Læge-Betonie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Læge-Betonie (Læge-Galtetand) ?
Læge-Betonie (Stachys sylvatica).
Læge-Betonie (Stachys sylvatica).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Stachys (Galtetand)
Art: Stachys officinalis

Læge-Betonie (Stachys officinalis), synonym: Betonica officinalis, er en staude med en opret eller opstigende vækst. Stænglerne er firkantede og svagt behårede. Planten danner først en grundstillet bladroset, men senere skyder stænglerne frem med modsatte blade. De er ovale eller ægformede med groft takket rand. Oversiden er blank, mørkegrøn og rynket, mens undersiden er noget lysere og svagt håret. Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne siddende i tætte kranse ved bladfæsterne. De er vinrøde eller rødviolette og uregelmæssige. Frugterne spaltes i nødagtige delfrugter.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af krybende jodstængler med mange trævlede rødder. Planten indeholder garvestoffer først og fremmest stachydrin. Desuden indeholder den æteriske olier som betonicin, turicin, cholin og flere alkaloider.

Størrelse

0,80 x 0,40 m (80 x 40 cm/år), heri ikke medregnet skud fra jordstænglerne.

Hjemsted

Arten er udbredt i Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus, det vestlige Sibirien og det meste af Europa. I Danmark er den blevet meget sjælden og findes nu kun vildtvoksende på Lolland, hvor den er rødlistet.[1] Arten er naturaliseret i Nordamerika. Den foretrækker voksesteder, som er letskyggede, fugtige og neutrale eller kalkrige, men magre jordtyper. På Castlemorton Commons i Malvern Hills nær Welland findes den sammen med bl.a. Aften-Pragtstjerne, Ager-Mynte, Almindelig Agermåne, Almindelig Akeleje, Almindelig Angelik, Almindelig Fingerbøl, Almindelig Fjerbregne, Almindelig Hjertegræs, Djævelsbid, Eng-Forglemmigej, Gul Fladbælg, Hamp-Hjortetrøst, Knoldet Brunrod, Krybende Læbeløs, Kær-Tidsel, Lancet-Vejbred, Liden Tvetand, Læge-Ærenpris, Prikbladet Fredløs, Sorthoved-Knopurt, Storblomstret Kodriver og Tormentil. [2]

Anvendelse

Hildegard af Bingen omtaler denne plante som virksom mod søvnbesvær og menstruationssmerter. Den har i øvrigt været meget brugt som en næsten universelt virkende lægeplante.

[redigér] Noter

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog