Ole Ritter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ole Ritter
Personlig information
Navn Ole Jørgen Phister Ritter
Født 29. august 1941 (73 år)
Land Danmark Danmark
Holdinformation
Hold Har trukket sig tilbage
Disciplin Landevejscykling
Banecykling
Rolle Rytter
Ryttertype Enkeltstart
Professionelle hold
1967-1970
1971-1972
1973
1974-1975
1976-1977
Germanvox-Wega
Dreher
Bianchi
Filotex
Sanson
Portal:Cykling

Ole Jørgen Phister Ritter (født 29. august 1941 i Slagelse) er en tidligere dansk cykelrytter med speciale i enkeltstart. Han fik sit gennembrud i 1962, hvor han vandt to sølvmedaljer ved VM i Italien i hhv. individuel enkeltstart og 100 km holdenkeltstart. Senere blev han sportskommentator på tv.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ole Ritter blev professionel i 1967 for holdet Germanvox-Wega. Herfra tog hans karriere for alvor fart, og samme år vandt han den individuelle enkeltstart i Giro d’Italia foran Rudi Altig, Eddy Merckx og Jacques Anquetil.

Ritter har deltaget hele ni gange i Giro d'Italia, og har vundet fire etapesejre i alt. Han er den dansker, der til dato har opnået den bedste placering i løbet med en syvendeplads i 1973. Ritters bedrifter i Giro'en i 1973 er beskrevet i filmen Stjernerne og vandbærerne, der er instrueret af digteren og cykelkommentatoren Jørgen Leth. Ritter er den til dato mest succesrige danske cykelrytter, der har kørt Giro d'Ialia.[1] Ritter kørte desuden Tour de France en enkelt gang i 1975.

I 1968 tog Ritter til Mexico City for at sætte ny verdensrekorden i én times banekørsel. Rekorden blev sikret med 48,653 km og det tog fire år før Eddy Merckx slog rekorden med 49,431 km. I 1974 i en alder af 33 år tog Ritter atter til Mexico for at slå rekorden. Forsøget mislykkedes, men han slog sin personlige rekord med 48,879 km. Ritters forsøg på at generobre den eftertragtede rekord er skildret i Jørgen Leths dokumentarfilm Den umulige time.

I slutningen af sin karriere blev Ritter endnu engang Danmarks cykelhelt, da han deltog i de genindførte seksdagesløb. Han vandt tre gange: I 1974 og 1975 i Herning sammen med sin hollandske makker Leo Duyndam og 1977 i Forum med belgieren Patrick Sercu.

Noter[redigér | redigér wikikode]