Hydrosfære
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase. Oceanerne udgør 97 % af hydrosfæren, resten udgøres af floder og søer, grundvand, kryosfæren (is), vanddamp i atmosfæren, krystalvand i mineraler og bjergarter samt vandet i de levende væsener. Andre himmellegemer kan også have hydrosfærer, f.eks. jupitermånen Europa. Hydrosfæren på Jorden er ret godt undersøgt, fordi man kan finde meget velafgrænsede vandområder, som kan følges over flere år uden større besvær. Eksempelvis er mange af de mest kendte fødenet netop beskrevet fra mindre vandhuller.
I Danmark er der også en lang tradition for havundersøgelser. I 1921-22 sejlede undersøgelsesskibet Dana til Sargassohavet på jagt efter ålens gydepladser. Ekspeditionen blev ledet af Johannes Schmidt og blev støttet af Carlsbergfondet. Få år senere (i 1928-30) støttede fondet en jordomrejse, hvor Schmidt kortlagde de indo-pacifiske åleracers vandringer. Senest gjorde Anton Bruun med Galathea-ekspeditionen i 1950-52 en af de største danske videnskabelige indsatser nogensinde. Uden brug af bathyscaper og andet moderne udstyr lykkedes det at hjemtage prøver fra dybhavene overalt på kloden.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
