Slagelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slagelse
Bysegl Byvåben

Sankt Mikkels Kirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Slagelse Kommune
Sogn Slagelse Provsti
Postnr. 4200 Slagelse
Demografi
Slagelse by 34.648[1] (2023)
Kommunen 79.728[1] (2023)
 - Areal 567,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.slagelse.dk
Oversigtskort

Slagelse er en by på Sydvestsjælland ca. 90 km fra København med 34.648 indbyggere (2023)[1]. Det er en af Danmarks ældste byer[kilde mangler]. Byen er Sjællands ottendestørste og ligger i Slagelse Kommune, der hører under Region Sjælland.

Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med Vestsjællandscentret som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger Antvorskov Kaserne, hvor Gardehusarregimentet holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner.

I 1939 blev institutionen Andersvænge opført på Rosenkildevej i den nordlige del af byen Området skiftede i 2003 navn til Rosenkildeparken. På arealet er der boliger og andre tilbud til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller anden funktionsnedsættelse.[2]

Midt i byen ligger en af de ældste teglstenskirker i Danmark, nemlig Sankt Mikkels Kirke bygget i 1300-tallet, og i den sydlige ende af byen ligger ruinerne af Antvorskov Kloster, der blev overdraget til munkeordenen johanniterne i 1164 af kong Valdemar den Store. Desuden findes et museum og ringborgen Trelleborg findes få kilometer fra byens centrum.

Etymologi[redigér | rediger kildetekst]

Navnet "Slagelse" kommer af det olddanske ord slagh som betyder "sænkning i terrænet", og af else, der er et andet ord for "løse".[3]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Indre gård i Slagelse Kloster.

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Slagelse (i Kong Valdemars Jordebog Slauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ, 1575: Slaugelsé) er en meget gammel by.

I oldtiden lå der et hedensk kultsted, indtil Roskilde Biskop Svend Nordmand opførte en stenkirke omkring år 1000. Da Antvorskov Kloster kom til i midten af 1100-tallet, rejste syge langvejs fra til klosteret for at blive helbredt af munkene: Det satte yderligere gang i handelen. Blandt disse munke var Hellig Anders, som har fået en kilde, Hellig Anders' Kilde opkaldt efter sig.

Middelalderen[redigér | rediger kildetekst]

I det 11. århundrede nævnes den som møntsted, idet man har mønter, der er prægede her under kongerne Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige, og under de to sidste kongers tid nævnes møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have fået sine første købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den toldfrihed overalt undtagen på Skanør marked. Den 8. juni 1321 stadfæstedes dens privilegier. Fra Valdemar Atterdags tid bliver efterretningerne om byen mere fyldige. Denne konge gav 13. april 1348 bekræftelse på dens privilegier og føjede nye til, blandt andet gav han dens borgere lige rettigheder med Roskildeborgere. Vel led byen meget under Den Sorte Død, der skal have bortrevet omtrent en fjerdedel af befolkningen, men at den på den tid har været anset som en ret betydelig by, viser det der afholdte Danehof 3. maj 1376, hvor dronning Margrethe lod sin søn Oluf kåre til Konge. De følgende regenter viste også byen deres bevågenhed. Således bekræftede Erik af Pommern i 1403 dens privilegier, Christoffer af Bayern tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Christian II, 1534 gav grev Christoffer nye.[4] I 1500-tallet virkede teologen Hans Tausen som munk på klosteret, indtil han drog mod Wittenberg i Tyskland for at studere ved universitetet. Da han vendte hjem, var han overbevist lutheraner og holdt i 1525 den første lutheranske prædiken i klosterets kirke.

I 1882 blev et depotfund gjort i teglstensgulv i kælderen på en bygning i Smedegade ved Gammeltorv.[5][6] Skatten er gemt efter 1372,skatten er gemt efter dette år.[7][8] og det er det største fund af guld fra middelalderen i Danmark,[9]

Renæssancen[redigér | rediger kildetekst]

Efter Grevens Fejde og reformationen bekræftede Christian III dem i 1552 og Frederik II 1561. I det hele var det vel til gavn for byen, at den sidstnævnte konge så ofte opholdt sig på det nærliggende Antvorskov, om også det på den anden side har medført byrder for borgerne, når de skulle holde staldrum til 500 heste beredt under hoffets ophold der. Christian IV (1597) og Frederik III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.[4]

