Komet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kometen Hale-Bopp

En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet. Hidtil (2005) troede man at kometer hovedsageligt bestod af is og derfor blev beskrevet som "beskidte snebolde". Efter analyse af det arrangerede Deep Impact collision-sammenstød af Comet 9P/Tempel 1 med en 370 kg kobberprojektil med en hastighed 10,2 km/s, har man fundet ud af, at denne komet består af mere støv end is og derfor bedre kan beskrives som en iset støvbold. Dette kan derfor anspore til at tro (men indtil videre kun tro) at dette gælder for mange kometer. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Orbits of periodic comets.svg

Langt de fleste kometer antages at stamme fra Oortskyen, som er en kugleformet skal af milliarder af islegemer uden for Plutos bane og ca. halvvejs til Solens nærmeste naboer i Mælkevejen. Af endnu ukendte årsager kan det hænde, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet.

Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet.

En komets 'anatomi'[redigér | redigér wikikode]

Når en komet nærmer sig solen begynder overfladen at sublimere, hvorved vanddamp og andre flygtige stoffer udstødes. De forskellige dele af kometen er:

  • Kerne: Relativt fast og stabil, stort set is og gasser med en lille andel støv og andre faste stoffer. Kernen er normalt ikke synlig, da overfladen næsten er kulsort. Sommetider ses i teleskoper en 'falsk kerne', der imidlertid er reflekteret sollys fra tætte gasskyer nær kernen.
  • Jets: En komet fordamper ikke jævnt over hele overfladen, men udstøder især gasser i form af stråler (jets) fra aktive områder på overfladen.
  • Koma: Tæt sky af vand, carbondioxid og andre neutrale gasser sublimeret fra kernen. Komaen har en blågrønlig farve.
  • Støvhale: Op til 10 millioner km lang, består af fine støvpartikler på størrelse med røg, der er løsrevne fra kernen på grund af presset fra flygtige gasser. Dette er den tydeligste del af en komet for det blotte øje. På fotografier har halen ofte en brunlig eller rødlig nuance. En støvhale efterlader et spor af fine partikler eller meteoroider i kometens bane, der kan udløse meteorsværme eller -storme, hvis Jorden tilfældigvis krydser et sådant spor. Næsten alle tilbagevendende meteorsværme såsom Perseiderne, Leoniderne etc kan spores tilbage til kendte kometer.
  • Ionhale: Op til 100 millioner km lang, består af plasma og viser mønstre af stråler og striber pga. vekselvirkninger med solvinden. Ionhalen vender altid bort fra solen uanset kometens bevægelsesretning. På billeder normalt blålig.
  • Hydrogensky: Enormt (millioner af kilometer i diameter), men tyndt svøb af neutralt hydrogen (brint). Ikke synlig.

Navngivning[redigér | redigér wikikode]

Kometer navngives af IAU efter følgende system. Efter et indledende "C/" (der ofte udelades) kommer opdagelsesåret, fulgt af et bogstav, der angiver den halvmåned, hvor kometen blev opdaget og dernæst et fortløbende nummer. Til sidst følger navnet på kometens opdager(e) i parentes.
Et eksempel: C/1995 O1 (Hale-Bopp)
Denne betegnelse angiver, at kometen blev opdaget i anden halvdel af juli (O) 1995 og at det var den første kometopdagelse i den halvmåned. To personer er krediteret for opdagelsen: Alan Hale og Thomas Bopp. En komet kan være opdaget uafhængigt af flere personer, men kun de første to opdagere får deres navne på kometen adskilt med en bindestreg.

Periodiske kometer angives på følgende måde (eksempel): 2P/Encke, hvor tallet simpelthen er et fortløbende nummer, P angiver, at den er periodisk. Efter skråstregen følger opdagerens navn (her Encke).

Nogle kendte kometer[redigér | redigér wikikode]

  • 1P/Halley (Halleys komet): Den først opdagede periodiske komet. Den engelske astronom Edmond Halley beregnede i 1705, at forskellige observationer af klare kometer i de foregående århundreder i virkeligheden var tilsynekomster af den samme komet. Han forudsagde også, at kometen ville vise sig igen i 1758. Kometen dukkede op præcist som forudsagt og er siden kendt som Halley's komet.
  • C/1995 O1 (Hale-Bopp): Den store komet i 1997 og en af det 20. århundredes bedste kometer. Det er en af de absolut største kometer, man kender. Kernen anslås til at være over 40 km i diameter. Hale-Bopp var bemærkelsesværdig ved at være synlig med det blotte øje i mere end et år, hvilket er en rekord.
  • C/1996 B2 (Hyakutake): En meget klar komet, der passerede Jorden på en afstand af kun 10 millioner kilometer.
  • C/1975 V1 (West): En stor komet i begyndelsen af 1976. Kom meget tæt på solen og splittedes i flere stykker, hvilket muligvis er forklaringen på, at West blev så klar som den gjorde.
  • Schoemaker-Levy 9s sammenstød med Jupiter blev observeret i 1994 og den omtrentlige energi-frigørelse ved nedslaget af det største fragment blev målt til at være ca. 6.000 gigaton TNT eller 6 teraton TNT.

Kometsonder[redigér | redigér wikikode]

Kometharpun[redigér | redigér wikikode]

NASA er i gang med at udvikle et system til indsamling af materiale fra en komet. Tanken er at skyde en "harpun" ned i kometen frem for at lande på den.

NASA er i gang med at udvikle et system, der skal indsamle materiale fra kometer uden at lande på dem, ved at affyre en slags harpun. Da kometers masse er relativt lille har de en tilsvarende ringe tyngdekraft, ofte blot en milliontedel af Jordens. Den lave tyngdekraft betyder at et fartøj ikke blot kan lande på en komet, men vil være nødt til at holde sig fast på den. Typisk overvejes det at skyde harpunlignende bolte ned i overfladen til at forankre fartøjet; NASAs projekt forsøger at modificere en sådan harpun til dels at kunne affyres fra et fartøj der bevæger sig i nærheden af en komet uden at være i kontakt med den, dels at lade harpunen indsamle materiale, som efterfølgende kan hentes ind af fartøjet uden at lande på kometen.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  • 2005-10-15, Sciencedaily: Evidence For More Dust Than Ice In Comets Citat: "...dust/ice mass ratio, which is larger than one, suggesting that comets are composed more of dust held together by ice, rather than made of ice comtaminated with dust. Hence, they are now ‘icy dirtballs’ rather than ‘dirty snowballs’ as previously believed..."
  1. NASAs hjemmeside med forklaring om projektet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: