Behaviorisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Behavioralisme.

Behaviorisme er en retning indenfor psykologi, der tager afsæt i studier af dyrs adfærd. Radikal behaviorisme tillægger således ikke mentale tilstande nogen betydning, modsat fx moderne kognitionspsykologi. Hjernen betragtes som en "black box", man kan studere input og efterfølgende output, men ikke de mentale processer der foregår i hjernen.

Behaviorismen blev grundlagt af John Watson i 1913. Han mente at hvis psykologien skulle være videnskabelig, så måtte den holde sig til at beskrive organismers adfærd (dvs. faktiske bevægelse af kroppen), og ignorere de subjektive tilstande, som fænomenologerne interesserede sig for.

En tidlig variant opstod med Pavlovs forsøg med hunde, der påviste eksistensen af betingede reflekser. Inden for læring beskæftiger behaviorismen sig med at selektere for og imod aktiv adfærd, hvad B.F. Skinner kaldte operant betingning hvorved, de kognitive processer forkastes. B.F. Skinner studerede Pavlovs forsøg og teori. Han byggede videre på hans forsøg og teorier og oprettede den såkaldte "radikale behaviorisme". Bliver også kaldt ”fadder” til den nyere undervisningsteknologi.

I de senere år er man blevet klar over, at det netop var abeforsøgene, som gav basis for behaviorismen (ikke omvendt). Når man samler data fra umælende dyr, giver det ingen mening at overveje sprogligt formidlede, psykiske tilstande og processer.

Psi Stub
Denne artikel om psykologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.