Meritokrati

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Meritokrati er en styreform, hvor intelligens, kompetence og ydelse er grundlaget for magtfordeling og social status. Platon er en af de første tænkere, der taler om meritokrati. Platon inddeler befolkningen i samfundsklasser: Øverst i samfundet er "vogterne", som er en slags overklasse, ikke i velstand eller ære, men i viden om ting som f.eks. statskunst. Disse mennesker må formodes at være de herskende i Platons definition af meritokrati [Kilde mangler].

I "Staten", et af Platons hovedværker, beskriver han fire statsformer udover meritokrati:

  • Timokrati – Ærestyre (timé = ære)
  • Oligarki – Fåmandsvælde (olígos = få)
  • Tyranni – Eneherskelse (Tyrannos = hersker)
  • Demokrati – Folkestyre (demos = folk)

Oligarki bruges af Platon som af Aristoteles om en statsform, hvor magt fordeles ud fra rigdom. Hernæst følger tyranni (som for Platon ligger tæt op ad anarki, og den sidste styreform er demokrati. Her skal man lægge mærke til, at demokrati, som det er tænkt på denne tid, ikke kan siges at være folkets styre, som vi vil forstå det i dag, efter som kun den bedre del af befolkningen havde indflydelse.

Disse fire styreformer står i modsætning til meritokratiet, som Platon kalder den form for demokrati, som Perikles tegner af styret i Athen på denne tid. Her var det kendetegnende, at det var de dygtige, der havde beslutningskompetencen.

Man kan dermed i praksis sige, at meritokrati minder om demokrati, men magt og autoritet tildeles efter evner og færdigheder. Meritokrati er sat sammen af merito (fra latin meritus, "fortjent") og krati (fra græsk kratein, "styre").[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Raino Malnes; Knut Midgaard (2003). Politisk Tenkning. Universitetsforlaget. ISBN 9788215004143.