| Eddy Merckx |
|
|
| Personlig information |
| Navn |
Edouard Louis Joseph Merckx |
| Kælenavn |
Kannibalen |
| Født |
17. juni 1945 (67 år) |
| Land |
 Belgien |
| Holdinformation |
| Hold |
Har trukket sig tilbage |
| Disciplin |
Landevejscykling |
| Rolle |
Rytter |
| Ryttertype |
All-rounder |
| Amatørhold |
| 1961 – 1964 |
Evere Kerkhoek Sportif Club |
| Professionelle hold |
1965
1966–1967
1968–1970
1971–1976
1977
1978 |
Solo-Superia
Peugeot-BP
Faema
Molteni
Fiat
C&A |
| Store sejre |
Tour de France, 5 sammenlagt, 34 etaper
Giro d'Italia, 5 sammenlagt, 24 etaper
Vuelta a España, 1 sammenlagt, 6 etaper
 Verdensmester i landevejscykling, 3 gange
Super Prestige Pernod International, 7 vundne
Lombardiet Rundt, 2 vundne
Liège-Bastogne-Liège, 5 vundne
Milano-Sanremo, 7 vundne
Paris-Roubaix, 3 vundne
Flandern Rundt, 2 vundne |
| Portal:Cykling |
Edouard Louis Joseph Merckx (født 17. juni 1945 i Meensel-Kiezegem, Belgien) er verdens mest vindende landevejscykelrytter. Han vandt bl.a. både Giro d'Italia og Tour de France hele fem gange. De fem sejre i Tour de France var en tangering af Jacques Anquetils da gældende rekord. Eddy Merckx stoppede karrieren d. 17 maj 1978 efter 12½ år som professionel.
Eddy Merckx vandt Tour de France fra 1969 til 1972. Han deltog ikke i 1973, da han dermed ville kunne slå Anquetils rekord og vinde fem på stribe, hvilket det franske publikum ikke ville have. Han kom dog tilbage i 1974, hvor han vandt den femte og sidste sejr, så han tangerede rekorden. I 1975 blev han overfaldet og slået i nyren og væltet af cyklen en fransk tilskuer op ad bjerget Puy de Dome. Dagen efter angreb Bernard Thevenet på Frankrigs nationaldag (Bastilledagen). Selv om skaden ikke var alvorlig, og Merckx stadig gennemførte løbet, kostede det ham i sidste ende chancen for at vinde sin sjette sejr, og han sluttede som nummer to efter Bernard Thevenet.
Da Eddy Merckx ikke deltog i Tour de France i 1973, kastede han sig over Vuelta a España (Spanien Rundt) i stedet, som han vandt let, og i Spanien kaldes udgaven i 1973 for La Vuelta de Merckx. Han startede med at vinde prologen og tog etapesejre på 8., 10., 15., 16. og 17. etape. I alt førte han løbet i ni af de 18 dage, det varede.
Eddy Merckx fik tilnavnet Kannibalen, fordi han vandt så meget. Han er den mest aggressive rytter med det mest udprægede vinderinstinkt, cykelsporten har oplevet. Det gav sig i hans første år i Tour de France (1969) udslag i, at han ikke bare vandt løbet og den gule trøje, men også både bjergtrøjen og pointtrøjen. Det har ingen præsteret hverken før eller siden. Året efter, i 1970, vandt han igen Touren og bjergtrøjen, men lod sin holdkammerat Walter Godefroot – tidligere sportsdirektør for Telekom/T-Mobile – vinde pointtrøjen. Til gengæld tangerede Merckx rekorden for antallet af etapesejre i samme løb med otte i alt.
Eddy Merckx vandt Giro d'Italia i 1968, 1970, 1972, 1973 og 1974. I den tid var Touren størst og Giro'en næststørst, mens Vuelta'en kun var nummer tre.
Eddy Merckx blev gift med Claudine Acou i december 1967. Eddy Merckx er far til Sabrina Merckx og Axel Merckx. Axel Merckx er ligeledes tidligere professionel cykelrytter.
Eddy Merckx spiller en hovedrolle i mange af Jørgen Leths berømte cykeldokumentarer. Ikke mindst Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i helvede (1976).
