|
Pluto, Charon og de nyopdagede Nix og Hydra
|
Ceres. Billede taget af NASA's Hubble Space Telescope
|
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage)
|
Illustration af den relative størrelse, albedo og farve af de største Trans-Neptune objekter
|
En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006. Betegnelsen er indført samtidig med, at man vedtog definitionen på, hvad en planet er. Dværgplaneter er ikke, som navnet måske ellers antyder, en type af planeter, men en helt ny kategori. Dværgplaneter er defineret som himmellegemer, der[1]:
- Kredser om Solen (dvs. ingen måner eller exoplaneter)
- Er tunge nok til at trække sig selv (omtrent) runde (ligesom en planet)
- Ikke har "renset" sin bane for materiale (modsat en 'rigtig' planet)
Alle objekter med bane omkring Solen, og som ikke enten er med i denne gruppe eller kategorien planeter, benævnes "små legemer i Solsystemet" (Small Solar System Bodies). Foreløbig består klassen af dværgplaneter af:
Desuden er der en række kandidater, der skal undersøges nærmere af IAU:
| Navn |
Kategori |
Diameter |
Masse |
| Orcus |
Plutino |
840 km |
(6,2-7,0)•1020 kg |
| Sedna |
Spredt udstrakt objekt |
1180–1800 km |
(1,7-6,1)•1021 kg |
| Quaoar |
Cubewano |
989–1346 km |
(1,0-2,6)•1021 kg |
| Charon (Plutos måne) |
Plutino |
1207 km |
1,5•1021 kg |
| 2002 TC302 |
Spredt skiveobjekt |
1200 km |
Ukendt |
| Varuna |
Cubewano |
939 km |
5,9•1020 kg |
| 2002 UX25 |
Cubewano |
910 km |
7,9•1020 kg |
| 2002 TX300 |
Cubewano |
900 km |
Ukendt |
| 28978 Ixion |
Plutino |
822 km |
Ukendt |
| 2002 AW197 |
Cubewano |
700 km |
Ukendt |
Dværgplanetsonder [redigér]
På grund af de trojanske asteroider, der deler kredsløb med Jupiter, skulle Jupiter herefter klassificeres som en dværgplanet (qua "3. Ikke har "renset" sin bane for materiale"). Imidlertid er de trojanske asteroider der ikke, fordi Jupiter ikke har været i stand til at fjerne dem – de er der fordi Jupiter har indfanget dem og fastholdt dem[3] i Lagrangepunkterne L4 og L5.
Eksterne links [redigér]