Maersk Oil
Maersk Oil (dansk: Mærsk Olie og Gas A/S) er et dansk olie- og gas selskab ejet af A.P. Møller - Mærsk.
Mærsk Olie er engageret i udforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen og i Qatar, Algeriet, Kasakhstan, Angola, Mexicanske Golf, Brasilien og Grønland. De fleste af disse aktiviteter er ikke 100% ejet, men er via medlemskab i konsortier.
Hovedkvarteret for selskabet er på Esplanaden i København, mens selskabets danske aktiviteter har hovedkvarter i Esbjerg, hvor der planlægges et nyt hovedkvarter i det gamle frysehus på Esbjerg Havn.[1]
Indholdsfortegnelse |
Historie[redigér]
Virksomheden blev etableret i 1962, da Mærsk Gruppen blev tildelt en koncession på olie og gasser udforskning og produktion i Østersøen. I 1975 får Maersk Oil opgaven med at undersøge og udvikle oliefelter i Danmark, og i 1986 overtog Mærsk Olie Dansk Undergrunds Consortium-ejede felter i den danske del af Nordsøen.[2]
Maersk Oil startede produktion i Qatar allerede i 1994, og på det danske Halfdan felt fra 1999.
Virksomheden i dag[redigér]
Samlede olieproduktion er mere end 600.000 tønder om dagen og gasproduktion er op til omkring 1 mia. kubikrod per dag. Mere end 90 % af produktionen kommer fra aktiviteter i Danmark og Qatar, mens man ligeledes har aktiviteter i Storbritannien, Algeriet, Kasakhstan, Angola[3] og Brasilien. I Danmark og Storbitannien foregår produktion offshore, hvor de største felter er Tyra Vest, Tyra Øst, Halfdan, Dan og Gorm. Fra 2012 er selskabet ligeledes involveret i udviklingen af det norske Johan Sverdrup felt, der er det næststørste norske oliefelt efter Ekofisk.[4]
Virksomheden beskæftier 3.200 ansatte, heraf mere end 1.000 ingeniører og geovidenskabelige ansatte. Omtrent hver fjerde medarbejder arbejder offshore.
Mærsk Olie er foreløbigt tildelt to nye udforskningstilladelser, PL472 og PL474 i Norges seneste udbundsrunde i februar 2008.
Mærsk Oil ledes af CEO Jakob Bo Thomasen, CFO Kenneth Murdoch samt COO Kevin Manser.
Forskning[redigér]
I forbindelse med forhandlinger om Nordsø-aftalen med den danske stat, vedtog Maersk Oil at bygge et forskningscenter, der skal forske i en bedre udnyttelse af de danske olieforekomster.[5]
Referencer[redigér]
- ↑ jv.dk - Nyheder - Esbjerg - Maersk Oil planlægger kæmpe domicil på Esbjerg Havn
- ↑ Hahn-Pedersen, Morten (1999). A.P. Møller and the Danish oil. Schultz Forlag. p. 217. ISBN 978-87-609-0465-3. http://books.google.com/books?id=rHY4yEBHPEQC&pg=PA217.
- ↑ business.dk
- ↑ Maersk Oil: Sverdrup-fund er rigtig gode nyheder | ShippingWatch
- ↑ Maersk Oil vil bygge nyt dansk forskningscenter - Ingeniøren
Eksterne henvisninger[redigér]
- MAERSK OIL – officiel hjemmeside
|
||||||||