Lev Vygotskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lev Vygotskij
Lev Vygotsky 1896-1934.jpg
Født 5. november 1896
Død 11. juni 1934
Nationalitet Rusland
Forskningsområde Pædagogik
Udviklingspsykologi
Kendt for Zonen for nærmeste udvikling
Hovedværk(er) Tænkning og Sprog (1934)

Lev Semjonovitj Vygotskij (russisk: Лев Семенович Выготский; 5. november 1896 i Orsja11. juni 1934 i Moskva) var en psykolog som også i dag har stor betydning for udviklingspsykologi og pædagogik.

Vygotskij var en af de første psykologer som lagde vægt på mennesket som kulturvæsen. Han er særlig kendt for begrebet "Zonen for nærmeste udvikling", som i vore dage har fået en fornyet interesse under navnet stilladsering (en: "scaffolding", Jerome Bruner). Det er en balancegang mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen.

Vygotskij var optaget af at højere mentale funktioner skabes på baggrund af kulturens samspil med de naturlige funktioner vi er født med.

Lev Vygotskij kan kategoriseres som en socialkonstruktivist, men nogle vil mene at hans forsøg på at skabe psykologi på historisk dialektisk materialisme er mere end begrebet socialkonstruktivisme rummer. En del socialkonstruktivister mener at vi erkender verden subjektivt, mens realisme i filosofisk forstand betyder, at vi erkender verden som den er. Vygotskys tankegang er tættere på realismen end på subjektivismen som findes i socialkonstruktivismen. I det slægtskab, der trods alt findes mellem Vygotsky og socialkonstruktivister, er der en enighed om følgende: Mennesket har ikke en givet essens, et særligt medfødt indre. Tværtimod udvikler mennesket sig, og sit indre, i forhold til den kultur det lever og udvikler sig i.

Han var optaget af at læringen sker i et socialt samspil, en interaktion mellem individet og kulturen hhv. naturen. Eller med andre ord: ontogenese, sociogenese og fylogenese.

Han var sammen med Aleksej Leontjev og Alexander Luria grundlægger af den kulturhistoriske skole, en marxistisk inspireret form for historisk dialektisk materialisme. Denne skole har igen fået betydning navnlig i USA, hvor Vygotskys tanker oplever øget tilslutning blandt akademisk psykologer såsom udviklingspsykologen Michael Cole, æresdoktor ved Københavns universitet og den finske professor, Yrjo Engeström, der er æresdoktor ved Coles universitet i San Diego. Man kan sige at den kulturhistoriske skole er blevet revitaliseret i en knap så bastant marxistisk udgave, det omtales lidt spøgefuldt som "Marx-light". Meningen er at man stadig tænker dialektisk og kulturhistorisk men har forladt en firkantet sovjettro retorik og tankegang.

Tidstavle[redigér | redigér wikikode]

  • 1896 – Han er født i Gomel, studerer jura, historie, underviser som skolelærer (voksne, børn, personer med handicap og døve med videre), og bliver derigennem interesseret i psykologi, som han dog ikke fandt tilstrækkeligt. Derfor startede han den kulturhistoriske skole, der for ham at se skulle danne grundlaget for alle former for psykologisk teori og praksis.
  • Han er ved siden af studierne af psykologi interesseret i kunst, teater og andre former for kreativ udfoldelse. I 1915 skriver han om ”Hamlet” (omskrives 1925), og han skriver bogen Kunstens Psykologi.
  • Efter 1918 arbejder han med forældreløse børn – efter krigen – og han finder ud af at psykologi ikke er godt nok til at afhjælpe problemer i det virkelige liv, pga. fornægtelse af bevidstheden på den ene side, pga. fornægtelse af sociale faktorer på den anden.
  • 1923 udnævnes han til bedste ”lærer” i sit amt, og dette understreger det særlige ved denne psykolog, nemlig at han være både teoretiker og praktiker.
  • I 1926 skriver han bogen om pædagogisk psykologi, den eneste bog der blev publiceret i hans livstid.
  • 1934 skriver han Tænkning og Sprog, som udkommer året efter hans død. Vygotsky dør af tuberkulose.
  • I 1936 kommer Vygotskys skrifter på Stalins sorte liste, der betyder at ingen i Rusland læser hans teori, dog prøver Luria og Leontjev at videreudvikle nogle af hans tanker, dog uden at citere ham (for en periode).
  • Omkring 1954 får Luria og Leontjev udenlandske, ikke russiske, forlæggere, bl.a. med hjælp af Jean Piaget, til at interessere sig for en oversættelse af hans værker til fransk og engelsk. Denne internationale interesse førte til at Sovjet-staten i 1956 igen tillod at Vygotskys skrifter kunne offentliggøres i USSR.
  • Men først i 1978 slår betydningsfylde oversættelser på engelsk – Mind in Society – for alvor igennem, således at det fører til en stor og stadig voksende interesse i de engelsktalende lande, hvorimod Danmark allerede omkring 1968 begyndte at læse Vygotsky på (øst)-tysk, som resulterede i bl.a. virksomhedsteorien (en videreudvikling af Vygotsky og især Leontjevs teori).
  • I vores tid er der en fornyet interesse i Vygotsky og hans teori, især lærer- og pædagogkredse ser stor nytte i at anvende nogle af hans principper, delvis forårsaget af at nyere anskuelser såsom socialkonstruktivisme, social konstruktionisme og systemisk teori "låner" begreber og erkendelser fra Vygotsky.