Også hospitalet og kirkerne må være et vidnesbyrd om byens betydning i den senere middelalder. Foruden de to sognekirker og hospitalskirken havde den endnu to, nemlig Sankt Clemens Kirke (nævnt i et udateret brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har stået omtrent på den senere skoles plads, på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade.[4] Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgår kongeligt brev om, at den "øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke", må nedtages til brug for sognekirken, præstegaarden, skolen og rådhuset.[4] Vel omtales i slutningen af det 18. århundrede en lille kirke af bindingsværk, der stod på Frue Kirkeplads, men den har vist nok kun været et ligkapel. Hvornår latinskolen er oprettet, vides ikke; den går i alt fald tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. I Slagelse har der været et Sankt Knuds Gilde.[10]

Landbruget må i middelalderen og langt op i den nyere tid siges at have været byens vigtigste næringsvej, men den har også fra gammel tid været en af Sjællands betydelige handelsstæder på grund af sit rige opland. Endnu ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", sige, at, skønt der ikke er indsejling til Slagelse, "forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde også tidligere så at sige sin egen havn, omtrent 1 mil vest for Byen ved Storebælt, nemlig Skibsholm havn, der vist har ligget ved udløbet af Tude å, og som måske allerede har været benyttet i middelalderen. Åen skal også tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.[10]

Under enevælden[redigér | rediger kildetekst]

I 1648 klagede Korsør over det afbræk, havnen gjorde den, og efter at denne by var bleven stabelstad i 1661, blev Skibsholm havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse måtte da søge Korsør havn. Fra den tid blev den overfløjet af Korsør: i 1672 havde Slagelse 1.832, i 1769 kun 1.289 indbyggere. Selvfølgelig har den også som de andre byer lidt meget ved hærgende ildebrande. I 1515 blev byskatten nedsat, fordi byen havde lidt stor skade ved ild, og lignende bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom brand 22. juni 1652 fortærede omtrent 100 gårde og huse, hvorfor byen fritoges for skat i 3 år, og senere forlængedes denne skattefrihed for 5 år; om nye ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket år der brændte 36 huse, 1740 brændte 44 gårde og huse samt rådhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 gårde og huse), og 1801 afbrændte atter en del af byen.[10]

Skt. Mikkels Kirke set fra Stenstuegade.

De berømte digtere og forfattere, B.S. Ingemann, Jens Baggesen og H.C. Andersen var elever på byens latinskole. Det var dog ingen succes for sidstnævnte, som gik på skolen 1822-26. Underviseren dr. S. Meisling gjorde tiden til en "plagelse" for unge Andersen.

Den tidlige industrialisering[redigér | rediger kildetekst]

Endnu omkring midten af 1800-tallet spillede det en rolle for byen, at den havde udskibningssteder med magasiner for udskibning af korn to steder ved Storebælt, ved Mullerup og Bisserup. Desuden havde byen angiveligt en stor oplandshandel med landbrugerne i omegnen.[11]

Jernbanen (København)-Roskilde-Korsør kom til byen i 1856, men stationen blev anlagt lidt nord for byen; og i 1881 kom byparken Slagelse Lystanlæg. Egentlig stationsby blev Slagelse først i 1892 med flytningen af stationen ind til byen og opførelsen af den nuværende stationsbygning, tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe. I 1909 blev der bygget et elværk i byen, som i 1995 blev til Slagelse Musikhus.

I 1855 havde Slagelse: 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 8 brændevinsbrænderier (heraf 5 med dampkedel), 4 garverier og feldberederier, 1 jernstøberi, 1 maskinfabrik, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 vatfabrik.[11] I 1869 havde Slagelse: 2 bogtrykkerier, 2 damp-ølbryggerier, 6 damp-brændevinsbrænderier, 4 garverier og feldberederier, 2 jernstøberier med maskinfabrikker, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 2 uldspinderier, 1 limkogeri, 1 nålefabrik.[12] Ved århundredeskiftet havde Slagelse af fabrikker og industrielle anlæg: 1 træskofabrik i forbindelse med et savværk, 1 forgylderi og savværk med omtrent 70 arbejdere, 1 mindre forgylderi, 1 cikorietørreri, 1 andelssvineslagteri, 1 betydeligt tarmskraberi, der udfører tarme til pølsefabrikker i Hamborg, hvor virksomhedens ejere boede, 1 stort mekanisk hampgarn-spinderi, 1 dampbrændevinsbrænderi (oprettet 1775), 1 gødningsfabrik, 2 damp-ølbryggerier, hvoraf det ene, "Poulsbjærg", blev aktieselskab i 1896; 2 garverier; 2 jernstøberier og maskinværksteder, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 1 nålefabrik; 3 bogtrykkerier, flere møller, pottemagerier, uldspinderier med mere.[13]

