Kashmir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Kashmirs opdeling mellem Indien, Pakistan og Kina
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kashmir (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kashmir)

Området Kashmir (hindi & sanskrit कश्मीर; urdu کشمیر) ligger i vest-Himalaya imellem Indien, Pakistan og Kina. Efter en krig i 1948-49 blev landet delt mellem Indien, som fik størstedelen (officielt nævnet Jammu & Kashmir) og Pakistan som fik de nordlige og vestlige egne (Azad Jammu & Kashmir og de "Nordlige Områder"). Der blev også senere grænsestrid mellem Indien og Kina. Våbenstilstanden er aldrig blevet til en fredstraktat og Kashmir-situationen forgifter endnu Sydasiens diplomatiske forhold.

Grænser[redigér | redigér wikikode]

Kashmir strækker sig mellem 32° og 38° N. og 72° og 81° Ø. Kina ligger til nordøst, Indien til sydøst, Pakistan til vest, og et lille stykke af Afghanistan til nordvest, Vakhan-territoriet. På grund af grænsestridene er det svært at give autoritative arealsfigurer. Efter Indien [1] er Kashmir 222,236 km², hvoraf 100,437 km² er kontrolleret af Indien, 78,114 km² af Pakistan, og 43,685 km² af Kina. Kina anser dog ikke de af Kina kontrollede områder for en del af Kashmir.

Landskab[redigér | redigér wikikode]

Kashmir er et bjergland. Himalaya strækker sig her fra nordvest mod sydøst og optager næsten hele territoriet. I det sydvestlige hjørne ligger Jammu-området, en del af den store Indus-slette, og Kashmirs eneste lavland (Jammu er også navnet på det Indiske Kashmirs vinterhovedsted, men det drejer sig om forskellige geografiske områder). Nordøstpå findes bjergkæde efter bjergkæde. Først kommer de nederoderede Siwalik-bakker, op til 2.000 meter. Derefter kommer det ydre Himalaya, op til 4.000 meter, hvis central-portion her kaldes Pir Panjal-kæden. Flere pas, hvoraf Banihal-passet er det vigtigste, leder til den egentlige Kashmir-dal der giver landet sit navn. Denne bjergdal er den største i Himalaya, omkring 5.000 km² af frugtig landbrugsjord, og indeholder Srinagar (den største by og sommerhovedstaden). Derefter kommer stor-Himalayas kæder, op til 8.000 meter, hvis vigtigste pas er Zoji-passet, der fører til Ladakh og derfra førte videre til Tibet, Centralasien og Silkeruten da disse handelsveje endnu trives. (Grænserne med Kina er nu spærrede.) Den nordligste del af Kashmir støder mod Karakorumbjergene og Hindu Kush som geologisk set er forskelige fra Himalaya men ligeså høje (K2s bjergtinde: 8.611 meter). Siachen-gletsjeren, den næststørste udenfor polarzonerne, liger på våbenstilstandenlinjen ("Line of Control") mellem Indien og Pakistan. Mellen 1984 og 2003 var der flere udbrud af fjendtligheder i dette øde område.

Kashmirs største flod, Indus, gavner ikke landet meget fordi den strømmer gennem de bjergrige og befolkningsfattige egne af Ladakh, Baltistan og Gilgit-området i nord-Kashmir. Den vigtigste flod er nok Jhelum, som udspringer i Kashmir-dalen selv og flyder gennem en bjergkløfte til Punjab.

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Kashmirs dyr- og planteliv hører mest til den palæarktiske zone: sneleoparder, bjørne, bjerggeder, og yakoksen. Den indomalayiske faunazone, der dækker det meste af Indien, har kun få repræsentanter i Kashmir: næsehorn fandtes i Jammu-området, men blev udrydet i det 19. århundrede.

På grund af Kashmirs geografi er landet delt i flere klimazoner: jo højere, jo køligere, og jo længere mod nordøst, jo vandfattigere (bjergene giver ly mod regnen). Det er svært at præcisere fauna og floras udbredelse. Vesthimalaya er den skønne himalaya-ceders hjemsted.

Geologiske enkeltheder findes i artiklen Himalaya. Sent i det 19. århundrede fandtes dybblå safirer. De er blevet det internationale mål for safirer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landet var oprindelig hinduistisk eller buddhistisk men begyndte at blive islamisk i senere middelalder. En af de mest kendte herskere var Zain-ul-Abidin (1421-1472) hvis grav findes i Srinagar. Kejseren Akbar erobrede landet i 1586 og Mughal-dynastiet, forhekset af landets skønhed og behagelige klima, benyttede det som sommerophold. De kendte Shalimar-haver blev grundlagt af kejser Jahangir, Akbars søn.

I 1756 faldt Kashmir til afghanerne i Mughalernes forfaldsperiode.