Citater fra Vygotsky[redigér | redigér wikikode]

  • Enhver højere psykisk funktion i barnets udvikling fremtræder på scenen to gange, først som kollektiv og social aktivitet, det vil sige som interpsykisk funktion, og anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre middel til tænkning, som intrapsykisk funktion. (Vygotsky, 2004, s. 280).
  • Det, som barnet i dag gør ved hjælp af en voksen, kan det i morgen gøre på egen hånd (ibid. S. 278).
  • Kun den oplæring, der foregriber udviklingen, er god (ibid. S. 279).
  • Derfor er den dårligste pædagogiske metode den, der går ud på at gøre eleven intensivt og konstant bevidst om de ting, som eleven ikke bør gøre. At prædike ”gør ikke det og det” afstedkommer en impuls til at gøre netop det frarådede derved, at tanken om en sådan handling og dermed også en tilbøjelighed til at gennemføre handlingen vækkes i bevidstheden. (ibíd. s. 117).

Ufuldstændig litteratur af og om Vygotsky[redigér | redigér wikikode]

  • Cole. M. (1996)– Cultural Psychology, Reitzels (2003)
  • Danielsen, E. (1996) – Vygotsky, Psykologiens Mozart, DPF
  • Holzman, L. (1997) Schools for growth, Erlbaum
  • Holzman, L. (2009) "Vygotsky at work and play"; Routledge
  • Newman, F. & Holzman, L. Vygotsky, a revolutionary scientist, Routledge, 1993
  • Savic, J. (2000) – Children in and after the war, Banja Luka (UNICEF)
  • Scorc, B. & Ognjenovic, V. (2003) – Evaluation Zdravo da ste, Belgrade
  • Strandberg, L. (2006) – Vygotskij i praktiken, Nordsteds Akademika forlag
  • Strandberg, L. (2009) – "Vygotskij i praksis", Akademisk Forlag
  • Vygotsky, L. Mind in Society, Cambridge, 1978
  • Vygotsky, L. (2004), Pædagogisk Psykologi, se Lindqvist, G., Vygotsky, udvikling som læringsvilkår, Klim, 2004
  • Vygodskaja, G. & Lifanova (2000) Lev Vygotskij: Leben – Tätigkeit – Persönlichkeit, Verlag Dr. Kovac, Hamburg
  • Vygotsky, L. S. (1978), Mind in Society, Harvard
  • Vygotsky, L. S. (2002), Sprechen und Denken, Beltz Verlag (Speaking and Thinking)
  • Vygotsky, L. S. (2004), Pædagogisk Psykologi. I: G. Lindqvist: Vygotsky, Læring som udviklingsvilkår, Klim


Lille ordliste[redigér | redigér wikikode]