I Slagelse blev udgivet 3 aviser: "Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), "Slagelse-Posten" og "Slagelse Folkeblad".[13]

Slagelses befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.011 i 1850, 4.747 i 1855, 4.931 i 1860, 5.468 i 1870, 6.076 i 1880, 6.816 i 1890, 8.958 i 1901, 9.768 i 1906 og 10.463 i 1911.[14]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 629 levede af immateriel virksomhed, 2.936 af håndværk og industri, 1.449 af handel og omsætning, 2 af søfart, 251 af jordbrug, 63 af gartneri, mens 1.029 fordeltes på andre erhverv, 360 levede af deres midler, 90 nød almisse, og 7 var i fængsel.[15] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 9.768, heraf ernærede 622 sig ved immateriel virksomhed, 417 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 5.118 ved håndværk og industri, 1.858 ved handel med mere, 704 ved samfærdsel, 492 var aftægtsfolk, 414 levede af offentlig understøttelse og 143 af anden eller uangiven virksomhed.[16]

Mellemkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

I mellemkrigstiden voksede Slagelses indbyggertal: i 1921 13.359, i 1925 13.804, i 1930 14.431, i 1935 15.538,[17] i 1940 16.879 indbyggere.[18] Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Gækkelund og Antvorskov i Sankt Peders Landsogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Slagelse.

År 1921 1925 1930 1935 1940
Slagelse købstad 13.359 13.804 14.431 15.538 16.879
Ny Holmstrup 490 468 477 485 552
Gl. Holmstrup og Holmstrup Mark - 511 451 341 336
Landsgrav By, Strandvejen - 245 428 370 455
Gækkelundskvarteret - - 123 223 258
Antvorskov By - (471) (422) 261 206
Slagelse med forstæder 13.849 15.028 16.332 17.218 16.879

Ved folketællingen i 1930 havde Slagelse 14.431 indbyggere, heraf ernærede 937 sig ved immateriel virksomhed, 6.084 ved håndværk og industri, 2.566 ved handel mm, 1.339 ved samfærdsel, 555 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.077 ved husgerning, 1.751 var ude af erhverv, og 122 havde ikke oplyst indkomstkilde.[19]

Næringsveje[20] Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
Transport Immateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
Uangivet I alt
Slagelse købstad 555 6.084 2.566 1.339 937 1.077 1.751 122 14.431
Gækkelundkvarteret 13 67 7 14 2 5 15 0 123
Landsgrav by 200 90 31 22 8 20 54 3 428
Gl. Holmstrup 94 163 45 51 11 34 49 4 451
Ny Holmstrup 39 229 73 58 1 35 42 0 477
Antvorskov by 31 124 26 22 152 32 33 2 422
Slagelse med forstæder 932 6.757 2.748 1.506 1.111 1.203 1.944 131 16.332

Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2. verdenskrig fortsatte Slagelse sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 18.073 indbyggere i købstaden, i 1950 19.184 indbyggere, i 1955 20.224 indbyggere, i 1960 20.562 indbyggere og i 1965 21.884 indbyggere. Forstadskommunen Sankt Peder Landsogn blev så udbygget, at den fra 1950 i sin helhed regnedes som forstad til Slagelse. I Slots Bjergby-Sludstrup Kommune voksede en ny forstad, Skælskørvejen, frem.

År 1945 1950 1955 1960 1965
Slagelse købstad 18.073 19.184 20.224 20.562 21.884
Skt Peder landsogn (2.393) 2.667 2.687 2.644 2.744
Ny Holmstrup 638 - - - -
Gl. Holmstrup mm 384 - - - -
Landsgrav by 548 - - - -
Gækkelundkvarteret 341 - - - -
Antvorskov 409 - - - -
Skælskørvejen - - - 92 139
Slagelse med forstæder 20.466 21.851 22.911 23.298 24.767

Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Slagelse-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner.[21]

Nyere historie[redigér | rediger kildetekst]

Efter kommunalreformen 2007 består den fusionerede Slagelse Kommune nu af 4 tidligere kommuner nemlig Skælskør, Korsør, Hashøj og den tidligere kommune omkring selve Slagelse by.

