Maurice de Forest

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maurice Arnold de Forest
Baron Maurice Arnold de Forest stående
Baron de Forest
Embedsperiode
6. marts 1899 (som Friherre von Forest) – 6. oktober 1968
Foregående ingen (titel oprettet)
Efterfulgt af ingen (life peer)
Personlige detaljer
Født 9. januar 1897(1897-01-09)
Paris (17. arrondissement)
Død 6. oktober 1968 (89 år)
Biarritz i Østrig
Politisk parti Liberale Parti (UK)
Ægtefælle Ethel Catherine Hannah Gerard (fra 1904)
Børn Ingvar de Forest
Uddannelses­sted Eton College
Christ Church College
Beskæftigelse Politiker, racerkører og pilot
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Maurice Arnold de Forest, Baron de Forest (født 9. januar 1879, død 6. oktober 1968) var en racerkører, pilot og liberal politiker i Storbritannien.[1]

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Maurice Arnold de Forest blev født i Paris, i Rue Legendre (i det 17. arrondissement). De Forest var efter sigende den ældste af de to sønner af Edward Deforest/de Forest (1848-1882), en amerikansk cirkusartist, og hans kone, den tidligere Juliette Arnold (1860-1882).[2] Han havde en lillebror, Raymond (1880-1912). Drengenes forældre døde i 1882 af tyfus, mens de deltog på et professionelt engagement i det osmanniske rige.[2]

Adopteret[redigér | rediger kildetekst]

I juni 1887 blev de adopteret af den velhavende baronesse Clara de Hirsch (født Bischoffsheim), gift med bankmanden og filantropen Baron Maurice de Hirsch, og fik efternavnet de Forest-Bischoffsheim.[3] Baron og Baronesse de Hirsch havde mistet deres eneste overlevende barn, Baron Lucien de Hirsch (1856-1887), til lungebetændelse tidligere samme år.[4] De Forest-børnene er af nogle kilder senere blevet identificeret som Baron de Hirschs uægte sønner af Juliette Arnold de Forest.[5]

Baron de Hirsch døde i Ungarn i en alder af 64 år i 1896. Hans enke Clara døde tre år senere, den 1. april 1899. Maurice arvede sin adoptivfars bopæl, Schloss Eichhorn (nu kendt som Veveří Slot) nær Brno i Moravia, som dengang var en del af det østrig-ungarske imperium. Maurice arvet fra baronessen 25.000.000 francs (svarende til omtrent 850 milioner dkk i 2015[6]), samt hendes godser i Rossitz-Eichhorn.[7]

Liv i England[redigér | rediger kildetekst]

Maurice de Forest-Bischoffsheim blev uddannet på Eton College og Christ Church College, Oxford. I 1899 blev han tildelt titlen Freiherre von Forest af kejser Franz Joseph I af Østrig.[8]

I følge hofnyheder (Court Circular) anno 6. marts 1899 har "Kejseren af Østrig givet titlen Baron De Forest til M. Arnold [De] Forest og til hans bror M. Raymond De Forest, begge baronesse de Hirsch de Gereuths adoptivsønner, enke efter den afdøde Baron de Hirsch." Begge mænd arvede millioner af dollars fra Baroness de Hirsch ved hendes død.[9][10]

I det følgende år blev Maurice Arnold de Forest naturaliseret til at blive britisk statsborger, og fik tilladelse til at bære titlen Baron de Forest med kongelig licens.

Citat En baroni af det østrigske imperium ydet i 1899. Tilladelse givet, i anledning af Baron de Forest's naturalisering, ved direkte kommando af dronning Victoria. Der er ingen begrundelse for bevillingen. Citat
Ansøgninger om kongelig bevilling til brug af en udenlandske titeler.[11]

Han blev indsat i militsen som andenløjtnant i Prince of Wales's Own Norfolk Artillery (Eastern Division) (EN) den 25. august 1900[12], men dette blev senere aflyst d. 20. juni 1903, og han blev viceløjtnant i Staffordshire Imperial Yeomanry (Dronningens eget kongelige regiment) den 4. maj 1906, hvor han også var æresløjtnant i hæren.[13]

De Forest konverterede fra jødedom til romersk katolicisme.

Churchill besøgte de Forest i sit hjem i Lancashire, Rosefield Hall, nær Southport.[14] Churchill tilbragte også meget tid på De Forest's yacht og opholdt sig tre gange (i 1908 sammen med sin kone under deres bryllupsrejse rejse) på de Forest's Schloss Eichhorn (Veveří Castle) i Moravia.[15]

Ægteskaber[redigér | rediger kildetekst]

De Forest var gift to gange, hans koner var:

  1. Mathilde Madeleine Rose Menier, født Letellier, enke efter chokolademagnaten Albert Menier og datter af et fransk avisforlag. De blev gift i 1901 og fik en datter, Mabel Béatrix Clara Mary Magdalen de Forest (født 5. marts 1902). Ægteskabet blev erklæret ugyldigt ved et dekret af paven i 1902.[16]
  2. Ærværdige (Hon.) Ethel Gerard, datter af William Cansfield Gerard, 2. Baron Gerard, som han giftede sig med i 1904 og blev skilt i 1911. De havde to sønner, Alaric de Forest og John de Forest (begge førte senere efternavnet de Bendern). Ægteskabet brød sammen i januar 1910 på grund af baronessens utroskab med en yngre mand.[17]

