Husflid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lærer N. C. Rom (1839-1919) begyndte i 1866 at agitere for husflidssagen i Danmark.

Husflid er hjemmefremstilling af genstande i enkelteksemplarer eller små serier udført i hånden:

a) som hobby,
b) til selvforsyning (i bondesamfundet indtil starten af 1900-tallet), eller
c) med mindre salg for øje.

Husflidens grænseområder er skolefagene sløjd, håndarbejde og til dels billedkunst, men her står det pædagogisk tilrettelagte værkstedsarbejde i centrum, hvorimod produktet står i centrum ved husfliden. Derimod er de genstande, der kan fremstilles i skolen, de samme som de, der falder ind under husflidsprodukter, og de, der fremstilles i huggehuset.

Et andet grænseområde er kunsthåndværk, men for at kaldes kunsthåndværk kræves, at produktet har kunstneriske kvaliteter, og at det er fremstillet med salg for øje.

I tiden med national rejsning efter 1864 blev lærer N.C. Rom aktiv i husflidssagen, og i 1873 var han og A. Clauson-Kaas medgrundlæggere af Dansk Husflidsselskab. N.C. Rom var formand fra 1899.


Henvisninger