Jens Zetlitz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Jens Zetlitz (26. januar 176114. januar 1821) var en norsk digter og luthersk præst fra Stavanger, som i slutningen af 1700-tallet studerede teologi i København. Dér blev han medlem af Det Norske Selskab og især kendt for sine selskabssange og drikkeviser, de såkaldte klubviser, der indgik i tidens klubliv.[1]

Efter at være taget teologisk embedseksamen flyttede Zetlitz tilbage til Norge, og virkede som sognepræst i Vikedal og senere Kviteseid til sin død.

Studenterliv og sangskriver[redigér | redigér wikikode]

Zetlitz var en af de mest udprægede norske patrioter, hvilket ikke mindst skyldtes hans venskab med Johan Nordahl Brun; han sluttede sig dog aldrig til enevældens politiske modstandere eller viste nogen fjendtlig stemning mod den danske konge og regeringen. Da han var i København for anden gang, forsøgte han sammen med Jonas Rein og nogle andre norske studenter at genoplive Det Norske Selskabs traditioner. Zetlitz var kendt som "Glædens Sanger", og skrev en række viser, der blev sunget længe efter hans døs. Han var en ægte lyrisk natur, der så livet fra den lyse side, glædede sig over tilværelsen og sang sin glæde ud. Om hans nationale sange er der sagt, at de manglede Johan Nordahl Bruns kraft og Claus Frimanns[2] folkelige tone, men han var dog beslægtet med dem begge. Samme med disse to og Edvard Storm var han med at fremkalde det billede af den frie og selvstændige norske odelsbonde, der skulle få langt større betydning for norsk patriotisme og selvfølelse, end han og de anede kunne forudse.

Ideologisk ståsted og senere produktion[redigér | redigér wikikode]

Det var som kongens trofaste mand, Zetlitz priste den norske bonde, og i konservatisme og fjendskab mod den franske revolutions ideer gav han ikke Johan Nordahl Brun noget efter. De sidste 30 år af sit liv tilbragte han som præst på landet. Han idealiserede den norske bondestand og blev sammen med Claus Frimann den norske almues besynger. Forskellen mellem dem er dog betydelig. Zelitz fremstod efter 1795 mere som præst og moralist end som digter, og eftertiden hsr anset hans poesi for svag, når han kommer uden for den muntre visedigtning. Han har skrevet adskillige episke digte, nogle salmer til evangelisk-kristelig salmebog og et par satiriske stykker, der anses for at være meget svage.

Omgangskreds[redigér | redigér wikikode]

I de 20 år Zetlitz var præst på Stavangerkanten, havde han rig anledning til deltagelse i det højere selskabsliv i sin fødeby, da han var besvogret med dens mægtigste familie, Kielland. Selskabslivet var rigt på materielle nydelser, og Zetlitz var altid klar med sine lejlighedssange, som byens borgerskab satte stor pris på. Den omfattende selskabelighed med tilhørende alkoholindtagelse satte sine mærker på Zetlitz, og bidrog til den elendighed, hvori han tilbragte sine sidste år.

Virke som præst[redigér | redigér wikikode]

Som præst var han påvirket af tidens rationalistiske ånd, om han end ikke kunne siges ganske at have brudt med den gamle lutherske ortodoksi. Det seminarium, som hans forgænger Niels Windfeld havde grundlagt, formåede Zetlitz ikke at få til at fungere, men Napoleonskrigene og den trykkende pengemangel gjorde også opgaven særdeles vanskelig.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Om Jens Zetlitz
  • Hans Eyvind Næss Teolog og trubadur: Jens Zetlitz 1761-1821 100 tekster i utvalg 2011
Af Jens Zetlitz - inkl. posthume udgivelser
  • Poesier: første samling (1789)
  • Eegenæs: et Digt med Anmærkninger (1793)
  • Sange for den norske bondestand (1795)
  • Psalmer (1795)
  • En norsk Höst: et Digt (1800)
  • Johan Nordahl Brun, Biskop over Bergens Stift (1805)
  • Alkoran: d.e. Capitlernes Bog for 1806 (1806)
  • Sange for Den Norske Bondestand (1812)
  • Prædikener og Leilighedstaler (1822)
  • Egenæs: et digt med anmærkninger (1825)
  • 2den Deel (1825)
  • Jens Zetlitz's samlede Digte (1825)
  • 1ste deel (1825)
  • Sange for den norske Bondestand (1842)
  • Norske Almuesangeres Kløverblad: eller Bruns, Frimanns og Zetlit's Sange for den norske Bondestand. – Godtkjøbsudgave (1853)
  • Ny Vise om Jernbanemoroen ved Mjøndalen (1875)
  • Udvalg af Jens Zetlitz' Digte (1886)
  • Reyse fra Stavanger til Wigedahl i aare (1968)
  • Jens Zetlitz : et tohundreårsminne (1990)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, 1958, s. 52f og 65. Her omtales Zetlitz i forbindelse med behandlingen af tidens klubviser.
  • Jæger: Illustreret norsk Litteraturhistorie, I, 573 ff.
  • Schwanenflügel: P.A. Heiberg s. 370 ff.
  • Brandt og Fenger: Den danske Salmedigtning II, s. 384.
  • Sars: Udsigt over den norske Historie IV, s. 268.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. , som fx i den berømte Drejers Klub.
  2. Johan Nordahl Brun (1745-1816) og Claus Frimann (1746-1829) var begge norske præster og digtere