JAS 39 Gripen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Saab 39 Gripen
Saab JAS-39 Gripen of the Czech Air Force (6802977002).jpg
JAS 39 Gripen fra det tjekkiske luftvåben
Type Multirollekampfly
Besætning 1
Jomfruflyvning 9. december 1988
I aktiv tjeneste 1996-
Udgaver JAS 39A, JAS 39B, JAS 39C, JAS 39D
Fabrikant Saab Aerosystems i Linköping.
Brugere Sverige Tjekkiet Ungarn Sydafrika Thailand
Krige Libyen 2011
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
Længde 14,1 m
Spændvidde 8,4 m
Højde 4,5 m
Vingeareal 30 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 5,7 t
Lasteevne 3,6 t
Maksimal startvægt 12,5 t
Motor Volvo Flygmotor RM12 (General Electric F404)
Motorydelse 8.170 kp trykkraft
Ydeevne
Tophastighed Mach 2+
Marchhastighed Mach 0,9
Rækkevidde 3.000+ km
Tophøjde
Stigeevne 10.000 m/2 min
Bevæbning
Skyts 27 mm Mauser
Bomber
Missiler
Raketter
Andet
Elektronik
Svensk JAS 39 Gripen

Saab JAS 39 Gripen (svensk: Griffen) er et moderne svenskbygget kampfly.

Gripen var en af bejlerne til Flyvevåbnet, når de nuværende F-16-fly skal udskiftes. Det tilbudte fly var ikke JAS-39 Gripen, men en ny generation af flyet kaldet Gripen NG (Gripen Next Generation). Første version af Gripen NG vil være færdigudviklet i 2013.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Saab 39 Gripen fløj sin første testflyvning i 1988 og kom i aktiv tjeneste i 1996 i det svenske Flygvapnet med typebetegnelsen JAS 39. Gripen er et af de første kampfly, der er designet til alle de behov et luftvåben har, dvs. et ægte multirollekampfly. JAS står for de svenske ord: jakt, attack och spaning, dvs. jagerfly, jagerbomber og rekognosceringsfly. Flyet kan i luften lynhurtigt omstilles fra en funktion til en anden.

Ved udviklingen af Gripen var det et krav fra de svenske myndigheder, at flyet uden kompromiser fungerede perfekt i alle tre roller. Man ønskede kun at bruge én flymodel og samtidig at få et førsteklasses fly til lavere anskaffelses- og vedligeholdelsesomkostninger end for tidligere kampflytyper. Faktisk blev den tidligere voksende omkostningskurve fra generation til generation knækket.

Funktion og udstyr[redigér | redigér wikikode]

Gripen kan lande og starte på meget korte strækninger (800 m) – også på almindelige landeveje, eller på kortere intakte dele af sønderbombede lufthavne.

De første modeller af Gripen blev af Flygvapnet kaldt JAS 39A/B. A for 1-sædersversionen og B for 2-sædersversionen.

Senere er flyet udviklet i en opdateret version, der kaldes Gripen C/D. Denne udgave er fuldstændig NATO-tilpasset og kan blandt andet lufttankes. NATO-landene Tjekkiet og Ungarn har lejet 14 Gripen hver, Sydafrika har købt 28 og Thailand har bestilt 12.[1] Sverige fløj med Gripen C over Libyen. Det svenske Flygvapnet har i flere år deltaget med Gripen i internationale flyveøvelser med andre lande inden og uden for NATO – både i Europa og USA.

En anden Gripen-operatør er den britiske Empire Test Pilot School (ETPS), der flyver Gripen i Sverige som en del af uddannelsen af testpiloter fra flere lande.

Gripen NG[redigér | redigér wikikode]

To Gripen under lufttankning

Gripen er under udvikling. En videreudviklet version kaldet "Gripen NG" (Gripen Next Generation) vil være klar til tjeneste fra 2013. Flyet bliver udviklet, så det er nemt at opdatere i hele sin levetid, dvs. sandsynligvis i godt 40 år.

Blandt de større ændringer fra tidligere versioner er helt ny avionics fx en AESA-radar, ny stærkere motor, betydelig længere rækkevidde og spydspidsteknologier inden for hele sensorområdet.[1]

Danmark overvejer at købe Gripen NG som erstatning for F-16-flyet, men Saab trak sig fra forhandlingerne, da Saab vurderede, at der var for stor sandsynlighed for, at Danmark ville vælge et amerikansk alternativ (Boeings Super Hornet eller den nyudviklede Joint Strike Fighter).

Det lykkedes Saab at indgå aftale med Schweiz om salg af Gripen NG, men en folkeafstemning i Schweiz stemte købet ned. Den 27. oktober 2014 offentliggjorde Saab, at der var indgået aftale med Brasilien om levering af 36 fly.[2]

Ulykkesstatistik[redigér | redigér wikikode]

Gripen har gennem årene haft langt færre ulykker end andre kampfly, inkl. F-16 Fighting Falcon. Gripen er dog alene produceret i ca. 200 stk. og flyet har aldrig udført direkte kamphandlinger, mens F-16 er blevet produceret i over 4.000 stk. til 25 lande og har udført faktiske kamphandlinger. Men da de to første havarier (en prototype i 1989 og en flyveopvisning i Stockholm i 1993) var foran rullende tv-kameraer, fik de stor opmærksomhed i medierne. Ved de i alt fem Gripen-havarier, som er sket i Sverige, har alle piloter overlevet.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Side 145 i Erlend Larsen og Alex Schou Jensen: F-35 Lightning II – fremtidens kampfly, 2010, Veterania Forlaget Classic, ISBN 978-87-89792-59-0
  2. Pressemeddelelse fra Saab, 27. oktober, 2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]


Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.