Ignatius af Antiokia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Ignatius" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Ignatius, se Ignatius (flertydig).
Ignatius af Antiokia martyrium

Ignatius af Antiokia (30-107) Antiokias anden biskop[1] og den første kirkefader. Han benævnes af kirken som den vigtigste skikkelse i den gruppe som kaldes "De apostolske fædre". Han levede i den første generation efter apostlene og har efterladt sig den ældste samling af breve (7 i alt) uden for Det Nye Testamente.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ignatius' menigheden i Antiokia var blandt de vigtigste menigheder i den oldkirken, og centrum for mange væsentlige begivenheder i kirkens tidlige udvikling. Ignatius var ifølge Eusebs Krønike biskop der fra Vespasians 1. til Trajans 10 regerings år (dvs fra 69/70 til 107/8) da han blev martyr. Dog det meste vi ved om Ignatius kommer fra hans syv breve som han skrev på sin rejse mod Rom. For under forfølgelserne af kejser Trajans (98-117) blev han ført fra Antiokia til Rom for at blive kastet for vilde dyr. Under rejsen mødte han adskillige menigheder, og netop fem af de breve er skrevet til de menigheder, han mødte. Derudover skrev han også et til Rom, den by han var på vej imod og et til Polykarp, bispekollegaen i Smyrna.

Ignatius' syv breve[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ignatius' breve

Ignatius giver i sine breve en bemærkelsesværdigt indblik i den kristne opfattelse af martyriet som en kroning, den kristne kan glæde sig over. Derudover er Ignatius her også arkitekt for det tredelte embede bestående af biskopper, presbytere og diakoner. De syv breve er:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ifølge Origenes (Hom. Luk. 6) og Eusebius' Kirkehistorie (H.E. 3,22)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]