De Forest fik også sønnen Ingvar de Forest, med Irma Paula Margareta Engström, uden for ægteskab.[18]

Senere liv[redigér | rediger kildetekst]

I 1932 blev de Forest naturaliseret i Liechtenstein, og fik tilmed titlen Grev Maurice de Bendern, og blev udnævnt til diplomatisk rådgiver for fyrstendømmet i 1936.[19] De Bendern samlede en værdifuld kunstsamling med et værk af Frans Hals. Han opretholdt en villa på Cap Martin, på den franske riviera, og Château de Beauregard, som indeholdt et dyrereservat. Han døde i Biarritz i oktober 1968, 89 år gammel.[1]

Mulig søn af Edward 7. af Storbritannien[redigér | rediger kildetekst]

I 2013 hævdede Eurovision-vinderen, og Maurices barnebarn, Emmelie de Forest, at Maurice var en uægte søn af Edward 7. Påstanden betragtes som yderst urealistisk af specialister.[20] Emmelie de Forest udtalte sig således om den mulige slægtsforbindelse:

Citat - Min tip-oldemor var Dronning Victoria af England, hendes søn var Edward d. 7., der fik mange børn udenfor ægteskabet. Et af dem var min farfar, som han fik som 60-årig med en østrigsk prinsesse. Min farmor er ud af en gammel svensk slægt. De fik så min far, som voksede op i denne her overklassefamilie, hvor han havde en ny barnepige, næsten hver uge, og gik på kostskole rundt om i Europa, fortalte Emmelie de Forest til BT før Grand Prixet lørdag. Citat
Citat fra Emmelie de Forest.[21]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Obituary: Count De Bendern. Former Liberal MP". The Times. 8. oktober 1968. s. 14.
  2. ^ a b Frischer (Dominique), Le Moïse des Amériques: Vies et œuvres du munificent baron de Hirsch, Grasset, Paris, 2002, pp. 247-248
  3. ^ Frischer (Dominique), Le Moïse des Amériques: Vies et œuvres du munificent baron de Hirsch, Grasset, Paris, 2002, pp. 247-248.
  4. ^ Frischer (Dominique), Le Moïse des Amériques: Vies et œuvres du munificent baron de Hirsch, Grasset, Paris, 2002, pp. 247-248. Lucien de Hirsch had one illegitimate daughter by Irène-Catherine Premelic, named Lucienne Irène Marie Premelic, who became Lucienne Premelic Hirsch (no particule) upon being adopted by her grandparents; she was later adopted by her grand-aunt Hortense Montefiore. Described in 1901 in A.M.F. Monthly as "the world's greatest heiress ... [and] strikingly handsome," Lucienne Premelic Hirsch married a German banker, Edouard Balzer, in 1904.
  5. ^ Samuel James Lee, Moses of the New World: The Work of Baron de Hirsch (T. Yoseloff, 1970), page 197
  6. ^ Historical currency converter, What is the equivalent of 25.000.000 French franc [1795-1960] in year 1899 in the currency of Danish krone [1804-2015] in year 2015?, hentet d. 18/3 2020
  7. ^ Emmelie de Forest is NOT a great-great-granddaughter of Queen Victoria , royalmusings, February 18, 2013
  8. ^ Markisen af Ruvigny, The Titled Nobility of Europe, 1914, side 564.
  9. ^ Isidor Singer and Cyrus Adler, The Jewish Encyclopedia: A Descriptive Record of the History, Religion, Literature, and Customs of the Jewish People from the Earliest Times to the Present Day, Volume 6 (Funk and Wagnalls, 1912), side 410
  10. ^ The American Jewess: A Sure Test, Volume 9, Issue: 4, May, 1899, pp. 16+
  11. ^ Indenrigsministeriet (UK) (December 1922), Ansøgninger om kongelig bevilling til at bruge udenlandske titler (HO 45/13725), hentet d. 18/3 2020
  12. ^ "No. 27226". The London Gazette. 4 September 1900. p. 5467.
  13. ^ "No. 27910". The London Gazette. 4 May 1906. p. 3082.
  14. ^ Tom Duffy (26. marts 2010). "The story of Baron de Forest who often entertained his friend Sir Winston Churchill at his home in Rosefield Hall (built in 1908 and originally named Hermons Hill)". Southport Visiter. Hentet 11. december 2010.
  15. ^ Wrigley, Chris (2002). "Winston Churchill: a biographical companion". ABC-CLIO. s. 154. ISBN 978-0-87436-990-8.
  16. ^ "SLANDER ACTIONS IN LONDON HIGH LIFE; Baron de Forest Lays Bare in Vain His Family Skeleton" (PDF). New York Times. 16. april 1911.
  17. ^ "SLANDER ACTIONS IN LONDON HIGH LIFE; Baron de Forest Lays Bare in Vain His Family Skeleton" (PDF). New York Times. 16. april 1911.
  18. ^ Finn Holbek, Irma Paula Margareta Engström, hentet d. 18/3 2020
  19. ^ Who Was Who, 1961-1970. A. and C. Black. 1972. s. 86.
  20. ^ DR, Blåt blod skal ikke markedsføre Emmelie, hentet d. 18/3 2020
  21. ^ BT (27. jan. 2013), Tip-oldebarn af dronning: Her er Emmelies royale familie, hentet d. 18/3 2020
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Maurice_de_Forest&oldid=11611114"