Kashmirs Moderne Historie[redigér | redigér wikikode]

Kashmirs moderne historie begyndte med Gulab Singh (1792-1857) maharaja af Jammu og Kashmir.

På denne tid var nordøst-Indien behersket af Sikh-kejseren Ranjit Singh. Jammu blev vasalstat og afghanerne blev jaget ud af Kashmir-dalen. En sikh-britisk krig truede efter Ranjits død og Gulab Singh, som var raja af Jammu siden 1822, skiftede sider i 1846. Briterne gav ham Kashmir-dalen (mod betaling) og han erobrede andre distrikter – Kishtwar, Baltistan, Ladakh, osv. – indtil staten Kashmir tog mere eller mindre sin nuværende geografiske form.

Politisk regerede Jammus dogra-hinduer alene skønt Kashmir-staten havde muslimsk flertal. Jammu og Kashmir fik rygte som et middelaldersrige. (Nogen andre indiske fyrstendømme var ganske progressive: grundlov, kvindelig valgret, industrialisering.) I det sene 19. århundrede var Kashmir bestyret af den britiske Resident (ambassadør) i mange år fordi Gulab Singhs eftergængere var unyttige. (Det samme skete i nogen andre fyrstendømme.) I 1920erne var Kashmirs tronfølger udsat for pengeafpresning over en kærlighedsaffære og det hjalp ikke landets renommé med nationalisterne.

En nationalbevægelse begyndte under ledelse af Sheikh Abdullah (1905-1982).

Efter Indiens deling[redigér | redigér wikikode]

Ved Indiens deling i 1947 skulle alle indiske fyrster vælge mellem Indien, Pakistan eller – under særlige omstændigheder – uafhængighed. Fyrst Hari Singh (den pengeafpressede tronfølger) håbede på uafhængighed. Men der var oprør i Kashmir, guerillaer filtrerede fra Pakistan og til sidst underskrev han tiltrædelsen til Indien. Indiske tropper trådte ind i Kashmir. Krigen endte med et FN våbenstilstand i Januar 1949. Indien fik størstedelen af landområdet og befolkningen: Dalen, Ladakh og Jammu; Pakistan fik de "nordlige områder," Baltistan og nogle vestlige egne. En folkeafstemning skulle afholdes, hvilket dog aldrig er sket.

Jammu & Kashmir (Indien)[redigér | redigér wikikode]

Srinagar er den største by. Da den oprindelige hovedfærdselåre gik gennem Pakistan-kontrolleret Azad Kashmir måtte Inderne bygge en tunnel under Banihal-passet til Kashmir-dalen.

J&K er noget forskelig fra andre indiske delstater: der er de eneste med muslimsk flertal og delstaten har i teorien mere autonomi end de andre. Sheikh Abdullah var statsminister i 1948-1953 men blev afsat og fængslet af Nehru. Regeringen blev overtaget af Delhi. Abdullah havde en skiftende karriere derefter – nogle gange ven og medspiller til Nehru og Indira Gandhi, nogle gange i politisk modstrid igen.

Friktion over Kashmir var medvirkende til Indo-Pakistanske krige i 1965 og 1971. I 1989 begyndte en ny guerillakrig i Kashmir. Der var også en kort grænsekrig med Kina over Aksai Chin-området i 1962, som Kina vandt.

Azad Jammu & Kashmir (Pakistan)[redigér | redigér wikikode]

Azad Kashmir ("Fri Kashmir") er det Pakistanske udsnit af Kashmir. Hovedstaden er Muzaffarabad.

Karakoram-hovedvejen som forbinder Pakistan og Kina blev færtiggjort ca. 1970.

Landet Kashmir undergår ofte jordskælv.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kalhana, Rajatanrangini. Guder, sagnkonger og middeladlershistorie. (Nok udsolgt fra forlaget.)
  • Sumantra Bose, Kashmir: Roots of Conflict, Paths to Peace, Harvard University Press 2003. Kashmirkrisen.
  • Victoria Schofield, Kashmir in the Crossfire, L.B. Tauris Publishing 1996. En dybbere baggrund til Moderne Kashmir (bogen når kun året 1947 på side 117).
  • Raghubir Singh, Kashmir: Garden of the Himalayas, Thames & Hudson 1987. Photographier med et 20-siders forord af Nehru.
  • John Keay, The Gilgit Game: The Explorers of the Western Himalayas 1865-1895, Archon 1979. Historie af Pakistans “nordlige områder.”
  • John Mock & Kimberly O’Neil, Trekking in the Karakoram and the Hindu Kush, Lonely Planet 2002. Rejsefører til Pakistans “nordlide områder.”
  • Margaret & Rolf Schettler, Kashmir, Ladakh & Zanskar, Lonely Planet 1981.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: