Tysk Sydvestafrika

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tysk Sydvestafrika (tysk "Deutsch Südwestafrika") var en af de største tyske kolonier i Afrika. Det svarer til det nuværende Namibia, der har en betydelig tysktalende minoritet.

[redigér] Historie

Efter at tyske kolonister var kommet til området i slutningen af 1800-tallet, var gnidningerne mellem tyskerne og specielt Hererofolket eskaleret, og den tyske udnyttelse af hereroerne resulterede i 1904 i, at hereroerne gjorde voldeligt oprør, og de første par dage blev mere end 150 tyskere dræbt. Typisk for oprøret var, at hereroerne gik uden om hollandske, britiske og missionærhuse, men specifikt efter tyskere. Efter at tyskerne havde fået en mindre hær tilsendt fra Tyskland, begyndte de at trænge hereroerne tilbage. De ca. 6000 soldater var under ledelse af den hårde generalløjtnant Von Trotta. Ved "Slaget ved Waterberg" blev de resterende stammekrigere og deres familier omringet af de ca. 2000 tyske kommandosoldater, som var med ved slaget. Selv om der var et størrelsesforhold mellem de to hære på 3:1 til hereroernes fordel, lykkedes det tyskerne at presse dem ud i ørkenen bag plateauet. Von Trotta lagde ved starten af slaget en jernring om plateauet, men undlod at lukke ringen, så der var en flugtmulighed ud i ørkenen. Da hereroerne var flygtet, sendte tyskerne tropper ud for at forgifte vandhuller og dræbe de overlevende, der måtte være tilbage. Denne hårde, tørstende rejse gennem ørkenen udryddede næsten hererofolket, som til sidst nåede ind på britisk territorium, hvor de fik asyl mod ikke at fortsætte kampen.

[redigér] Koloniseringen

Grunden til, at tyskerne endelig involverede sig i staternes kamp for kolonier, kan siges at være den, at Tyskland endelig var blevet samlet til en enkelt stat, og at der blandt befolkningen var et pres på lederen Otto von Bismarck om at starte en ny koloni.

Tyskland fik på Berlinkonferencen tildelt 4 områder i Afrika, Togo, Cameroun, Tysk Sydvestafrika (nu Namibia) og Tysk Sydøstafrika (nu Tanzania).