Katakana
Katakana (片仮名, カタカナ eller かたかな) er et japansk stavelsesskrift, hvor hvert tegn repræsenterer en stavelse. Det bruges især til fremmedord og udenlandske navne. Til ord af japansk oprindelse bruges primært skriftsystemet hiragana, der følger sammen grundlæggende struktur som katakana, og kanji, der er tegn af kinesisk oprindelse.
[redigér] Oversigt
Denne tabel viser katakana-tegnene og de tilsvarende læsemåder med latinske bogstaver efter systemet Modificeret Hepburn. Transkriptioner i rød er forældede, mens transkriptioner i grøn er moderne tilføjelser, der hovedsageligt benyttes til at repræsentere udtalen af fremmede sprog. Katakana kan ofte være svært at lære, da visse tegn ligner hinanden meget. shi シ og tsu ツ eller so ソ und n ン adskiller sig for eksempel kun ved forskelle i stregens retning. Det er et problem, der især gælder på tryk, mens forskellene ses tydeligere i håndskrift.
Som nævnt følger katakana sammen grundlæggende struktur som hiragana. De grundlæggende 46 tegn er således ordnet på samme måde og med samme læsemåde. Japansk er imidlertid en af de mest lydfattige sprog, hvorfor mange udenlandske ord ikke kan omsættes direkte. Derfor er katakana suppleret med en række yderligere mulige kombinationer af tegn for at dække andre sprogs udtalemuligheder. Alligevel er det jævnligt nødvendigt at ændre på fremmedord for at få dem til at passe ind, og så japanerne kan udtale dem.
| Vokaler | Youon | ||||||
| ア a | イ i | ウ u | エ e | オ o | ya | yu | yo |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| カ ka | キ ki | ク ku | ケ ke | コ ko | キャ kya | キュ kyu | キョ kyo |
| サ sa | シ shi | ス su | セ se | ソ so | シャ sha | シュ shu | ショ sho |
| タ ta | チ chi | ツ tsu | テ te | ト to | チャ cha | チュ chu | チョ cho |
| ナ na | ニ ni | ヌ nu | ネ ne | ノ no | ニャ nya | ニュ nyu | ニョ nyo |
| ハ ha | ヒ hi | フ fu | ヘ he | ホ ho | ヒャ hya | ヒュ hyu | ヒョ hyo |
| マ ma | ミ mi | ム mu | メ me | モ mo | ミャ mya | ミュ myu | ミョ myo |
| ヤ ya |  yi1 |
ユ yu |  ye1 |
ヨ yo | |||
| ラ ra | リ ri | ル ru | レ re | ロ ro | リャ rya | リュ ryu | リョ ryo |
| ワ wa | ヰ wi |  wu1 |
ヱ we | ヲ wo 2 | ヰャ wya | ヰュ wyu | ヰョ wyo |
| ン n | |||||||
| ガ ga | ギ gi | グ gu | ゲ ge | ゴ go | ギャ gya | ギュ gyu | ギョ gyo |
| ザ za | ジ ji | ズ zu | ゼ ze | ゾ zo | ジャ ja | ジュ ju | ジョ jo |
| ダ da | ヂ (ji) | ヅ (dzu) | デ de | ド do | ヂャ (ja) | ヂュ (ju) | ヂョ (jo) |
| バ ba | ビ bi | ブ bu | ベ be | ボ bo | ビャ bya | ビュ byu | ビョ byo |
| パ pa | ピ pi | プ pu | ペ pe | ポ po | ピャ pya | ピュ pyu | ピョ pyo |
| (ヰェ) イィ (yi) | (ユェ) イェ ye | ||||||
| (ヷ) ヴァ va | (ヸ) ヴィ vi | (16px゙) ヴ vu | (ヹ) ヴェ ve | (ヺ) ヴォ vo | ヴャ vya | ヴュ vyu | ヴョ vyo |
| シェ she | |||||||
| ジェ je | |||||||
| チェ che | |||||||
| スァ swa | スィ si | スゥ swu | スェ swe | スォ swo | スャ sya | スュ syu | スョ syo |
| ズァ zwa | ズィ zi | ズゥ zwu | ズェ zwe | ズォ zwo | ズャ zya | ズュ zyu | ズョ zyo |
| ツァ tsa | ツィ tsi | ツェ tse | ツォ tso | ||||
| テァ tha | ティ ti | テゥ thu | テェ tye | テォ tho | テャ tya | テュ tyu | テョ tyo |
| デァ dha | ディ di | デゥ dhu | デェ dye | デォ dho | デャ dya | デュ dyu | デョ dyo |
| トァ twa | トィ twi | トゥ tu | トェ twe | トォ two | |||
| ドァ dwa | ドィ dwi | ドゥ du | ドェ dwe | ドォ dwo | |||
| ファ fa | フィ fi | ホゥ hu | フェ fe | フォ fo | フャ fya | フュ fyu | フョ fyo |
| リィ ryi | リェ rye | ||||||
| ウァ (wa) | ウィ wi | ウゥ (wu) | ウェ we | ウォ wo | ウャ wya | ウュ wyu | ウョ wyo |
| (クヮ) クァ kwa | クィ kwi | クゥ kwu | クェ kwe | クォ kwo | |||
| (グヮ) グァ gwa | グィ gwi | グゥ gwu | グェ gwe | グォ gwo | |||
| (ムヮ) ムァ mwa | ムィ mwi | ムゥ mwu | ムェ mwe | ムォ mwo | |||
| ヵ lille ka | ヶ lille ke3 | ||||||
- 1Disse forældede katakana fremkom i enkelte tekstbøger fra 1873 men kom aldrig i almindelig brug.[1][2]
- 2I nyere tid benyttes ウォ (wo) til at gengive wo-lyden. Katakana-udgaven af wo, ヲ, bliver først og fremmest, om end sjældent, som partikel ligesom modparten を i hiragana. Partiklen udtales normalt som o.
- 3Den lille ke (ヶ) er en forkortelse for kanjien 箇 og udtales i stednavne som ga. Ofte benyttes dog i stedet den lille ka (ヵ).
