Hohenzollern-Sigmaringen

Schloss Sigmaringen

Schloss Sigmaringen

Hohenzollern-Sigmaringen er den schwabiske linje af huset Hohenzollern, som var forblevet katolsk. Hohenzollernslægten delte sig i begyndelsen af det 13. århundrede i en schwabisk og en frankisk linje, hvoraf den sidste senere kom til at herske over Brandenburg og Preussen.

I 1576 delte den schwabiske linje sig videre i linjerne Hohenzollern-Hechingen og Hohenzollern-Sigmaringen. Linjen Hechingen uddøde i 1869, mens linjen Hohenzollern-Sigmaringen fremdeles eksisterer. Stamslottet Sigmaringen troner over byen Sigmaringen.

Fyrstedømmet Hohenzollern-Sigmaringen (i dag en del af den tyske delstat Baden-Württemberg) blev 1849 indlemmet i Preussen, men familien Hohenzollern-Sigmaringen fortsatte med at spille en betydningsfuld rolle. Slægten erhvervede den rumænske trone, som den havde mellem 1866 og 1947.

Grever af Hohenzollern-Sigmaringen, 1576-1623

• Karl II. (1576-1606)
• Johann (1606-1623)

Fyrster af Hohenzollern-Sigmaringen, 1623-1849

• Johann (1623-1638)
• Meinrad I. (1638-1681)
• Maximilian (1681-1689)
• Meinrad II. (1689-1715)
• Joseph Franz Ernst (1715-1769)
• Karl Friedrich (1769-1785)
• Anton (1785-1831)
• Karl (1831-1848)
• Karl Anton (1848-1849) (far til kong Carol I., desuden preussisk ministerpræsident 1858-1862)

Fyrster af huset Hohenzollern-Sigmaringen og Hohenzollern efter annektionen af Hohenzollern-Sigmaringen

• Karl Anton (1849-1885) (blev fyrste af Hohenzollern efter den sidste fyrste af Hohenzollern-Hechingens død i 1869)
• Leopold (1835-1905)
• Wilhelm (1905-1927)
• Friedrich (1927-1965)
• Friedrich Wilhelm (1965-2010), svoger til Prinsesse Birgitta af Sverige og Hohenzollern (født 1937)
• Karl Frederik, født 1952, titulær fyrste fra

2010