Begreb, betegnelse Alternative betegnelser Kort kommentar, beskrivelse eller introduktion Link til engelsk wiki-artikel
Metode-OG-resultat Tool-and-result
Hermed hentydes til sådanne samspilsprocesser, hvor selve samspillet og processen er den metode og det redskab, man i situationen har brug for. Her undgår man bevidst den antagelse at man på forhånd ved hvordan et problem kan blive løst. Ved ikke at tænke i tool-for-result, men ved at være opmærksom i selve samspillet og processen opøves evnen til at kunne skabe de metoder og værktøjer, en praktiker har brug for.
Værktøj FOR at opnå et resultat Tool-for-result
Oftest tænker vi, at vi vil anvende en metode, et værktøj for at opnå et resultat. Ulempen kan være, at dette fokus på at vi skal vide hvad vi gør før vi gør noget, er, at vi dermed er på afstand af den egentlige proces, som vi ønsker med at være befordrende i forhold til. Se tool-and-result, hvor dette problem prøves overvundet. Lois Holzman
ZPD eller ZfnU "Zonen for den nærmeste udvikling"
(Zone of Proximal Development)
At arbejde i eller med Zonen for den nærmeste udvikling - ZfnU - angiver at man bestræber sig på at lægge udfordringen blot en smule ud over elevens nuværende niveau. Antagelsen er så, at en succes vil befordre tillid og motivation hos eleven til at gå videre med nye opgaver.
Begrebet kan tolkes forskelligt, i nogle udlægninger er læreren tilrettelægger af undervisningen, så denne "rammer" elevens Zone for nærmeste udvikling. I andre udlægninger er fokus mere på den sociale aktivitet mellem en (som også kan være en anden elev) der kan noget, som en anden ikke mestrer endnu. Sammen udfører de en handling, som den lærende hermed kun kan udføre, fordi han har en lærer, en kammerat i netop sin Zone for nærmeste udvikling. Det er et af de begreber i videnskaben psykologi, der er under stadig udvikling og diskussion.
Zone of Proximal Development
Den kulturhistoriske skole Vygotsky-skolen
"The school of Vygotsky"
Vygotsky ønskede at nyskabe psykologien, så en dialektisk sammensmeltning af åndsvidenskab og naturvidenskab i en både/og tænkning kunne overvinde fortidens dualisme. I faget psykologi viste denne dualisme sig ved at nogle såsom behaviorisme opfattede sig selv som naturvidenskab, hvor i mod andre opfattede sig som humanistiske, det vil sige åndsvidenskabelige psykologer. Ifølge den kulturhistoriske skole kan begge retninger blive forenet i en kultur-natur-historisk dialektisk tænkning, der formår at arbejde med konkrete emner, såsom læring, udvikling, trivsel for belastede børn, etc., ved at kunne tænke både i objektive, subjektive og intersubjektive kategroier, i et samspil. Cultural-historical psychology
Kulturel formidling Kulturel mediation En vigtig pointe er at kulturens intentioner aflejrer sig i kulturens objekter, artefakter, og det særlig menneskelige ved vores perception er at vi kan "se" hvad meningen med artefakterne er, fx at en kop er til at drikke med, en kuglepen til at skrive med, osv. Derfor er det kulturens opgave at lære de nye medborgere, hvad tingene betyder. Cultural Mediation
Stilladsering
stilladsering - scaffolding, Et forsøg (af Jerome Bruner) på at arbejde videre med princippet om Zonen for den nærmeste udvikling, hvor den voksne eller den der mestrer noget en anden ikke mestrer endnu, stilladserer dennes udviklingsproces på en dynamisk måde, hvor udviklingen er resultat af et socialt samspil. Instructional scaffolding
Jerome Bruner
Socialkonstruktivisme Konstruktivisme (læringsteori) Constructivism (learning theory)
Psykologiske værktøjer Psychological tools Category:Psychological tools
Systemisk teori Systemisk teori opfatter samfundet som bestående af mange mindre og større systemer med egne normer, idealer, regler, sprogbrug mv., hvor det enkelte menneske indgår i et samspil med de systemer, vedkommende tilhører.
Virksomhedsteori
(Leontjev)
Activity theory I Danmark og især ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet har man allerede siden 1968 læst og studeret Vygotsky, Leontjev og Luria, og det har ført til at en mindre gruppe forskere (Jens Mammen, Niels Engelsted, Henrik Poulsen, Mariane Hedegaard, m.fl.) har sluttet sig sammen under navnet: Virksomhedsteori, afledt af at Leontjev taler om virksomhed (på tysk: Tätigkeit) i sin videreudvikling af teorien. Activity theory

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vygotskij

Leontjev og Luria

  • Om Aleksej Leontjev, 1903-1979, sovjetisk psykolog (engelsk Wiki) og Alexander Luria, 1902-1977, sovjetisk neuropsykolog (engelsk Wiki), som sammen med Vygotskij grundlagde den såkaldte kulturhistoriske skole


Letland Stub
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi