F.C. København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
SemibeskyttetAnonyme og nyligt registrerede brugere kan ikke redigere denne artikel
Disambig bordered fade.svg "FCK" omdirigeres hertil. For andre betydninger af FCK, se FCK (flertydig).
F.C. København
Klubdetaljer
Fulde navn Football Club København
Kælenavn(e) Byens hold
Løverne
Grundlagt 1992
Moderklub(ber) B 1903
Københavns Boldklub
Forbund DBU (lokalunion: DBU København)
Hjemmebane Telia Parken
Danmark Østerbro, (KBH)Danmark
(kapacitet: 38065, 38065 sæder)
Bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen
Cheftræner Ståle Solbakken
Assistenttræner Brian Riemer
Liga 2014-15 Superligaen
Liga 2013-14 Superligaen, 2. plads
Hjemmeside fck.dk
Spilledragter
Spilledragt
Kit body fckopenhagen1112h.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Kit body fckopenhagen1112a.png
Spilledragt
Spilledragt
Kit socks ac mineros.png
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 22. juni 2014.

F.C. København (forkortet FCK) er en dansk fodboldklub fra København. Klubben blev stiftet den 1. juli 1992 som en overbygning af Europas ældste ikke-engelske klub KB af 1876 og B 1903. Klubben har administration på P.H. Lings Allé 2, Østerbro i København, træningsfaciliteter på KB's baner på Peter Bangs Vej, Frederiksberg og har hjemmebane i Parken på Østerbro i København.

Klubben har været i den danske Superliga siden 1992-93 og har vundet danmarksmesterskabet ti gange. Siden 2001 har klubben haft en gylden æra med ni guld-, en bronze- og tre sølvmedaljer i den bedste hjemlige liga, fem pokaltitler og vandt både første og anden udgave af Royal League. Klubben kvalificerede sig til Champions League-gruppespillet i 2006, 2010 og 2013.

Klubben ejes af det børsnoterede firma PARKEN Sport & Entertainment A/S, der også ejer PARKEN Venues A/S, der står for udlejning af PARKEN til både fodbold, herunder landskampe, og mange andre ting inden for underholdningsbranchen.

Historie

Starten

F.C. København blev stiftet den 1. juli 1992 som en overbygning af Danmarks ældste klub Kjøbenhavns Boldklub (KB) og Boldklubben 1903 (B 1903). Begge klubber havde problemer, hvilket var årsagen til overbygningsløsningen. KB tjente ikke nok til at spille på sin hjemmebane, Idrætsparken og havde siden midt i firserne haft sportslige problemer, som skabte bange anelser for klubbens fremtid, og B 1903 var utilfredse med deres gammeldags stadion, og man var bange for at klubben ville få fatale problemer med økonomien, hvis klubbens mæcen, Alex Friedmann, stoppede. I slutningen af 80’erne forhandlede KB, B 1903, Frem, Lyngby Boldklub og Fremad Amager om at lave et nyt københavnsk storhold med et nyt moderne stadion som hjemmebane. KB og B 1903 endte med at være de to klubber i overbygningen som fik navnet F.C. København, hjemmebanen blev det ombyggede stadion PARKEN, bestyrelsesformand blev OL-helten Harald Nielsen, og man besluttede, at klubben skulle træne på KB's baner på Peter Bangsvej, Frederiksberg.

FCKs første landsholdsspiller Torben Piechnik var med til at vinde EM.

Klubben havde en god trup med bl.a. de tidligere landsholdsspillere Ivan Nielsen, Pierre Larsen og Michael Manniche, og i den første sæson vandt man danmarksmesterskabet. Mesterskabet blev sikret på Brøndby Stadion mod Brøndby IF i en spændende kamp der endte 3-2 til FCK. Senere er FCK blevet Brøndby IF’s største rival til mesterskabet, og hver gang de spiller mod hinanden følger mange med i TV eller på tribunen. Opgørene kaldes Slaget om København eller Nyklassikeren/New Firm.

