Winston Churchill
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Nobelprisen i litteratur 1953 |
| Ridder af Elefantordenen 1950  |
Sir Winston Leonard Spencer Churchill (30. november 1874 - 24. januar 1965) var en britisk politiker, især kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig . Han tjente som premierminister for Storbritannien fra 1940 til 1945 og igen fra 1951 til 1955. Foruden at være statsmand og en stor taler var han også officer i den britiske hær, forfatter om fortrinsvis historiske emner og kunstner.
I løbet af sin karriere i hæren var han i kamp i Indien, i Sudan og i den Anden Boerkrig. Han opnåede berømmelse og anerkendelse som krigskorrespondent og gennem de bøger, han skrev om krigene. Han tjente også i en kort periode i den britiske hær ved Vestfronten i Første Verdenskrig med kommando over den sjette bataljon af Royal Scots Fusiliers.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Familie og tidligt liv
Som efterkommer af den berømte Spencer-familie brugte Winston Leonard Spencer Churchill,ligesom sin far, efternavnet Churchill i det offentlige liv. Hans forfader George Spencer havde udskiftet sit efternavn til Spencer-Churchill i 1817, da han blev Duke of Marlborough, for at fremhæve at han stammede fra John Churchill, den første Duke of Marlborough. Winstons fader, Lord Randolph Churchill, John Spencer-Churchills tredje søn, og den syvende Duke of Marlborough, var politiker, mens hans moder, Lady Randolph Churchill (født Jennie Jerome) var datter af den amerikanske millionær, Leonard Jerome. Født 2 måneder for tidligt, den 30. november 1874 i et soveværelse i Blenheim Palace, Woodstock, Oxfordshire, ankom han otte måneder efter sine forældres hurtige giftermål. Churchill havde én broder, John Strange Spencer-Churchill.
Uafhængig og oprørsk af natur som han var, klarede han sig generelt dårligt i skolen, for hvilket han blev straffet. Han kom på det fornemme Harrow den 17. april 1888, hvor hans militære karriere i det små begyndte. Få uger efter at være ankommet, havde han sluttet sig til Harrow Rifle Corps. Han fik høje karakterer i engelsk og historie og var også skolens mester i fægtning.
Han fik næsten aldrig besøg af sin moder (dengang kendt som Lady Randolph), og skrev breve til hende, hvor han bad hende om at komme til skolen eller om at få lov til at komme hjem. Han havde et overfladisk forhold til sin far og sagde engang, at de sjældent talte med hinanden. På grund af mangel på forældrekontakt fik han et meget nært forhold til sin barnepige , Elizabeth Anne Everest, som han plejede at kalde "Woomany". Hans fader døde 24. januar 1895, efterladende Churchill med en overbevisning om, at han også ville dø ung, så han skulle skynde sig med at sætte sit præg på verden.
[redigér] Talebesværligheder
Se også Liste over stammere
Churchill beskrev sig selv som havende talebesvær, som han konstant arbejdede på at overvinde. Efter mange år kunne han endelig fastlå: "Mit handikap er ingen hindring" Taletrænings-terapeuter får ofte forevist videofilm af Churchills måde at tale på, og stammernes landsforbund i Amerika bruger Churchill som rollemodel og som et eksempel på en succesfuld stammer. Diagnosen er bekræftet af andre personer, som skrev i 30'erne og 40'erne. Churchill Centret nævner et af hans andre taleproblemer: læspen.
[redigér] Tjeneste i Hæren
Ret tidligt trådte han ind i hæren og deltog i den engelske erobring af Sudan bl.a. i slaget ved Omdurman 1898,
hvor han fik sine første krigserfaringer.
Han dækkede Boerkrigen som krigskorrespondent, og her blev han tilfangetaget af boerne og blev sat i interneringslejr.
Han blev verdensberømt, da han på heroisk vis flygtede fra lejren og reddede sig tilbage til britisk territorium via Portugisisk Østafrika. Winston Churchill blev som 26-årig valgt som konservativt medlem af Underhuset. Han var konservativ indtil 1906, derefter liberalt medlem af Underhuset til 1922.
Churchill blev handelsminister i 1908 og marineminister i 1911. I denne periode støttede han de liberales reformpolitik, bl.a. kollegaen Lloyd George`s kamp mod Overhusets vetoret, og som marineminister bidrog han i høj grad til at forberede flåden på en eventuel storkrig. Ved krigsudbruddet 1914, hvor han klart støttede Storbritanniens deltagelse, satte han flere militære projekter i gang. Han fik ansvaret for det fejlslagne fremstød ved Gallipoli i Dardanellerne i 1915 og måtte afgå - det diskuteres stadig, om han var "syndebuk" for andres fejltagelser eller selv havde en del af skylden. Efter Lloyd George`s overtagelse af regeringsmagten kom Churchill tilbage i regeringen. I 1917 blev han ammunitionsminister, 1919 krigs- og luftfartsminister og 1921 koloniminister. Han spillede i denne periode også en vigtig rolle ved interventionen i Rusland 1918-20.