Nu har Eddy Merckx oprettet sit eget firma der producerer cykler, hans cykelmærke hedder "Eddy Merckx".
Vigtigste sejre efter løb [redigér]
Grand Toure (11 sejre) [redigér]
Eddy Merckx Grand tour resultater
|
1967 |
1968 |
1969 |
1970 |
1971 |
1972 |
1973 |
1974 |
1975 |
1976 |
1977 |
| Tour de France, samlede stilling |
- |
- |
1 |
1 |
1 |
1 |
- |
1 |
2 |
- |
6 |
| Tour de France, bjergkonkurrence |
- |
- |
1 |
1 |
3 |
2 |
- |
2 |
2 |
- |
? |
| Tour de France, pointkonkurrence |
- |
- |
1 |
2 |
1 |
1 |
- |
2 |
2 |
- |
5 |
| Tour de France, etapesejr |
- |
- |
6 |
8 |
4 |
6 |
- |
8 |
2 |
- |
0 |
| Giro d'Italia, samlede stilling |
9 |
1 |
DIS |
1 |
- |
1 |
1 |
1 |
- |
8 |
- |
| Giro d'Italia, bjergkonkurrence |
3 |
1 |
DIS |
4 |
- |
2 |
2 |
2 |
- |
7 |
- |
| Giro d'Italia, pointkonkurrence |
2 |
1 |
DIS |
3 |
- |
2 |
1 |
4 |
- |
2 |
- |
| Giro d'Italia, etapesejr |
2 |
3 |
4 |
3 |
- |
4 |
6 |
2 |
- |
0 |
- |
| Vuelta a España, samlede stilling |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
1 |
- |
- |
- |
- |
| Vuelta a España, bjergkonkurrence |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
2 |
- |
- |
- |
- |
| Vuelta a España, pointkonkurrence |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
1 |
- |
- |
- |
- |
| Vuelta a España, etapesejr |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
6 |
- |
- |
- |
- |
- 5× Tours de France, 34 etapesejre
- 5× Giro d'Italia, 24 etapesejre
- 1× Vuelta a España, 6 etapesejre
Andre etapeløb [redigér]
Klassiske cykelløb (28) [redigér]
|
Tour de France-vindere |
|
1903 Maurice Garin • 1904 Henri Cornet • 1905 Louis Trousselier • 1906 René Pottier • 1907, 1908 Lucien Petit-Breton • 1909 François Faber • 1910 Octave Lapize • 1911 Gustave Garrigou • 1912 Odile Defraye • 1913, 1914, 1920 Philippe Thys • 1919, 1922 Firmin Lambot • 1921 Léon Scieur • 1923 Henri Pélissier • 1924, 1925 Ottavio Bottecchia • 1926 Lucien Buysse • 1927, 1928 Nicolas Frantz • 1929 Maurice De Waele • 1930, 1932 André Leducq • 1931, 1934 Antonin Magne • 1933 Georges Speicher • 1935 Romain Maes • 1936, 1939 Sylvère Maes • 1937 Roger Lapébie • 1938, 1948 Gino Bartali • 1947 Jean Robic • 1949, 1952 Fausto Coppi • 1950 Ferdinand Kübler • 1951 Hugo Koblet • 1953–1955 Louison Bobet • 1956 Roger Walkowiak • 1957, 1961–1964 Jacques Anquetil • 1958 Charly Gaul • 1959 Federico Bahamontes • 1960 Gastone Nencini • 1965 Felice Gimondi • 1966 Lucien Aimar • 1967 Roger Pingeon • 1968 Jan Janssen • 1969–1972, 1974 Eddy Merckx • 1973 Luis Ocaña • 1975, 1977 Bernard Thévenet • 1976 Lucien Van Impe • 1978, 1979, 1981, 1982, 1985 Bernard Hinault • 1980 Joop Zoetemelk • 1983, 1984 Laurent Fignon • 1986, 1989, 1990 Greg LeMond • 1987 Stephen Roche • 1988 Pedro Delgado • 1991–1995 Miguel Indurain • 1996 Bjarne Riis • 1997 Jan Ullrich • 1998 Marco Pantani • 1999–2005 Lance Armstrong • 2006 Óscar Pereiro • 2007, 2009, 2010 Alberto Contador • 2008 Carlos Sastre • 2011 Cadel Evans |