De stille år

I sin anden sæson fik klubben sølv i ligaen og efter dette gik man ind i en miserabel periode. Blandt andet 5-0 nederlaget til det tjekkiske hold Hradec Králové i 1995 i Europa Cuppen er et godt eksempel på den nedtur klubben havde. I superligaen måtte man nøjes med det ene dårlige resultat efter det andet. Man endte som nr. 6-8 i perioden 1995-2000 med en enkelt afstikker i 1998. Højdepunkterne i denne periode var 1995 og 1997 hvor klubben fik sin første og anden pokaltitel, og i 1998 da man spillede bronze hjem i superligaen.

Flemming Østergaard

Parken

Flemming Østergaard med kælenavnet "Don Ø" tiltrådte som direktør i 1997. Han havde været i Lyngby Boldklub inden, som han skiftede fra under stort postyr. Før tiden i Lyngby Boldklub var han adm. direktør i Kinnarps A/S, med hvilken han også indtrådte som sponsor i FC København, da klubben blev dannet i 1991. Siden hans tiltrædelse som direktør (og senere som bestyrelsesformand) er FCK blevet en af de rigere klubber i Europa. Klubben har mangedoblet sin børsnoterede værdi samt udviklet sig fra en virksomhed med ganske få ansatte til en virksomhed med flere hundrede ansatte. Under Flemming Østergaards ledelse udvidede klubben sit forretningsområde fra en fodboldklub til en koncern med basis i underholdningsbranchen. FCK blev tillige børsnoteret under navnet PARKEN Sport & Entertainment A/S som en følge af købet af PARKEN, som man sidenhen udstyrede med et skydetag. Med tiden har koncernen købt 75% af Lalandia, købt fitness.dk og i 2001 kom FCK håndbold til som en håndboldklub med hold for både damer og herrer, da PS&E overtog driften af håndboldklubben Frederiksberg IF (FIF). I 2009 indviede PS&E en ny tribune til afløsning for den gamle D-tribune i PARKEN, der stammede fra den oprindelige Københavns Idrætspark fra 1948. I tilslutning til den nye tribune var det tanken at opføre en multihal beregnet til håndbold og koncert-arrangementer, men Finanskrisen 2007-2010 medførte et stop for planerne. Finanskrisen indebar tillige, at PS&E måtte foretage væsentlige nedskrivninger af værdien af koncernens ejendomme, og koncernen realiserede i 2009 et underskud på kr. 239 millioner. De økonomiske problemer har siden hen medført, at Flemming Østergaard og Dan Hammer er blevet fyret af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Brian Laudrup

Den 10. november 1998 foretog Flemming Østergaard det største spillerindkøb i dansk fodbold i nyere tid, man hentede Brian Laudrup fra Chelsea F.C.. Brian Laudrup var blevet træt af at spille i udlandet og havde fået hjemve. Prisen for den hjemvendte stjerne blev samlet 1,2 million pund. I kontrakten (den del, der var indgået mellem FC København og Chelsea F.C.) var der en klausul der sagde at Brian Laudrup kunne fortryde skiftet inden den 31. maj 1999, og efter at have spillet 12 kampe for klubben fortrød Brian Laudrup og skiftede til Ajax Amsterdam i Holland. Han var utilfreds med den behandling han fik på de danske stadions samt den store fokus, der var på hans person og hans familie i de danske medier. Som en følge af det kiksede Laudrup-ophold samt den usuccesfulde ansættelse af cheftræner Christian Andersen (der blev fyret efter få måneder), blev ansvaret for FC Københavns sportslige anliggender overdraget fra Flemming Østergaard til en nyansat sportsdirektør (Niels Christian Holmstrøm).

Den gyldne æra

Uddybende Uddybende artikel: F.C. København siden 2000

I 2001 startede klubben en periode med succes. I 7 år havde klubben lidt under dårlige resultater i Superligaen, men i 2001 formåede man at vende de sportslige fiaskoer til succes. Store investeringer blev lavet for at hente den engelske træner Roy Hodgson til klubben og købe Jacob Laursen i Derby og Ståle Solbakken i AaB til at lede holdet imod mesterskabet. Ståle Solbakken nåede kun 14 kampe for F.C. København, da hans hjerte satte ud under en træning. FCK's læge Frank Odgaard fik ham genoplivet ved hjertemassage, men Solbakken måtte stoppe sin karriere efter dette. Dette gav plads til Christian Poulsen der tog over på midtbanen. Mesterskabet blev sikret i sæsonens næstsidste kamp imod Brøndby IF, der måtte tage til takke med sølv. En af de ting 3-1-kampen vil blive husket for er Sibusiso Zuma's mål på saksespark, som blev kåret til årets mål. Efterfølgende har man vundet yderligere 7 danmarksmesterskaber i 2003, 2004, 2006, 2007, 2009-2011 og 3 pokaltitler i 2004, 2009, 2012 samt 2 Royal League-titler i 2005 og 2006.

