Khaled Mashal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Khaled Mashal
خالد مشعل
Formand for Hamas politiske bestyrelse
Personlige detaljer
Født 28. maj 1956 (58 år)
Silwad, Vestbredden
Nationalitet Palæstinensisk
Politisk parti Hamas
Hjem Doha, Qatar
Alma mater Kuwait University
Religion Islam

Khaled Mashal (arabisk: خالد مشعل, tr. Khālid Mashʻal, [xaːled maʃʕal], også translittereret som Khaled Mashaal, Khaled Meshaal og Khalid Mish'al, født 28. maj 1956) er fungerende leder for den politisk-militante palæstinensiske Hamas-bevægelse. Han er desuden chef for den syriske del af Hamas' politbureau og bor i Qatar.

Mashal blev født og opvoksede i landsbyen Silwad, nord for Ramallah, men flyttede til Jordan i 1967. Han er uddannet ved Kuwait University, hvorfra han har en bachelorgrad i fysik. Under sine studier her var han med til at danne den islamistiske Haqq-gruppering, der søgte at udfordre PLO's dominans over Kuwaits organisation for universitetsstuderende. Han blev medlem af Det Muslimske Broderskab i 1971 og blev ved Hamas' oprettelse i 1987 leder af den kuwaitiske gren af organisationen.[1] Han boede efterfølgende i Jordan, men blev sammen resten af Hamas' ledelse udvist fra landet i august 1999, hvorefter han i en overgang opholdt sig i Qatar, inden han i 2001 flyttede til Damaskus. I februar 2012 forlod han dog landet efter den syriske borgerkrig for alvor blussede op. Det britiske magasin New Statesman placerede i 2010 Mashal som nummer 18 på sin liste over verdens 50 mest indflydelsesrige personer.[2]

Opvækst og medlemskab af Hamas[redigér | redigér wikikode]

Khaled Mashal blev født 28. maj 1956 i landsbyen Silwad, nord for Ramallah, der på dette tidspunkt var under jordansk kontrol. Han boede her indtil Seksdageskrigen og den efterfølgende israelske besættelse af Vestbredden i 1967. Hans far besluttede at flytte familien til Kuwait af økonomiske årsager. Mashal studerede på Kuwait University, hvorfra han har en bachelorgrad og blev medlem af Det Muslimske Broderskab i 1971.[1]

Under sine studier i Kuwait var han leder af Islamisk Retfærdigheds-listen (qa'imat al-haq al-islamiyya) under valget i 1977 studenterorganisationen General Union of Palestinian Students (GUPS). Valgene blev dog aflyst, og Mashal oprettede i stedet Den Islamiske Liga for Palæstinensiske Studerende (al-rabita al-islamiyya li talabat filastin) i 1980. Han underviste i forskellige kuwaitiske skoler fra 1978 til 1984. Mashal blev gift i 1980, har tre døtre og fire sønner.

Mashal boede i Kuwait indtil den første golfkrig i 1991, efter Irak havde invaderet Kuwait. Han flyttede til Jordan og begyndte sit direkte arbejde for Hamas. Han har været medlem af bevægelsens politbureau siden dets oprettelse og blev i 1996 formand for det.

Attentatforsøg[redigér | redigér wikikode]

Khaled Mashal var 25. september 1997 offer for et israelsk attentatforsøg, idet Mossad prøvede at snigmyrde ham efter ordre fra premierminister Benjamin Netanyahu. Mordet var tænkt som gengældelse for det palæstinensiske selvmordsangreb på Mahane Yehuda-markedet i Jerusalem samme år.

To Mossad-agenter var rejst til Jordan på falske canadiske pas, og ventede ved indgangen til Hamas' kontor i Amman, hvor Mashal fungerede som chef for den jordanske gren af bevægelsen. Da han gik ind på kontoret, trådte én af agenterne op ved siden af ham og sprøjtede en hurtigtvirkende gift ind i hans venstre øre[3].

Umiddelbart bagefter skred Mashals personlige chauffør og sikkerhedsvagt ind og slog den pågældende agent med sin avis. Han forfulgte herefter de to agenter og skrev nummeret ned på den bil, de flygtede i. Han steg endvidere ind i en forbipasserende bil, og fulgte efter dem. Agenterne var ikke klar over at de blev forfulgt, standsede deres bil efter ca. 300 meter og efterlod den. Sikkerhedsvagten forfulgte dem stadig og fik, med hjælp fra en civilklædt politibetjent, overmandet og anholdt dem. De to agenter blev, eskorteret af betjenten og sikkerhedsvagten, kørt til den nærmeste politistation og sat i arresten.

Umiddelbart efter hændelsen krævede den jordanske Kong Hussein at Benjamin Netanyahu skulle udlevere modgiften til den anvendte gift. Netanyahu nægtede først, men eftersom sagen fik større og større politisk betydning, skred den amerikanske præsident Bill Clinton ind og forlangte at modgiften blev udleveret[4]. Efter hændelsen beskrev Clinton Netanyahu med følgende ord: "Jeg kan ikke håndtere den mand (Netanyahu) - han er umulig." Chefen for Mossad, Danny Yatom fløj herefter til Amman med modgiften til at behandle Khaled Mashal.[5]

Mashal fik modgiften, der reddede hans liv. I de efterfølgende forhandlinger om udlevering af de to israelske agenter, blev en fangeudveksling aftalt. Dette indebar, at Hamas' grundlægger og åndelige leder Ahmed Yassin samt et antal øvrige palæstinensiske fanger, blev sat fri mod at de jordanske myndigheder løslod agenterne og tillod dem at vende tilbage til Israel.

