammen med Bosnien dannede provinsen Bosnien-Hercegovina, som omfattede 51.199 km2 og talte 1.876.543 indbyggere i 1921.[2]

Hercegovina i dag[redigér | redigér wikikode]

Forår i Hercegovina

De vestlige dele af regionen er stort set beboet af kroater, mens serberne mest holder til i øst. I den centrale Neretvadal er der mange bosniaker, der bor i byerne Mostar, Konjic og Stolac. Indbyggerne i Hercegovina var etnisk opblandede før Jugoslavien-krigene og Anden verdenskrig. Begge disse krige medførte etnisk udrensning i stor skala.

Floden Neretva dominerer i Hercegovina og løber blandt andet gennem byen Mostar og deler byen i to. Den kendte bro Stari Most krydser floden i byen. Floden løber også gennem byen Capljina og ind i Kroatien, før den munder ud i Adriaterhavet. Mostar er den eneste by i regionen med mere end 100.000 indbyggere. Der er ingen storbyer i Hercegovina, som man har det i Bosnien, men de er alligevel historiske og kendte.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]