Deltagelse i europæiske turneringer

Manchester United spiller mod FCK i 2006 på Old Trafford

F.C. København blev grundlagt blandt andet med den ambition, at klubben hvert år skulle spille med i de store europæiske turneringer. I klubbens første år opnåedes deltagelse i Europacup-turneringerne for mesterhold og pokalvindere, men med samlede nederlag på 7-0 til både AJ Auxerre fra Frankrig (i UEFA Cuppen i 1992/1993) og AC Milan fra Italien (i Champions Cup i 1993/1994) var der tale om begrænset succes.

Klubben opnåede senere i perioden 1998-2003 en række hæderlige resultater, hvor klubben tog point fra klubber som Chelsea F.C., S.S. Lazio og Glasgow Rangers og i perioder spillede lige op mod disse hold. I 2001 lykkedes det at avancere forbi Ajax Amsterdam i UEFA Cuppen, kun for at blive slået ud af Borussia Dortmund i den efterfølgende runde.

Fra 2005 og frem har FC København imidlertid opnået større succes i de europæiske turneringer. I 2006 kvalificerede FCK sig for første gang til gruppespillet i Champions League, da klubben på udebane slog Ajax Amsterdam i den afgørende kvalifikationskamp. På holdet havde FCK store profiler som Tobias Linderoth, Marcus Allbäck, Michael Gravgaard, Jesper Christiansen og op til sæsonen havde man investeret i det største spillerindkøb siden Brian Laudrup kom til klubben: Jesper Grønkjær, mens den tidligere FCK-spiller Ståle Solbakken var blevet træner et halvt år forinden. Modstanderne i pulje F var Manchester United FC, Celtic FC og SL Benfica. På trods af at man fik 7 point, blev holdet sidst i puljen og røg ud af turneringen. Men FCK var ubesejret på hjemmebane og vandt både over Manchester United FC (1-0) og Celtic FC (3-1).

I de to efterfølgende sæsoner kvalificerede FCK sig videre til gruppespil i Europa League, og i sæsonen 2010-11 kvalificerede klubben sig for anden gang til et Champions League-gruppespil, hvor det lykkedes at kvalificere sig til det efterfølgende slutspil, hvor klubben i 1/8 finalen tabte til Chelsea FC. Deltagelsen i Champions League 2010/11 indbragte klubben 158 millioner kroner fra UEFA i præmie- og TV-penge.[1]

Nuværende spillertrup

Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere

Oversigt sidst opdateret: 30. september 2014.

Udlejet

Trænerstab

Uddybende Uddybende artikel: Trænere for F.C. København

Se også

Administration

   

Fakta

F.C. København

Kampe

Flest kampe

Flest mål

(I parentes debutår)

Største sejr i Superligaen

Største nederlag i Superligaen

Stadion

Sektion 12

Hjemmebanetrøjen i 2012-13 sæsonen.

Sektion 12 er den såkaldte stemningstribune i PARKEN for FCK's fans, den er placeret på den nedre del af B-tribunen (Unibet-tribunen). Den blev lavet til stemningstribune i 2006 efter nogle møder med Urban Crew, FCKFC og FCK, da Urban Crew gerne ville have unummerede pladser på Nedre C men ikke kunne få det, besluttede de tre i enighed om at lave Nedre B til en tribune hvor stemningsyderne i PARKEN kunne komme.

