Mesterskabsserien 1937-38 var den 25. sæson om Danmarksmesterskabet i fodbold for herrer organiseret af DBU. Mesterskabet blev vundet af B 1903 foran Frem.[2][3] Det var B 1903s fjerde danske mesterskab og det første siden sæsonen 1925-26.
Mesterskabet blev afgjort på sidste spilledag, da de to tophold B 1903 og Frem mødtes og havde lige mange point før sidste kamp. Opgøret i Københavns Idrætspark endte 1-1, og dermed blev B 1903 mestre på bedre målforskel.[4]