[redigér] Mellemkrigstiden
Efter den liberale regerings fald 1922 gled Churchill tilbage til de konservative, men fik ikke straks nogen specielt fremtrædende plads. 1924-29 var han finansminister og stod i denne tid bl.a. for en hård kurs imod fagforeningerne under generalstrejken i 1926, hvad der gjorde ham upopulær i arbejderbevægelsen. Uenighed med partifæller førte dog også til, at han efter 1929 ikke kom med i regeringen.
I 1930erne var han isoleret i britisk politik og i sit eget parti og beskæftigede sig bl.a. med litterære emner. Desuden blev han længe ugleset, fordi han var en af de få og tidligste modstandere af Adolf Hitlers oprustning af Tyskland. Han advarede imod utilstrækkeligheden i det britiske forsvar og mod imødekommenheden over for Hitler - især angreb han München-forliget fra 1938). Neville Chamberlains voksende fiasko skabte dog efterhånden større forståelse for Churchills holdning, og den 3. september 1939 blev han udnævnt til marineminister.
[redigér] 2. verdenskrig og efterkrigstiden
Den 2. verdenskrig kom til at udgøre højdepunktet af Churchills karriere. Ved Chamberlains tilbagetræden blev Churchill premierminister den 10. maj 1940, og han sad som regeringschef til sommeren 1945. Ved sin tiltræden udtalte han, at han ikke kunne love det britiske folk andet end 'blod, slid, sved og tårer'. I disse år fremtrådte han som "nationens leder", omdannede ministeriet til en national samlingsregering og opfordrede til kamp og udholdenhed. Han knyttede tidligt forbindelse med Franklin D. Roosevelts USA og var med til at lægge grunden til samarbejdet mellem vestmagterne efter krigen. Skønt erklæret antikommunist tilsagde han også straks Sovjetunionen sin støtte, da landet blev angrebet af Tyskland i 1941. I krigsårene viste han stor aktivitet og interesse for krigsførelse og agiterede stærkt for angrebet på Italien 1943, hvorimod han længe trak tanken om invasion i Frankrig i langdrag.
Ved parlamentsvalget sommeren 1945 led Churchill et overraskende nederlag til Labour, afgik som regeringschef og tilbragte de første efterkrigsår som oppositionsleder. I denne periode spillede han stadig en vigtig rolle som opinionsdanner, bl.a. lancerede han begrebet "jerntæppet" i sin Fulton-tale 1946 og talte for oprettelsen af Europas forenede stater i Zürich 1947.
Efter en stor valgsejr var han 1951-1955 for sidste gang premierminister, søgte her at styrke båndene til USA og deltog i den begyndende afspænding efter Stalins død, men svækkedes af alder og sygdom. Efter sin afgang var han parlamentsmedlem til 1964.
[redigér] Eftermæle og øvrige virke
Winston Churchill tjente under seks monarker, var medlem af 16 parlamenter, arbejdede under fem premierministre og var selv premierminister to gange.
Ved siden af sit politiske arbejde var han forfatter til 37 bøger fordelt på i alt 58 bind, og han nåede at male over 500 malerier. Som forfatter skrev han navnlig populærhistoriske værker samt oversigtsværker over samtiden. Blandt hans bøger kan nævnes
Marlborough: His Life and Times 1-4, (1933-38, da. Marlborough og hans Tid, 1949-52), de to værker om verdenskrigene The World Crisis 1-5 (1923-29, da. Den store Krig, 1934-35) og The Second World War 1-6 (1948-54, da. Den 2. verdenskrig, samme år). Efter udgivelsen af den sidste blev han også Nobelpristager i litteratur 1953. Værket er senere udkommet i en mere læsevenlig udgave på ca. 1.000 sider på både engelsk og i 2006 også på dansk under titlen Erindringer om Den 2. verdenskrig The Great Crisis blev også udgivet som en illustreret udgave under titlen The Great War (1933-34). Blandt hans populæreste bøger er erindringsværket My Early Life 1930 (da. De unge år 1931).
Winston Churchill var kendt som en vittig og intelligent debattør og taler, og der findes utallige citater, udtalelser og vittige bemærkninger, der tilskrives ham.
Han modtog flere udmærkelser, bl.a. Hosebåndsordenen 1953 og den danske Elefantorden 1950, men afslog et engelsk tilbud om udnævnelse til hertug 1955. I 1963 blev han æresborger i USA.
Churchill er også betegnelsen for størrelsen på en cigar - typisk ca. 17 cm. (7") lang og ca. 1,8 cm. (47/64") tyk.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
[redigér] Litteratur
- Davis, Richard Harding. Real Soldiers of Fortune (1906) frit tilgængelig på Project Gutenberg. Biografi. Churchill, Frederick Russell Burnham, usw.
- Winston Churchill: De unge Aar. Kbh. 1931 (flere senere udg., senest 1973).
- Charles Moran: Winston Churchill. Kbh. 1966. (Erindringer af Churchills livlæge fra 2. verdenskrig)
- Martin Gilbert: Winston Churchill. Manden bag myten. Kbh. 2004.
- J. Sevaldsen: Churchill – statsmand og myte. Kbh. 2004.
- Roy Jenkins: Winston Churchill Macmillan, 2001
 |
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
|
|||||||