Tilskuere

Tilskuerrekord

  • Pokalkamp: 41.044 tilskuere i Parken (Pokalfinalen 21. maj 1998 mod Brøndby IF)
  • Ligakamp: 41.201 tilskuere i Parken (30. april 2006 mod Brøndby IF)
  • Royal League: 21.763 tilskuere i Parken (12. maj 2004 mod Brøndby IF)
  • International kamp (UEFA Champions League): 75.852 tilskuere på Nou Camp i Barcelona (20. oktober 2010 mod FC Barcelona)[2]

Tilskuerstatistik på hjemmebane

Opdateret pr. 7. august 2014[3][4][5]

Superligaen
Sæson Kampe Snit I alt Højeste Laveste
2013/2014 17 15.720 267.244 32.846 11.008
2012/2013 17 15.926 270.743 33.215 8.542
2011/2012 17 15.540 264.181 25.651 7.653
2010/2011 17 17.317 294.394 28.387 11.547
2009/2010 17 19.338 328.750 30.191 12.046
2008/2009 17 20.038 340.649 32.856 11.286
2007/2008 17 19.454 330.727 32.153 13.859
2006/2007 17 23.795 404.522 40.463 16.232
2005/2006 17 21.551 366.369 41.201 15.025
2004/2005 17 21.582 366.890 40.654 15.025
2003/2004 17 20.449 347.631 41.005 12.579
2002/2003 17 22.016 374.269 40.254 12.968
2001/2002 17 14.795 251.510 40.186 7.962
2000/2001 16 17.343 277.488 40.281 7.302
1999/2000 16 12.341 197.456 28.818 8.598
1998/1999 17 12.165 206.813 37.940 6.476
1997/1998 16 11.679 186.857 33.124 5.723
1996/1997 16 8.722 139.552 28.491 3.883
1995/1996 17 9.462 160.861 39.640 4.837
1994/1995 16 8.715 139.433 36.623 4.014
1993/1994 16 8.082 129.311 26.679 3.054
1992/1993 16 9.060 144.958 22.862 2.772
Royal League
Sæson Kampe Snit I alt Højeste Laveste
2006/2007 4 9.500 38.001 17.071 6.642
2005/2006 6 9.834 59.003 17.644 5.432
2004/2005 5 10.617 53.085 21.763 5.845

Tallene ovenfor kan dog vise sig at være misvisende og falske, da Dagbladet Børsen d. 23/9 2011 kunne afsløre at Parkens tilskuertal i årevis var blevet pumpet kunstigt op. Bagmandspolitiet er nu gået ind i sagen.[6][7]

Andet

Medlemmer af FCKFC

  • 21.700 (Marts 2008)

Internationalt

Der har været både været store opture og store nedture for FC København i de internationale turneringer, og efter mange "lige ved og næsten" kampe, lykkedes det endelig i 2006/2007 sæsonen, at kvalificere sig til Champions League.

Europæiske deltagelse

Champions League historik
Sæson Runde Modstander Nation Hjemme Ude V U T Mål
1993-94 1. kval Linfield FC Nordirland 4-0 0-3 1 0 1 4-3
- 2. kval AC Milan Italien 0-6 0-1 0 0 2 0-7
2001-02 2. kval Torpedo Kutaissi Georgien 1-1 3-1 1 1 0 4-2
- 3. kval S.S. Lazio Italien 2-1 1-4 1 0 1 3-5
2003-04 2. kval Sliema Wanderers Malta 4-1 6-0 2 0 0 10-1
- 3. kval Glasgow Rangers Skotland 1-2 1-1 0 1 1 2-3
2004-05 2. kval ND Gorica Slovenien 0-5 2-1 1 0 1 2-6
2006-07 2. kval Myllykosken Pallo -47 Finland 2-0 2-2 1 1 0 4-2
- 3. kval Ajax Amsterdam Holland 1-2 2-0 1 0 1 3-2
- Gruppespil Benfica Portugal 0-0 1-3 0 1 1 1-3
- - Celtic Skotland 3-1 0-1 1 0 1 3-2
- - Manchester United England 1-0 0-3 1 0 1 1-3
2007-08 2. kval Beitar Jerusalem F.C. Israel 1-0 1-1 1 1 0 2-1
- 3. kval Benfica Portugal 0-1 1-2 0 0 2 1-3
2009-10 2. kval FK Mogren Montenegro 6-0 6-0 2 0 0 12-0
- 3. kval Stabæk Norge 3-1 0-0 1 1 0 3-1
- Play-off APOEL Nicosia Cypern 1-0 1-3 1 0 1 2-3
2010-11 3. kval BATE Borisov Hviderusland 3-2 0-0 1 1 0 3-2
- Play-off Rosenborg BK Norge 1-0 1-2 1 0 1 2-2
- Gruppespil Rubin Kazan Rusland 1-0 0-1 1 0 1 1-1
- - Panathinaikos Grækenland 3-1 2-0 2 0 0 5-1
- - FC Barcelona Spanien 1-1 0-2 0 1 1 1-3
- 1/8-finale Chelsea F.C. England 0-2 0-0 0 1 1 0-2
2011-12 3. kval Shamrock Rovers Irland 2-0 1-0 2 0 0 3-0
- Play-off Viktoria Plzen Tjekkiet 1-3 1-2 0 0 2 2-5
2012-13 3. kval Club Brügge Belgien 0-0 3-2 1 1 0 3-2
- Play-off LOSC Lille Frankrig 1-0 0-2 1 0 1 1-2
2013-14 Gruppespil Juventus F.C. Italien 1-1 1-3 0 1 1 2-4
- - Real Madrid CF Spanien 0-2 0-4 0 0 2 0-6
- - Galatasaray Tyrkiet 1-0 1-3 1 0 1 2-3
2014-15 3. kval FC Dnipro Dnipropetrovsk Ukraine 2-0 0-0 1 1 0 2-0
- Play-off Bayer Leverkusen Tyskland 2-3 0-4 0 0 2 2-7
Total 49-36 37-51 26 12 26 86-87

