Hohenzollern-Sigmaringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Schloss Sigmaringen
Schloss Sigmaringen

Hohenzollern-Sigmaringen er den schwabiske linje af huset Hohenzollern, som var forblevet katolsk. Hohenzollernslægten delte sig i begyndelsen af det 13. århundrede i en schwabisk og en frankisk linje, hvoraf den sidste senere kom til at herske over Brandenburg og Preussen.

I 1576 delte den schwabiske linje sig videre i linjerne Hohenzollern-Hechingen og Hohenzollern-Sigmaringen. Linjen Hechingen uddøde i 1869, mens linjen Hohenzollern-Sigmaringen fremdeles eksisterer. Stamslottet Sigmaringen troner over byen Sigmaringen.

Fyrstedømmet Hohenzollern-Sigmaringen (i dag en del af den tyske delstat Baden-Württemberg) blev 1849 indlemmet i Preussen, men familien Hohenzollern-Sigmaringen fortsatte med at spille en betydningsfuld rolle. Slægten erhvervede den rumænske trone, som den havde mellem 1866 og 1946.

Grever af Hohenzollern-Sigmaringen, 1576-1623

Fyrster af Hohenzollern-Sigmaringen, 1623-1849

Fyrster af huset Hohenzollern-Sigmaringen og Hohenzollern efter annektionen af Hohenzollern-Sigmaringen

  • Karl Anton (1849-1885) (blev fyrste af Hohenzollern efter den sidste fyrste af Hohenzollern-Hechingens død i 1869)
  • Leopold (1835-1905)
  • Wilhelm (1905-1927)
  • Friedrich (1927-1965)
  • Friedrich Wilhelm (1965-)