Rytterstatue af Christian 9. på Schweizerpladsen af Ludvig Brandstrup
Slagelse Rådhus

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Slagelse ligger ved motorvejen E20 og er samtidig et østdansk jernbaneknudepunkt, dels mellem Odense og København, dels mellem byen selv og TølløseNordvestsjælland. Byen ligger ca. 18 kilometer fra Korsør og Storebæltsbroen. Efter Kommunalreformen er kommunen kendetegnet ved en række større bycentre indenfor et område på nu 567 km2, som fungerer som primære service-, beskæftigelses- og handelscentre for regionen.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Byen er præget af en række uddannelsesinstitutioner og skoler:

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

I byen er et egnsmuseum, Slagelse Museum, der udstiller forskellige genstande fra Slagelse og omegn.

Ca. 7 kilometer vest for byen ligger ringborgen Trellebrog fra vikingetiden. Museet på stedet blev for nylig overtaget af Nationalmuseet.

Sankt Mikkels Kirke blev opført i 1300-tallet og er en de ældste teglstenskirker i Danmark. Desuden findes Vor Frue Kirke, der er en katolsk kirke opført i 1930-1931.

Byen rummer én af kommuens tre biografer; Panorama.,[23] der blev grundlagt i 2003.[24]

Sport[redigér | rediger kildetekst]

FC Vestsjællands rød-blå fodboldspillere i aktion

Slagelse var i 1990'erne meget omtalt i medierne inden for især kvindehåndbold, ikke mindst pga. Slagelse DT da den karismatiske træner Anja Andersen stod i spidsen for holdet. Klubben vandt flere danmarksmesterskaber og sågar det europæiske klubmesterskab Champions League tre gange (2004-2005-2007). Efter Anja Andersen forlod klubben i 2008 har den taget sit gamle navn igen, Slagelse FH, og spiller nu (2010) i den næstbedste række, 1. division. Klubben har hjemmebane i Antvorskovhallen med plads til ca. 2300 tilskuere.

Et nyere tiltag inden for fodboldens verden var FC Vestsjælland, der fra 1. juli (2008) havde overtaget Slagelse B&Is eliteholdsplads i Danmarksturneringen indtil konkurs i december 2015. Hovedaktionær i projektet var Kurt Andersen.[25] FC Vestsjælland nåede to sæsoner i Superligaen samt deltagelse i pokalfinalen 2014-15 inden nedrykning samme sæson.

Berømte bysbørn[redigér | rediger kildetekst]

Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Gamle billeder af byen

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Nielsen, Carsten Egø. 2013. Pasnings- og omsorgstilbud. I: Slagelse bys historie. Slagelse Arkiverne og Slagelse Kommune.
  3. ^ J.P. TRAP DANMARK, Sorø Amt, bind III, 1954 femte udgave, side 687. Citat: "Slagelse (ValdJb. Slauløsæ, Slaglæsæ, Saxo:Slaglosa; på latin ellers i reglen Slaulosia; gamle landsbynavn på -løse; Slag- betyder terrænsænkning, her måske om vejspor".
  4. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 594
  5. ^ Slagelseskat måske tilbage til byen. SN.dk. Hentet 29/1-220
  6. ^ Enigt byråd vil have Slagelseskatten tilbage til kommunen. TV 2 Øst. Hentet 29/1-2020
  7. ^ Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. S. 244. ISBN 978-87-02-10123-2. Hentet 24/1-2020
  8. ^ Dehn-Nielsen, Henning 356 Oldtidsminder på øerne. Hentet 29/1-2020
  9. ^ Guldskatten i Slagelse (Webside ikke længere tilgængelig). Slagelseleksikon.dk. Hentet 29/1-2020
  10. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 595
  11. ^ a b J.P. trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 303
  12. ^ J.P. trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Bind: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 348
  13. ^ a b J.P. trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 592
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  15. ^ J.P. trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 591
  16. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 7
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170
  18. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120
  19. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 134
  20. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 133 (Ny Holmstrup, Gl. Holmstrup, Landsgrav, Antvorskov) og 134 (Slagelse)
  21. ^ Erik Kaufmann: "27 slags planer" (SBI-byplanlægning 4), København 1966; s. 49
  22. ^ https://phabsalon.dk/uddannelser/socialraadgiver/
  23. ^ Biografer Arkiveret 20. maj 2022 hos Wayback Machine. Slagelse Kommune. Hentet 20/3-2022
  24. ^ Panorama, Slagelse Arkiveret 27. maj 2022 hos Wayback Machine. Biografmuseet. Hentet 20/3-2022
  25. ^ FC Vestsjælland i Bold.Nyt

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]