FC Københavns placering på UEFA's klubrangliste pr. 20.september 2014.

Nr. Klub Nation 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Point
40 FC Metalist Kharkiv Ukraine 10.016 19.550 11.900 1.566 0.500 43.533
41 FC Twente Holland 17.233 17.720 4.842 1.183 1.983 42.962
42 FC Viktoria Plzeň Tjekkiet 1.700 10.500 15.700 12.600 1.425 41.475
43 RSC Anderlecht Belgien 5.920 14.020 9.300 6.280 5.680 41.200
44 Liverpool FC England 15.671 3.050 12.285 3.357 6.800 41.164
45 FC København Danmark 18.340 4.620 6.660 7.760 2.300 39.680
46 Hannover 96 Tyskland 3.133 19.050 13.585 2.942 0.771 39.483
47 Málaga CF Spanien 3.642 4.171 25.542 4.600 0.871 38.828
48 PAOK FC Grækenland 10.520 11.520 2.380 10.220 2.680 37.320
49 FC Steaua Bucureşti Rumænien 5.633 6.866 13.360 8.375 2.725 36.959
50 FC Spartak Moskva Rusland 20.183 3.450 7.950 3.583 0.833 35.999

Kilde:[8] (UEFA's officielle hjemmeside)

Sportslige katastrofer

I 1995/1996 sæsonen mødte FCK SK Hradec Králové – et daværende bundhold fra Tjekkiet – som FCK tabte 5-0 til, på udebane i den første kamp, og fulgte op med 2-2 på hjemmebane. En kamp der vil huskes for ydmygelsen af hjemmeholdets unge målmand Karim Zaza. [Kilde mangler] I 2004/2005-sæsonen gentog den sportslige katastrofe sig. Klubben havde vundet 2-1 på udebane mod NK Gorica et – i international sammenhæng lavt rangeret – hold fra Slovenien og igen tabte FCK 5-0, denne gang på hjemmebane.

Lige ved og næsten

I mange sæsoner har FCK spillet tætte kampe mod store hold for at ryge ud af turneringerne i en værdig stil. Blandt holdene er spanske Real Betis (samlet 1-3) og RCD Mallorca (samlet 1-2), engelske Chelsea F.C (samlet 1-2), tyske Borussia Dortmund (samlet 0-2) og Hamburger SV (samlet 1-2) (et opgør, der tillige gjorde sig bemærket ved, at dommeren Matt Messias uddelte fire røde kort i kampens sidste fem minutter), italienske S.S. Lazio (samlet 3-5) og skotske Glasgow Rangers (samlet 2-3).

