George Dalaras
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
George Dalaras (Γιώργος Νταλάρας) (født 29. september 1949 i havnebyen Piræus) er en græsk musiker.
Dalaras er født i en familie, hvor moderen kom til Grækenland som flygtning fra Lilleasien. Han far var bouzoukispiller og har bl.a. skrevet rembetiko-sange ”To Vouno” (Bjerget). Havnebyens folkelige og samtidig mondænt internationale karakter lagde allerede fra Dalaras var barn grunden til hans første musikalske inspirationer, som har taget udspring i rembetikoen, i det man i dag kalder laïka (græsk folkelig musik) og den traditionelle paradosiaka (græsk folkemusik).
Dalaras har fyldt meget på den græske musikscene i næsten 4 årtier. Han debuterede allerede som musiker og sanger som 16-årig og to år senere producerede han selv sin første pladeudgivelse. Siden har han solgt mere end 12 millioner albums. Han er nærmest at betegne som en ”workaholic” og har gennem sin lange karriere udgivet mere end 65 soloalbums og medvirket eller produceret yderligere ca. 50. Ved siden af pladeproduktionen har han næsten konstant turneret både i sit hjemland Grækenland men også i det man kan kalde den græske diaspora, især de byer i USA, Tyskland og Holland, hvor der bor mange grækere.
Allerede da han var i begyndelsen af 20'erne begyndt Dalaras et tæt samarbejde med nogle af Grækenlands største komponister, først og fremmest Mikis Theodorakis. I militærjuntaens sidste dage tog han til Paris, hvor Theodorakis opholdt sig i eksil. Der indspillede de sammen albummet ”18 lianotraghoudha tis pikris patridhas" i 1973 til en stribe forbudte digte af den græske poet Jannis Ritsos og sat i musik af Theodorakis. Albummet blev forbudt af juntaen men cirkulerede under hånden indtil det officielt kunne udgives ved juntaens fald i 1974.
Samarbejdet med Theodorakis har varet hele livet og så sent som i efteråret 2005 sang Dalaras for anden gang titelpartiet i Theodorakis’ hovedværk "Axion Esti" ved en stort anlagt koncert i Athen. Koncerten er udsendt på en dobbelt CD.
Gennem alle årene har Dalaras samarbejdet med Grækenlands kendteste og mest elskede digtere og komponister. Helt uovertrufne er de sange han har indspillet til musik af komponisterne Stavros Kouyioumtzis, Manos Loizos, Apostolos Kaldaras og Stavros Xarchakos.
Dalaras rolle i græsk musik er af den innovative karakter, selvom han bygger hovedparten af sine udgivelser på den traditionelle rembetiko og laíka. Han unikke stemme og hans betydelige evner på græske strengeinstrumenter af enhver art har vakt opsigt internationalt. Den musikalske nysgerrighed har ledt til samarbejder på tværs af flere kulturer. Det mest markante resultat er et latin album fra 1987, hvor han til lejligheden lærte at spille ægte flamenco guitar af selveste Paco de Lucia.
Udover musikken er Dalaras også kendt for sit politiske og sociale engagement. Af natur er han en nedtonet og beskeden person, men hans åbenlyse politiske stillingtagen har skabt røre om hans person. På den måde slægter han Theodorakis på og bliver i perioder udsat for latterliggørelse og kritik i pressen, præcis som sit store forbillede og mentor. Dalaras’ politske arbejde har senest resulteret i, at han i oktober 2006 blev udpeget som goodwill ambassadør for UNHCR. Her har det første initiativ været en rejse på vegne af FN til flygtningelejre i Sierra Leone og Liberia.
