Mandatområde

Mandat eller mandatområde refererer til et geografisk afgrænset område, etableret efter reglerne i artikel 22 i Folkeforbundets traktat af 28. juni 1919. Alle territorier, der blev udlagt som mandatområde, havde før Første verdenskrig været underlagt stater, der var på taberside efter Første verdenskrig, primært Tyskland og Tyrkiet (Det osmanniske Rige).

Mandatet tillagdes en stat, kaldet mandatar, der påtog sig visse forpligtelser i forhold til mandatet. Mandatarernes opgaver fastlagdes efter individuelt forhandlede retningslinjer. Trods hensigten om det modsatte blev mandatarerne ofte de facto set som nye kolonimagter.

De vigtigste mandatarer var Storbritannien og Frankrig.

Mandatområder

Neden for en oversigt over mandatområder og deres forvaltere:

• Cameroun (Storbritannien, Frankrig)
• Carolinerne (Japan)
• Palæstina (Storbritannien)
• Irak (Storbritannien)
• Transjordan (Storbritannien)
• Libanon (Frankrig)
• Palau (Japan)
• Papua Ny Guinea (Australien)
• Samoa (New Zealand)
• Syrien (Frankrig)
• Togoland (Frankrig)
• Tysk Sydvestafrika (Sydafrika)
• Tysk Sydøstafrika (Storbritannien)

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.