Succeserne

FCK "yndlingsmodstander" er blevet hollandske Ajax efter at FCK slog Ajax ud af UEFA Cuppen i 2001/2002 sæsonen og ud af Champions League i 2006/2007 som betød at klubben for først gang kom i gruppespillet i Champions League. Her mødte klubben engelske Manchester United, skotske Celtic Glasgow og portugisiske SL Benfica. På trods af at klubben røg ud på en sidsteplads i gruppen, var oplevelsen en succes. Man havde høstet syv point og var ubesejret på hjemmebane, hvor man slog Manchester United (1-0) og Celtic Glasgow (3-1). I 2010 da klubben atter engang kvalificerede sig til turneringen, lagde de ud med endnu en hjemmebanesejr på 1-0 over russiske Rubin Kazan og en udebanesejr på 2-0 over Panathinaikos. Mod gruppefavoritterne fra FC Barcelona tabte man det første opgør 0-2 på Camp Nou i Barcelona, men formåede nogle uger senere at spille 1-1 i København efter en tæt og dramatisk kamp.

FCK vandt endvidere i 2005 det skandinaviske mesterskab Royal League i turneringens første år, og vandt atter turneringen i 2006. I 2007 nåede klubben finalen. Turneringen har ikke været afviklet siden.

Resultater

En del af FCK's træningsfaciliteter på Jens Jessensvej i forbindelse med KB's anlæg.

Titler

FC Københavns placering i Superligaen gennem tiden.

Liga

  • Danmarksmesterskabet
    • Vinder (10): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013
    • Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014
    • Bronze (2): 1998, 2008


Cup-turneringer

  • Pokalturneringen
    • Vinder (5): 1995, 1997, 2004, 2009 og 2012
    • Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014
  • Super Cup
    • Vinder (3): 1995, 2001, 2004
    • finalist (3): 1997, 1998, 2003
      • Blev ikke spillet i 1998 og 2003 pga. uoverenstemmelser mellem F.C. København og Brøndby IF
  • Liga Cup
    • Vinder (1): 1996
    • Finalist (2): 2005 og 2006


Skandinavisk


Internationalt


Reserveholdsturneringer


Kåringer

  • Fair Play
    • Vinder (1): 2001
    • Vinder (1): 2009


Indendørsturneringer

Oversigt over årene

År DM PT RL CL UC/EL CWC TC Andet
1992-93 Vinder Semifinale     2. runde   Puljevinder  
1993-94 Sølv 8.delsfinale   2. runde       Kings Cup vinder
1994-95 6. plads Vinder     1. runde     Super Cup vinder
1995-96 7. plads 8.delsfinale       1. runde   Liga Cup vinder
1996-97 8. plads Vinder            
1997-98 Bronze Sølv       2. runde   SM 2. plads
1998-99 7. plads Kvartfinale       2. runde 2. runde  
1999-00 8. plads Kvartfinale       CWC afskaffet   Ørestad Cup vinder
2000-01 Vinder 8.delsfinale           Super Cup vinder
2001-02 Sølv Sølv   2. kvalrunde 3. runde     Ørestad Cup vinder
2002-03 Vinder Kvartfinale     1. runde     Reserveholdsturnering
2003-04 Vinder Vinder   3. kvalrunde 2. runde     Super Cup vinder
2004-05 Sølv Semifinale Vinder 2. kvalrunde 1. runde      
2005-06 Vinder Kvartfinale Vinder   1. runde      
2006-07 Vinder Sølv Sølv Gruppespillet        
2007-08 Bronze Semifinale RL afskaffet 3. Kvalrunde Gruppespillet      
2008-09 Vinder Vinder     1/16-finale      
2009-10 Vinder 1/8 finale   Play-off runden 1/16 finale   TC afskaffet  
2010-11 Vinder 1/8-finale   1/8-finale        
2011-12 Sølv Vinder   Play-off runden Gruppespillet      
2012-13 Vinder Kvartfinale   Play-off runden Gruppespillet      
2013-14 Sølv Sølv   Gruppespillet        
2014-15       Play-off runden        

Noter: DM=Danmarksmesterskabet, PT=Pokalturneringen, RL=Royal League, CL=Champions League, UC= UEFA Cup/Europa League, CWC=Cup Winners Cup, TC=Toto Cup, SM=Scandinavian Masters

Spillerhæder

De største profiler

Top 25 (valgt af fck.dk's læsere 2006)

