Norsk brunost

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Myseost. Klik her for at se flytteforslaget.
Norsk brunost
Myseost og ostehøvl
Herkomst Norge
Fedtindhold
Form
Højde
Vægt
Type
Mælketype valle fra gede- eller komælk
Lagring
Beskyttelse

Myseost eller norsk: Brunost er en fællesbetegnelse for oste som laves af valle fra gede- og/eller komælk og som har en brunlig farve. Myse er norsk for valle. Osten kaldes også for gedeost (også selvom der ikke er gedemælk i). Dens brunlige farve stammer fra karameliseringen af laktose.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Egentlig er brunosten ikke en ost, fordi den er lavet af valle og ikke ostemasse, som de gule oste er lavet af. Brunosten er halvfast og har smagsnuancer af chokolade og karamel. Smagen er ofte både kraftig, skarp og sød. I Danmark er Gudbrandsdalsosten nok den mest kendte og kan købes i større danske supermarkeder og hos ostehandlere. I Sverige er ostetypen kendt som mesost.

For mange nordmænd er brunost også et nationalkulturelt ikon. Hos Den norske Sømandsmision har brunosten været et fast indslag på vaflerne i alle sømandskirkerne rundt omkring i verden. Omkring 30 % af al ost, som spises i Norge, er brunost.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Man laver brunost ved at tilsætte mælk og fløde til vallen. Denne blanding bliver kogt forsigtigt i flere timer så vandet fordamper. Valle indeholder meget mælkesukker, dette karameliserer delvis under produktionen og giver osten den typiske farve. De fleste brunoste laves af en blanding af komælk og gedemælk, og nogle varianter laves kun på en af delene.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Osten skæres med en fast ostehøvl og er mest brugt som pålæg på brødskiver, men kan også bruges i sovs, ofte sammen med enebær. Man kan også få serveret vafler med en skive brunost.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt blev vallen kogt på gårdene i jerngryder, og derfor blev brunost også en vigtig jernkilde i den norske kost. Ifølge Norsk Lægeforening svarede det til 16 mg jern pr. 100 g brunost. Med den moderne produktions brug af aluminiums- og stålkar faldt jernindholdet til under 0,5 mg jern pr. 100 gram. For igen at øge befolkningens jerntilskud blev der fra 1944 tilsat jern i brunosten som forebyggende medicin. Denne praksis varede frem til den 1. september 2001, da det norske Statens næringsmiddeltilsyn besluttede, at det ikke længere var nødvendigt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Espelund, Arne. Brunosten, historien til et godt næringsemne gjennom 300 år. Trondheim: Arketype forlag, 1998. Med faksimile av Evenstads «Om Brug af Myse og dens indkogning til Myssmør» (Stor-Elvdal/København, 1805) ISBN 82-992430-2-5

Links[redigér | redigér wikikode]