Neutrino
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Neutrino er fællesbetegnelsen for de 3 neutrinotyper: νe = elektronneutrino, νμ = myonneutrino, ντ = tauonneutrino, som alle er elementarpartikler. De 3 neutrinotyper har ikke elektrisk ladning og kan ikke vekselvirke med den stærke kernekraft.
Neutrinoer har desuden så små tværsnitsarealer, at de uendelig sjældent vekselvirker med andet stof.
Milliarder af neutrinoer farer tværs gennem Jordkloden uden at komme i kontakt med dens materiale, de passerer gennem tomrummet i atomerne uden hindring. En idé om, i hvor lille grad neutrinoer interagerer med stof, kan man få ved tænke på, at det kræver et stykke bly med en tykkelse på et lysår for at stoppe alle neutrinoer.
Eksistensen af denne bølgepartikel blev foreslået af tænkeren Wolfgang Pauli i 1930.
Påvist første gang i 1956 af fysikerne Fred Reines og Clyde Cowan.
Et særligt vigtigt spørgsmål har været om neutrinoernes masse var nul eller større end nul. Tidligere troede mange at neutrinoen var masseløs da man ikke umiddelbart kan bestemme dens masse ud fra de reaktioner som den deltager i, og da masseløse neutrinoer er teoretisk simplest i standardmodellen. Men i dag véd man med sikkerhed (fra forsøg med neutrinooscillationer) at neutrinoernes masse er større end nul.
Nyeste data (2006) for neutrinomasser:
0 < M(νe) < 2,2 eV
0 < M(νμ) < 170 KeV (ca. 1/3 elektronmasse)
0 < M(ντ) < 15,5 MeV (ca. 30 elektronmasser)
Neutrinoens usædvanlige egenskaber har givet anledning til en ny gren af fysikken.
[redigér] Se også