1 Sibusiso Zuma (188/53)
2 Peter Nielsen (131/22)
3 Lars Højer Nielsen (211/66)
4 Christian Poulsen (56/11)
5 Todi Jónsson (207/68)
6 Bjarne Goldbæk (100/22)
7 Erik Mykland (65/1)
8 Peter Møller (201/55)
9 Michael Mio Nielsen (284/5)
10 Niclas Jensen (150/10)
11 Ståle Solbakken (nuværende træner) (15/4)
12 Christian Lønstrup (253/22)
13 Michael Manniche (49/12)
13 Álvaro Santos (120/52)
15 Tobias Linderoth
16 Lars Jacobsen
17 Bo Svensson (196/4)
18 Diego Tur (225/15)
19 Jesper Christiansen
20 Hjalte Bo Nørregaard
21 Jacob Laursen (58/4)
22 Martin Johansen (142/40)
23 Michael Johansen (134/24)
24 Antti Niemi (55/0)
25 Morten Bisgaard (98/14)

Andre store profiler

   

(I parentes noter og kampe/mål)

Årets spiller og topscorer

År Årets spiller (Valgt af FCKFC) Topscorer i Superligaen
2014 Pierre Bengtsson Igor Vetokele 13 mål
2013 Andreas Cornelius Andreas Cornelius 18 mål
2012 Johan Wiland Dame N'Doye 18 mål
2011 Dame N'Doye Dame N'Doye 25 mål
2010 Atiba Hutchinson Dame N'Doye 14 mål
2009 Hjalte Bo Nørregaard Morten Nordstrand 16 mål
2008 Libor Sionko Morten Nordstrand 9 mål
2007 Marcus Allbäck Marcus Allbäck 11 mål
2006 Tobias Linderoth Álvaro Santos & Marcus Allbäck 15 mål
2005 Hjalte Bo Nørregaard Magne Hoseth, Hjalte Bo Nørregaard & Álvaro Santos 8 mål
2004 Álvaro Santos Álvaro Santos 13 mål
2003 Peter Nielsen Todi Jónsson 11 mål
2002 Christian Poulsen Sibusiso Zuma 10 mål
2001 Sibusiso Zuma Todi Jónsson 12 mål
2000 Michael Mio Nielsen David Nielsen 8 mål
1999 David Nielsen David Nielsen 15 mål
1998 Bjarne Goldbæk David Nielsen 11 mål
1997 Antti Niemi Bjarne Goldbæk 7 mål
1996 Christian Lønstrup Lars Højer Nielsen & Michael Johansen 8 mål
1995 Michael Johansen Lars Højer Nielsen & Per Frandsen 12 mål
1994 Lars Højer Nielsen Lars Højer Nielsen 13 mål
1993 Palle Petersen Martin Johansen 12 mål

Danske landsholdsspillere

28 spillere:

Torben Piechnik (1992), Brian Kaus (1993), Lars Højer Nielsen (1993), Mark Strudal (1993), Martin Johansen (1993), Bjarne Goldbæk (1996), Niclas Jensen (1998), Christian Poulsen (2001), Thomas Rytter (2001), Thomas Røll Larsen (2002), Martin Albrechtsen (2002), Peter Møller (2001), Michael Silberbauer (2005), Michael Gravgaard (2005), Jesper Christiansen (2005), Lars Jacobsen (2006), Jesper Grønkjær (2006), William Kvist Jørgensen (2007), Morten Nordstrand (2007), Ulrik Laursen (2008), Thomas Kristensen (2008), Hjalte Bo Nørregaard (2008), Mathias Zanka Jørgensen (2008), Martin Vingaard (2009), Nicolai Jørgensen (2012), Andreas Cornelius (2012), Kris Stadsgaard (2012)[9], Daniel Jensen (2013)[9]

(I parentes debutår i FCK som landsholdspiller)

