Mikis Theodorakis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mikis Theodorakis (2004)

Mikis Theodorakis (græsk: Μίκης Θεοδωράκης, født 29. juli 1925 på øen Chios) er græsk komponist og politiker.

Theodorakis er af kretensisk afstamning og har boet mange forskellige steder i Grækenland. Han er klassisk uddannet komponist. Fra 1954 til 1960 boede han dels i Paris dels i London. Hans mange kompositioner tæller 7 symfonier, musik til ballet og film, en del kammermusik og nogle store korværker, der regnes for hans centrale kompositioner. Hans alsidige musikalske værker afsøger mange grænser inden for musikkens stilarter og han har kombineret flere korværker med poetiske oplæsninger af de store græske digteres værker. Gennem hele hans musikalske produktion ligger der en tydelig undertone af græsk folkemusik og hans brug af populære sangere i hovedpartierne i de store sangcykli har været en kilde til megen diskussion og kritik blandt de mere puristiske klassiske musikanmeldere. Theodorakis regner selv sit hovedværk for at være Axion Esti, en sangcyklus hvor hovedpartiet er blevet fortolket af flere af Grækenlands store populære sangere, bl.a. Maria Farandouri,Grigoris Bithikotsis, George Dalaras og Jannis Kotsiras.

Theodorakis kæmpede i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og blev taget til fange i Tripoli. Han blev udsat for tortur, som har mærket ham for livet. Da han senere blev sat fri sluttede han sig til den græske partisanbevægelse EAM og kæmpede på deres side under den græske borgerkrig, der varede fra 1945 til 1949. Han blev fanget og sendt i eksil på øen Ikaria. Senere blev han overført til øen Makronisos, der nærmest fungerede som en koncentrationslejr under borgerkrigen. Her blev han atter udsat for tortur.

Theodorakis blev internationalt berømt, da han skrev musikken til filmen Zorba i 1964. I 1967 kom den græske junta til magten ved et kup og Theodorakis gik under jorden. Det fascistiske oberstregime udstedte et forbud mod at spille og sågar lytte til hans musik i Grækenland. På et tidspunkt blev han arresteret, sat i fængsel og senere fordrevet til Zatouna sammen med sin kone Myrto og deres to børn Margarita og Giorgos. Senere blev han interneret i koncentrationslejren Oropos.

En international solidaritetsbevægelse, der talte navne som Dmitrij Sjostakovitj, Leonard Bernstein, Arthur Miller og Harry Belafonte lagde så meget pres på oberstregimet at Theodorakis blev sat fri. I stedet blev han sendt i eksil og slog sig ned i Paris indtil juntaens fald i 1974.

Hans modstand mod den græske militærjunta, gjorde hans musik til et symbol for det græske folks frigørelse. Da juntaen faldt i 1974 efter 7 års brutal undertrykkelse af det græske folks frihed, vendte Theodrakis tilbage til Grækenland i triumf. Han fortsatte sit kunstneriske virke og turnerede intensivt både inden- og udenlands. Han benyttede sig af sine mange internationale kontakter til at skabe fokus på vilkårene for de undertrykte overalt i verden. Flere gange blev han indvalgt i det græske parlament (1981-1986 og 1989-1993) og i to år (1990-1992) var han minister i Konstantin Mitsotakis' regering. Hans kamp for fred og fredelig sameksistens resulterede i at han i 1986, sammen med den tyrkiske komponist og musiker Zülfü Livaneli, dannede den Græsk-Tyrkiske Venskabsforening.

Theodorakis har i flere omgange været musikalsk leder af Det Græske Radiosymfoniorkester. Han er stadig en aktiv komponist og har så sent som i 2006 skrevet en ny stor sangcyklus "Odyseen" til digte af Kostas Kartelias. Værket er udkommet i 2007 i en indspilning med Theodorakis' foretrukne kvindelige fortolker Maria Farandouri.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]