Jordskælvet i Lissabon 1755

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Jordskælvet i Lissabon)
Gå til: navigation, søg
Jordskælvet i Lissabon
Jordskælvet i Lissabon
Jordskælvets epicenter
Jordskælvets epicenter

Jordskælvet i Lissabon 1755 var et kraftigt jordskælv som ramte den portugisiske hovedstad den 1. november 1755. Det var et af historiens mest katastrofale jordskælv og bestod af tre kraftige og distinkte rystelser med epicenter i Atlanterhavet ca. 200 km sydvest for Kap Sankt Vincent. Et sted mellem 15000 og 70000 mennesker omkom som følge af jordskælvet og dets eftervirkninger, som blandt andet inkluderede store brande og en tsunami med bølgehøjde op mod 20 meter.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Jordskælvet

I følge et øjenvidne blev der ca. klokken 09.40 hørt en fjern, rumlende lyd, ikke ulig torden, tæt efterfulgt af rystelser som var så kraftige at byens kirkeklokker blev sat i bevægelse. 1. november markerede fejringen af Allehelgensdag og mange mennesker havde på dette tidspunktet samlet sig til messe, blandt andet i den gamle katedral og i St.Antonio-kirken. Nu strømmede disse og andre rundt om i byen ud mellem bygningerne. Efter et kort ophold kom et nyt og langt kraftigere skælv som væltede bygninger over hele Lissabon, men som særligt gik ud over havneområdet ved udløbet af floden Tejo. Af de som havde samlet sig uden for kirkerne og på gaderne blev nu mange begravet under de styrtende bygninger. Nogle minutter senere begyndte et tredje skælv, angiveligt så kraftigt at man tydeligt kunne se at jorden hævede sig. Flere mindre efterskælv fulgte de nærmeste dage, men det var de tre hovedskælv - som alle fandt sted i løbet af ca. femten minutter - som gjorde størst skade. Da det hele var ovre, var omtrent 17000 af de omtrent 20000 bygninger i Lissabon kollapset.

[redigér] Branden

Efter det tredje skælv opstod der flere steder i byen mindre brande, som godt hjulpet af en tør nordøstlig vind, raskt spredte sig gennem ruinerne og satte ild på en række bygninger som havde overlevet jordskælvet. Det kongelige palads, med et bibliotek som rummede over 70000 dokumenter, var en af bygningerne, der brændte ned til grunden. Branden, som varede i fem dage, gjorde redningsarbejdet svært vanskeligt og krævede mange menneskeliv.

[redigér] Tsunamien

En time efter det sidste store skælv fulgte en ny katastrofe i Lissabons havneområde. Det undersøiske jordskælv skabte en tsunami som nu slog ind over kysten med voldsom kraft. Store folkemængder havde på dette tidspunkt samlet sig på de åbne pladser ved floden hvor faren for faldende bygninger var mindst og mange af disse mistede nu livet. Vandet i Tejo trak sig først tilbage mod havet, men slog derefter ind over havnen i form af tre massive bølger som var op mod 20 meter høje.

[redigér] Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Personlige værktøjer
organisation