Orvieto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Panorama af Orvieto.

Orvieto er en italiensk by i regionen Umbria.

Den har en højst usædvanlig beliggenhed på toppen af høj med stejle kanter rundt om hele byen. Der findes en vej for biler, men gående kan også benytte kabelbane. Der er en jernbanestation med forbindelse til blandt andet Rom med Trenitalia's regionaltog og intercitytog.[1]

Italiens største vinmesse finder sted i Orvieto, som især er kendt for sin hvidvin, Orvieto Classico, som også forhandles i Danmark. Zipfest, en festival for kontaktimprovisation, foregår også i Orvieto.[2]

Sammen med Greve-in-Chianti, Bra og Positano var Orvieto med til at starte "langsom-by" bevægelsen Cittaslow, der var inspireret af Slow Food bevægelsen.

Domkirken[redigér | redigér wikikode]

Domkirken i Orvieto

Domkirken er den mest markante bygning i Orvieto. Dens vestfacade er et pragtstykke af farvet ornamentering, og er skabt af arkitekten Lorenzo Maitani fra 1310. Facaden betragtes som hans hovedværk. Andrea Pisano har stået for dørene og påbegyndte dette den 22. januar 1330. De blev monteret den 20. juni 1336. De nuværende tre bronzedøre på vestfacaden er designet af den italienske skulptør Emilio Greco i 1965/1970. Andrea Pisano ledede byggeriet af kampanilen til 1343 og endvidere domkirkebyggeriet mellem 1347 og 1349, hvorefter hans søn, Nino Pisano overtog arbejdet den 19. juli 1349.[3]

Et af Orvieto's største kunstværker er Luca Signorelli's farvestrålende freskoer i domkirkens højre kapel, Cappella Nuova også kaldet Sankt Brizio Kapel (1408/1444). Oprindelig begyndte Fra Angelico fra Gozzoli dekorationen sammen med Benozzo Gozzoli i 1447. Han fik dog kun malet en lille del af kapellet. Kirken forsøgte at få Perugino inddraget, men han fik dog aldrig begyndt. Endelig fik Luca Signorelli fra Cortona den 5. april 1499 hvervet, og sammen med hans skole færdiggjorde han kapellet i 1504, der nu står som hans mesterværk. De største dele er væggenes fire store freskoer, og de forestiller Antikrist's prædiken, Kødets opstandelse, De Fordømte styrtes i Helvedet og modtages af Dæmonerne, og De Udvalgte i Paradis. Tre af disse indeholder en mængde nøgne skikkelser. og Antikrist's prædiken har portrætter af blandt andet Luca Signorelli, Fra Angelico og Dante.[4]

I Orvieto befinder sig også Korporalen fra Bolsena med tilhørende relikvar (dvs. relikvieskrin). Guldsmeden Ugolino di Vieri fremmestillede dette 139 centimeter høje skrin i 1337–1338 i gennemsigtig emalje.[5] Skrinet befinder sig nu i en glasmontre i det venstre sidekapel i domkirken.

Andre bygninger og kunst[redigér | redigér wikikode]

Kunstneren Arnolfo di Cambio opholdte sig i Orvieto. Han skabte gravmælet til kardinal Guillaume de Braye efter han døde den 29. april 1282, mens han besøgte pave Martin den Fjerde. Udformet i marmor står størstedelen i kirken San Domenico, der øverst har Maria's trone. En mindre del, der forestiller to engle med røgelseskar, står i domkirkemuseet i Orvieto.[3]

Palazzo del Capitano del Popolo, der påbegyndtes i 1250, er det ældste bevarede kommunale palads fra gotisk tid.[6]

Den dybe Sankt Patrik's brønd i Orvieto.

Der er foretaget mange udgravning (eller udhugninger) i bjerget under Orvieto lige siden etruskernes tid. En del af disse er private kældre men for turister er der dog adgang til nogle. To markante udgravninger er de to store dybe brønde. Pozzo della Cava er den ene. Den blev først udgravet af etruskerne, men senere udvidet fra 15271530 under pave Clement VII. Den blev lukket i 1646 og blev genopdaget efter at have været glemt i flere århundreder. I tilknytning til Pozzo della Cava er der udhugget er række andre huler der blandt andet har været brugt som vinkælder. Den anden store brønd er den 62 meter dybe Pozzo di San Patrizio (Sankt Patrik's brønd) som man kan gå ned i bunden af ved at følge de to spiraltrapper. Denne brønd blev også begyndt under pave Clement VII i 1529.

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. Ferrovie dello Stato – Homepage
  2. Zipfest — hjemmeside for festivalen for kontaktimprovisation.
  3. 3,0 3,1 Uwe Geese, "Gotisk skulptur i Frankrig, Italien, Tyskland og England", Rolf Toman (redaktør), Gotik. Arkitektur, Skulptur, Malerkunst, Könemann, Køln, 2000
  4. Piero Torriti, Orvieto. Complete guide to the city, Bonechi Edizioni 'Il Turismo', Firenze, 2006. ISBN 88-7204-504-5.
  5. Harald Wolter - von dem Knesebeck, "Gotisk guldsmedekunst", Rolf Toman (redaktør), Gotik. Arkitektur, Skulptur, Malerkunst, Könemann, Køln, 2000
  6. Barbara Borngässer, "Gotisk arkitektur i Italien", Rolf Toman (redaktør), Gotik. Arkitektur, Skulptur, Malerkunst, Könemann, Køln, 2000
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 42° 43′ 6,2″ N, 12° 6′ 40,41″ Ø