Allehelgensdag

Denne artikel er en del af serien om Kristendommen
Treenigheden
Faderen • Sønnen • Helligånden
Skrifter
Bibelen • Det Gamle Testamente • Det Nye Testamente • Salmebog • Katekismus
Kirkeåret
Advent • jul • hellig tre konger • faste • påske • pinse • trinitatis • allehelgensdag
Trosartikler
Frelse • Nåde • Trosbekendelse
Kristendommens historie
Urkristendommen • Det store skisma • Reformationen
Livscyklus
Dåb • konfirmation • ægteskab • død • begravelse
Bønner
Fader vor • Marias lovsang
Kirke- og hverdagsliv
Søndag • præst • kirken • kristen etik
Retninger
Den ortodokse kirke • katolicisme • de unerede kirker • den anglikanske kirke • presbyterianisme • lutheranisme • adventisme • anabaptisme • baptisme
Folkekirkens trosretninger
Pietisme • Grundtvigianisme
Folkekirkelige organisationer
Indre mission • KFUM og KFUK

Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november.

Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.

Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november, mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.

Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Allehelgensdag