Media mv. om F.C. København

Bøger

Om klubben

  • FCK : på evig jagt efter den umulige drøm / Kurt Thyboe. – Valby : Borgen, 1999.
  • K.B. 125 år – Et kalejdoskopisk billede af en boldklub og dens by / Allan Mylius Thomsen & K.B.s redaktionsudvalg. – Kbh. : Politikens Lokalaviser Grafisk i samarbejde med Kjøbenhavns Boldklub, 2000.
  • FC Krøniken : en klub bygges / Kaare Johnsen, Jan Erik Hansen. – Kbh. : Høst, 2001.
  • Spillet om FCK / Christian Thye-Petersen & Kasper Steenbach. – Viby J. : JP Bøger, 2002.
  • Jeg er FCK-fan / Mogens Madsen. – Kbh. Ekstra Bladet, 2002.
  • Boldklubben 1903 – ægte samhold gav den styrke. En farverig beretning om 100 år i sort og hvidt / Jan Flodin – Kbh. : Boldklubben 1903, 2003.
  • Jeg er FCK-fan 2003-04 / Mogens Madsen. Kbh. Ekstra Bladet, 2003.
  • Arvefjender : klassiske fodboldopgør i Europa : antologi / redigeret af Peter Grønborg og Thomas Rasmussen. – Kbh. : People's Press, 2004.
  • Slaget om København : den store bog om Brøndby-FCK / Jens Jam Rasmussen, Michael Rachlin. – Kbh. : People's Press, 2005.

Om personer

  • Don Ø / Flemming Østergaard. – - Kbh. : Ekstra Bladet, 2002.
  • Varmt hjerte, koldt blod : management i F.C. København og drømmen om Europa / Flemming Østergaard. – - Kbh. : People's Press, 2005.
  • 32 / Peter Møller. – - Kbh. : Tipsbladet, 2005.
  • Livet er for kort til lange afleveringer : erindringer med mening / Niels-Christian Holmstrøm. – - Kbh. : Lindhardt og Ringhof, 2006.
  • Flemming. Manden bag myten Don Ø / Marie Lade. – - Kbh. : Ekstra Bladet, 2008.

Skønlitteratur

  • Hafnia punk / Benn Q. Holm. – - Kbh. : Munksgaard/Rosinante, 1998.

Periodika

  • Officielt FCKampprogram / FC København, Byens hold. – Kbh.
  • FC København Fan Club – Nr. 1+2 (senere udgivet som Brølet) – Kbh. : F. C. København Fan Club, 1992 Brølet
  • Brølet : F.C. København Fan Club. – Nr. 3 – Kbh. : F.C. København Fan Club, 1993- Brølet
  • Byens hold : nyt fra og om F.C. København. – 1998-
  • FCK balls. – Nr. 1- (løbende udgivelse siden vinter 2005/06)-. – [Aalborg] : Advice, 2005- FCK Balls

Film

  • FCK – sidste chance / instruktion Jacob Thuesen ; producer Michael Haslund-Christensen. – [S.l.] : Experience ; [Kbh.] : i co-produktion med Det Danske Filminstitut, Kort- & Dokumentarfilm ; [Søborg] : Danmarks Radio, TV Fakta ; Kbh. : Det Danske Filminstitut, Kort- & Dokumentarfilm {distributør}, 1998.
  • Zuma the Puma / produced and directed by Jon Bang Carlsen. – [Kbh.] : Det Danske Filminstitut ; [Ballerup] : [distribution: DBC medier], 2002.

Sæsonvideoer

  • FCK 97/98 – DR Multimedie, 1998.
  • FC København Danmarksmester 2000/2001
  • Vi holdt hjem : DM 2002-2003. – [S.l.] : Viasat Facility : for Supershoppen.dk, 2003.
  • FCK – Dobbelt op : Mester & Pokalvinder 2003/2004. : Viasat Facility, 2004.
  • Nat og dag : FC Københavns sæson 2004-2005. – [S.l.] : Sport Viasat, 2005. ArtPeople, Fridthjof Film.
  • F.C. København Sæson 2005-2006 : Sport Viasat, 2006., Midget Entertainment.
  • F.C. København Sæson 2006-2007 – Gennembruddet : Sport Viasat, 2007. Fridthjof Film.
  • F.C. København Sæsonen 2007-2008 : Sport Viasat, 2008.

Musik

  • FC Copenhagen. – Storkophon, 1992
  • FCK cd vol. 1 : Det fede net. – [Kbh.] : FCK, [1999].
  • FCK cd vol. 2 : Al Agami. – [Kbh.] : FCK, [2004].

Computerspil

  • FCK – lille Leo bruger bolden : FC København. – [Kbh.] : Studio 1-2, [2004].

Referencer

Eksterne henvisninger