Khaled Mashal udtalte efter episoden: "Israelske trusler har én af to effekter: nogle lader sig intimidere mens andre bliver mere målrettede og stålsatte. Jeg tilhører den sidste gruppe."[6]

Eksil[redigér | redigér wikikode]

Hamas blev i 1999 bandlyst i Jordan. Grunden var, at den nye jordanske konge Abdullah anklagede Hamas for at udføre ulovligheder på jordansk jord samt at forsøge at ødelægge den israelsk-jordanske fredsaftale[7]. De jordanske myndigheder arresterede flere af Hamas' topledere, bl.a. Mashal og Mousa Abu Marzouk da de ankom til Jordan fra Iran. De blev anklaget for at være medlem af en illegal organisation, for besiddelse af lette våben og håndgranater samt for bedrageri og illegal fund-raising. Mashal blev udvist fra Jordan[8] og slog sig ned i Qatar[9]. I 2001 flyttede han til den syriske hovedstad Damaskus[1].

I februar 2012, da den syriske borgerkrig intensiveredes, forlod Mashal Syrien og vendte tilbage til Qatar[10]. Hamas distancerede sig selv fra det syriske regime og lukkede bl.a. sit kontor i Damaskus. Mashal offentliggjorde kort efter sin støtte til den syriske opposition.[11]

International repræsentant for Hamas[redigér | redigér wikikode]

Mashal var udtalt kritiker af Det palæstinensiske selvstyres præsident Yasser Arafat og afviste gentagne gange at følge PA's direktiver om våbenhvile med Israel. Han deltog dog i Arafats begravelse sammen med den saudiske kongefamilie i Cairo 12. november 2004.

29. januar 2006, efter Hamas' overraskende jordskredssejr ved de palæstinensiske parlamentsvalg, udtalte Mashal at Hamas ingen intentioner havde om at afvæbnes. Han erklærede, at Hamas var parat til at "forene de palæstinensiske fraktioners våben - efter palæstinensisk konsensus - og samle en hær som enhver anden uafhængig stat ... en hær, der beskytter vores befolkning mod angreb". 13. februar 2006 udtalte han, at Hamas ville afslutte den væbnede konflikt med Israel, hvis Israel trak sig tilbage til 1967-grænserne og anerkendte palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres oprindelige hjem[12].

Fangeudveksling[redigér | redigér wikikode]

Khaled Mashal var, bl.a. sammen med Ahmed Jabari, involveret i forhandlingerne omkring den israelsk-palæstinensiske fangeudveksling, hvor den tilfangetagne israelske soldat Gilad Shalit blev løsladt i bytte for 1.027 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Shalit blev kidnappet i det sydlige Israel af en koalition af palæstinensiske paramilitære grupper, bl.a. Hamas, der havde krydset grænsen til israel gennem en underjordisk tunnel nær Kerem Shalom[13]. 10. juli 2006 udtalte Mashal at Shalit var krigsfange og krævede en fangeudveksling[14]. Efter flere års forhandlinger blev Gilad Shalit endelig løsladt 18. oktober 2011 mod frigivelsen af 1.027 palæstinensiske fanger.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 - Profile: Khaled Meshaal of HamasBBC News - 8. februar 2006 (Engelsk)
  2. 50 People Who Matter - 18. Khaled Meshal - NewStatesman.com - 21. september 2010 (Engelsk)
  3. Newsreal: Bibi the bungler - Salon.com - 7. oktober 1997 (Engelsk)
  4. Netanyahu in spotlight as assassination plot unravels - CNN - 5. oktober 1997 (Engelsk)
  5. Ciechanover Report on Mish'al Affair - Fas.org - 17. februar 1998 (Engelsk)
  6. Mahmoud al-Mabhouh hit: finger points to Mossad - The First Post - 17. februar 2010 (Engelsk)
  7. Jordan curbs Hamas - The Guardian - 22. november 1998 (Engelsk)
  8. Hamas Leader Khaled Mashaal - Time (Engelsk)
  9. Reaction to Hamas crackdown - BBC News - 31. august 1999 (Engelsk)
  10. Hamas political leaders leave Syria for Egypt and Qatar - BBC News - 28. februar 2012 (Engelsk)
  11. Syria berates Hamas Chief, an old ally, on state TV - The New York Times - 2. oktober 2012 (Engelsk)
  12. Hamas: Peace with Israel for withdrawal to '67 borders - YNetNews - (Engelsk)
  13. Q&A: Gilad Shalit capture - BBC News - 24. juni 2010 (Engelsk)
  14. Israel rejects Hamas terms for exchange of prisoners - Associated Press - 10. juli 2006 (Engelsk)
  15. Hamas predicts new uprising if no peace progress - Asharq AlAwsat Newspaper - 25. november 2006 (Engelsk)
Politiker Stub
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi