Lars-Henrik Schmidt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Text document with shapes.svg CV?
Denne artikel ligner et CV og kunne trænge til at ligne en encyklopædi-artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Lars-Henrik Schmidt er en dansk idéhistoriker og filosof født 27. august 1953 i Vejle. Han har et omfattende forfatterskab, hvor omdrejningspunktet fra begyndelsen af firserne er udviklingen af det socialanalytiske perspektiv.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Student, Vejle Gymnasium (1973); mag. art. i idéhistorie, Aarhus Universitet (1977); belønnet med Aarhus Universitets guldmedalje (1976); lic.phil. (1981); dr.phil. (1988).

Ekstern lektor i kultursociologi ved Københavns Universitet (1978). Scholar- Kandidat- og Seniorstipendiat ved Aarhus Universitet (1976-82). Lektor ved Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet (1982-87), docent samme sted (fra 1987). Forskningsleder ved Den Humanistiske Forskeruddannelse (1988-91). Centerleder ved Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet (1993-96), forskningsprofessor samme sted (fra 1994). Direktør for Danmarks Pædagogiske Institut (1996-2000). Rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet (2000-07), professor i filosofi samme sted. Dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (2007). Forskningsdirektør for Forskningscenter GNOSIS ved Aarhus Universitet (fra 2007), professor i filosofi samme sted (fra 2007).

Gæsteprofessor i Amiens l980, Mexico City l980, Lund l983, Uppsala l985, Paris l987, Oslo 1990.

Medlem af Det Etiske Råd (1997-2001). Formand for Uddannelsesrådet for Film og Teater (1998-2001). Medlem af Videnskabsministeriets Udvalg for uddannelsesforskning, 2006-07. Medlem af Forskningsstyrelsens ”Arbejdsgruppe vedrørende forskningsetiske regler” 2003. Formand for bestyrelsen for Skovskolen (Miljøministeriets højere læreanstalt) 1999. Formand for Uddannelsesrådet vedrørende Film og Teater (Kulturministeriet) 1998-01. Medlem af Det Etiske Råd 1997-01. Medlem af bestyrelsen for Center for etik og ret 1993f. Medlem af fællesudvalget mellem fakultetsråd og fakultetsstudienævn; af publikations¬udvalget; af forsknings- og realokeringsudvalget, af stipendieudvalget og af overbygningsudvalget. Medlem af det humanistiske fakultetsråd 1984-90. Formand for det humanistiske fakultets videnskabsteoriudvalg 1982-85. Formand for det humanistiske fakultetsstudienævn 1982. Institutbestyrer, Idehistorisk institut 1979-81

Schmidts forfatterskab består ikke af skarpt adskilte faser. Ud over videnspolitik beskæftigede Schmidt sig i sit tidlige forfatterskab tillige med socialisationskritik (Se Schmidt 1978). Han er også optaget af Karl Marx.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Egne værker[redigér | redigér wikikode]

  • Filosofikritisk Rekonstruktion – Om Althusser og kapitallogikken (København, Rhodos, 1977)
  • Socialisationskritik og politisk praksis – indførende eksperimenter (København, Rhodos, 1978)
  • Magtens fysik – efterfulgte eksperimenter (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1979; 2.udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Kapitalisme, behov og civilisation 2 bind, i samarbejde med J. Carlsen, H.-J. Schanz og H.J. Thomsen (Århus, Modtryk, 1980)
  • Magten og den sociale diskurs (Aalborg, Aalborg Universitetsforlag, 1981; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Kroppen i focus – et essay om sport (Slagelse, Bavnebanke, 1982; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Karl Marx og den moderne verden i samarbejde med J. Carlsen, H.-J. Schanz og H.J. Thomsen (København, Gyldendal, 1984)
  • Vetandets politik (Stockholm, Symposions Bokförlag, 1986)
  • Lys, luft og renlighed – den moderne socialhygiejnes fødsel i samarbejde med J.E. Kristensen (København, Akademisk Forlag, 1986; 2. udgave: 2004)
  • Den sociale excorcisme eller den tabte umiddelbarhed – konstruktion af det sociale hos Rousseau og Nietzsche disputats (Århus, Modtryk, 1987)
    • Immediacy lost : construction of the social in Rousseau and Nietzsche (København, 1988).
  • Viljen til orden (Århus, Modtryk, 1988)
    • Der Wille zur Ordnung oversættelse: Bengt Moss-Petersen (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1989)
  • Tragik der Aufklärung – Nietzsches kritik der Metaphysik (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1989)
  • Det sociale selv – invitation til socialanalytik (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1990; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
  • Smagens analytik (Århus, Modtryk, 1991)
  • Det socialanalytiske perspektiv – en rapport for alle (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1992; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000)
    • Perspective de l'Analytique de Socialite (in print)
  • Libertinerens natur – Sade som anledning (Århus, Modtryk, 1994)
    • The libertines nature oversættelse: Stacey M. Cozart og Lotte Broe (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005)
  • Diagnosis I – Filosoferende eksperimenter (København, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999)
  • Diagnosis II – Socialanalytiske fatninger (København, Danmarks Pædagogiske Institut,1999)
  • Diagnosis III – Pædagogiske forhold (København, Danmarks Pædagogiske Institut,1999)
  • Om respekten (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005)
  • Om vreden (København, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2006)
  • Om Socialanalytikken (København, Forskningscenter GNOSIS, 2008)
  • Learkomplekset (Århus Universitetsforlag, 2010)
    • "On respect" (Århus Universitetsforlag, 2011, ebog)
    • "Der Lear-Komplex" (U press, 2013, ebog)
    • "Jeux de mots, jeux sociaux - invitation au social" (U press, 2013, ebog)
  • "Kostelige kvinder" (U press, 2013)

Redaktion[redigér | redigér wikikode]

  • Materielstrukturernes indflydelse på de sociale relationer redigeret sammen med P.A. Sørensen og I.Jørgensen (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1981)
  • Turisme og rejseliv redigeret sammen med J.K. Jacobsen (Aalborg, Nordisk Sommeruniversitet, 1984)
  • Foucaults blik redigeret sammen med J.E. Kristensen (Århus, Modtryk, 1985)
  • Nietzsche – en tragisk filosof redigeret sammen med J.E. Kristensen og J.E. Andersen (Århus, Modtryk, 1985)
  • Det videnskabelige perspektiv (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1992)
  • Paul Ricoeur. In the conflict of interpretations (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1996)

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

  • Friedrich Nietzsche: Historiens Nytte indledning og oversættelsesrevision s.m. Jens Erik Kristensen (København, 1994)
  • Friedrich Nietzsche: Afgudernes ragnarok – eller hvordan man filosoferer med hammeren oversættelse, indledning og noter sammen med J.E. Kristensen (København, Gyldendal, 1993)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]