 |
|
|
Giro d'Italia-vindere |
|
1909 Luigi Ganna • 1910, 1911 Carlo Galetti • 1912 Atala (cykelhold) • 1913 Carlo Oriani • 1914 Alfonso Calzolari • 1919, 1923 Costante Girardengo • 1920 Gaetano Belloni • 1921, 1922, 1926 Giovanni Brunero • 1924 Giuseppe Enrici • 1925, 1927–1929, 1933 Alfredo Binda • 1930 Luigi Marchisio • 1931 Francesco Camusso • 1932 Antonio Pesenti • 1934 Learco Guerra • 1935 Vasco Bergamaschi • 1936, 1937, 1946 Gino Bartali • 1938, 1939 Giovanni Valetti • 1940, 1947, 1949, 1952, 1953 Fausto Coppi • 1948, 1951, 1955 Fiorenzo Magni • 1950 Hugo Koblet • 1954 Carlo Clerici • 1956, 1959 Charly Gaul • 1957 Gastone Nencini • 1958 Ercole Baldini • 1960, 1964 Jacques Anquetil • 1961 Arnaldo Pambianco • 1962, 1963 Franco Balmamion • 1965 Vittorio Adorni • 1966 Gianni Motta • 1967, 1969, 1976 Felice Gimondi • 1968, 1970, 1972–1974 Eddy Merckx • 1971 Gösta Pettersson • 1975 Fausto Bertoglio • 1977 Michel Pollentier • 1978 Johan De Muynck • 1979, 1983 Giuseppe Saronni • 1980, 1982, 1985 Bernard Hinault • 1981 Giovanni Battaglin • 1984 Francesco Moser • 1986 Roberto Visentini • 1987 Stephen Roche • 1988 Andy Hampsten • 1989 Laurent Fignon • 1990 Gianni Bugno • 1991 Franco Chioccioli • 1992, 1993 Miguel Indurain • 1994 Jevgenij Berzin • 1995 Tony Rominger • 1996 Pavel Tonkov • 1997, 1999 Ivan Gotti • 1998 Marco Pantani • 2000 Stefano Garzelli • 2001, 2003 Gilberto Simoni • 2002, 2005 Paolo Savoldelli • 2004 Damiano Cunego • 2006, 2010 Ivan Basso • 2007 Danilo Di Luca • 2008, 2011 Alberto Contador • 2009 Denis Mensjov |
 |
|
|
Vindere af den prikkede bjergtrøje |
|
1933 Vicente Trueba • 1934 René Vietto • 1935, 1937 Félicien Vervaecke • 1936 Julián Berrendero • 1938, 1948 Gino Bartali • 1939 Sylvère Maes • 1947 Pierre Brambilla • 1949, 1952 Fausto Coppi • 1950 Louison Bobet • 1951 Raphaël Géminiani • 1953 Jesús Lorono • 1954, 1958-1959, 1962–1964 Federico Bahamontes • 1955, 1956 Charly Gaul • 1957 Gastone Nencini • 1960-1961 Imerio Massignan • 1965–1967 Julio Jiménez • 1968 Aurelio González Puente • 1969-1970 Eddy Merckx • 1971-1972, 1975, 1977, 1981, 1983 Lucien Van Impe • 1973 Pedro Torres • 1974 Domingo Perurena • 1976 Giancarlo Bellini • 1978 Mariano Martínez • 1979 Giovanni Battaglin • 1980 Raymond Martin • 1982 Bernard Vallet • 1984 Robert Millar • 1985, 1987 Luis Herrera • 1986 Bernard Hinault • 1988 Steven Rooks • 1989 Gert-Jan Theunisse • 1990 Thierry Claveyrolat • 1991-1992 Claudio Chiappucci • 1993 Tony Rominger • 1994–1997, 1999, 2003-2004 Richard Virenque • 1998 Christophe Rinero • 2000 Santiago Botero • 2001-2002 Laurent Jalabert • 2005, 2006 Michael Rasmussen • 2007 Mauricio Soler • 2008 Bernhard Kohl • 2009 Franco Pellizotti • 2010 Anthony Charteau • 2011 Samuel Sánchez |
 |
|
|
Vindere af den grønne pointtrøje |
|
1953 Fritz Schär • 1954 Ferdinand Kübler • 1955–1956 Stan Ockers • 1957 Jean Forestier • 1958, 1960 Jean Graczyk • 1959, 1961 André Darrigade • 1962 Rudi Altig • 1963 Rik van Looy • 1964–1965, 1967 Jan Janssen • 1966 Willy Planckaert • 1968 Franco Bitossi • 1969, 1971–1972 Eddy Merckx • 1970 Walter Godefroot • 1973 Herman van Springel • 1974 Patrick Sercu • 1975 Rik Van Linden • 1976, 1978, 1981 Freddy Maertens • 1977 Jacques Esclassan • 1979 Bernard Hinault • 1980 Rudy Pevenage • 1982–1983, 1985, 1989 Seán Kelly • 1984 Frank Hoste • 1986 Eric Vanderaerden • 1987 Jean-Paul Van Poppel • 1988 Eddy Planckaert • 1990 Olaf Ludwig • 1991, 1993–1994 Djamolidine Abdoujaparov • 1992, 1995 Laurent Jalabert • 1996–2001 Erik Zabel • 2002, 2004, 2006 Robbie McEwen • 2003 Baden Cooke • 2005, 2009 Thor Hushovd • 2007 Tom Boonen • 2008 Óscar Freire • 2010 Alessandro Petacchi • 2011 Mark Cavendish |
 |
|
|
Verdensmestre i landevejcykling |
|
1927, 1930, 1932 Alfredo Binda • 1928, 1929 Georges Ronsse • 1931 Learco Guerra • 1933 Georges Speicher • 1934 Karel Kaers • 1935 Jean Aerts • 1936 Antonin Magne • 1937 Eloi Meulenberg • 1938 Marcel Kint • 1946 Hans Knecht • 1947 Theofiel Middelkamp • 1948, 1950 Briek Schotte • 1949, 1956, 1957 Rik Van Steenbergen • 1951 Ferdinand Kübler • 1952 Heinz Müller • 1953 Fausto Coppi • 1954 Louison Bobet • 1955 Stan Ockers • 1958 Ercole Baldini • 1959 André Darrigade • 1960, 1961 Rik van Looy • 1962 Jean Stablinski • 1963 Benoni Beheyt • 1964 Jan Janssen • 1965 Tom Simpson • 1966 Rudi Altig • 1967, 1971, 1974 Eddy Merckx • 1968 Vittorio Adorni • 1969 Harm Ottenbros • 1970 Jean-Pierre Monsere • 1972 Marino Basso • 1973 Felice Gimondi • 1975 Hennie Kuiper • 1976, 1981 Freddy Maertens • 1977 Francesco Moser • 1978 Gerrie Knetemann • 1979 Jan Raas • 1980 Bernard Hinault • 1982 Giuseppe Saronni • 1983, 1989 Greg LeMond • 1984 Claude Criquielion • 1985 Joop Zoetemelk • 1986 Moreno Argentin • 1987 Stephen Roche • 1988 Maurizio Fondriest • 1990 Rudy Dhaenens • 1991, 1992 Gianni Bugno • 1993 Lance Armstrong • 1994 Luc Leblanc • 1995 Abraham Olano • 1996 Johan Museeuw • 1997 Laurent Brochard • 1998 Oscar Camenzind • 1999, 2001, 2004 Óscar Freire • 2000 Romāns Vainšteins • 2002 Mario Cipollini • 2003 Igor Astarloa • 2005 Tom Boonen • 2006, 2007 Paolo Bettini • 2008 Alessandro Ballan • 2009 Cadel Evans • 2010 Thor Hushovd |
 |
|
.svg){kind=small}
Belgien
Verdensmester i landevejscykling, 3 gange
