Palads

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Palads (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Palads)

Et palads er en storslået bopæl, der er bolig eller hjemsted for et statsoverhoved eller en anden dignitar som en biskop eller en ærkebiskop.[1] Selve ordet stammer fra det latinske navn Palātium for Palatinerhøjen, en af det syv høje i Rom.[1] I Europa anvendes udtrykket også om overdådige private boliger for aristokratiet. Mange historiske paladser bliver i dag brugt til andre formål såsom parlamenter, museer, hoteller eller kontorbygninger. Ordet bruges undertiden også til at beskrive en overdådigt udsmykket bygning, som anvendes til offentlig underholdning eller udstillinger.[1]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet "palads" kommer via Gammelfransk palais (kongelig residens) fra Latin Palātium, navnet på et af de syv høje i Rom.[1] Oprindeligt var "paladserene" på Palatinerhøjen sæde for den kejserlige magt, mens "hovedstaden" på Kapitol var det religiøse centrum i Rom. Lang tid efter voksede byen ud over alle syv høje, mens Palatinerhøjen forblev et Boligområde. Kejser Caesar Augustus boede med vilje i et beskedent hus langt væk fra sine naboer med to laurbær-træer foran hoveddøren som tegn på triumf givet af Senatet. Hans efterkommere (især Nero) udvidede hans "gyldne hus" til at det fyldte hele toppen af højen. Ordet Palātium kom til at betyde residens for kejseren i stedet for boligområdet på toppen af bakken.

"Paladset" i betydningen "regeringen" blev sandsynligvis brugt efter en bemærkning af Paulus Diaconus ca. 790. Den beskriver begivenhederne i 660'erne: "Da Grimuald fastsatte Beneventum, betroede han sit palads til Lupus" (Historia Langobardorum, V.xvii). Samtidig prøvede Karl den Store bevidst at genoplive det gamle romerske udtryk i sit "palads" i Aachen, hvor kun hans kapel er tilbage. I det 9. århundrede antydede "palads" også regeringens sæde og de fjorten regerings-sæder bygget af Karl den Store. I den tidlige middelalder forblev Palas regeringens sæde i nogle tyske byer. I det Tysk-romerske rige blev de magtfulde uafhængige Kurfyrster anbragt i paladser (Paläste). Dette har været brugt som bevis på, at magten blev delt i Kejserriget i modsætning til mere centraliserede monarkier, hvor det kun var monarken, som boede på et palads.

I nyere tid er ordet anvendt af arkæologer og historikere om store konstruktioner, som husede herskere, såvel som rets-bureaukratier i "palads kulturer". Uformelt kan "palads" bruges om en stor bolig af enhver slags.

Paladser[redigér | redigér wikikode]

Det tidligst kendte palads var det kongelige residenser for den egyptiske Farao i Thebes. Det havde en ydermur omsluttet af labyrintiske bygninger og baggårde.[2] Andre gamle paladser omfatter Assyriske paladser i Nimrud og Nineveh, det minoiske palads i Knossos, og de persiske paladser i Persepolis og Susa.[2] Pladser i Østasien, såsom de kejserlige paladser i Korea, Thailand, Vietnam, Japan og Kina's Den Forbudte By, består af mange lave pavilloner omgivet af store, indhegnede haver, i modsætning til de mere enkle paladser i middelalderens Vesteuropa.[2]

Amerika[redigér | redigér wikikode]

Mexico[redigér | redigér wikikode]

Palacio Nacional, eller nationalpaladset i Mexico City.

Hovedstaden i Mexico, Mexico City, har det traditionelle tilnavn "City of Palaces", som det blev kaldt af Alexander von Humboldt efter hans besøg i byen i slutningen af det 18. århundrede og først i det 19. århundrede.

I det centrale Mexico byggede aztecernes kejsere mange paladser i hovedstaden i deres imperium, Tenochtitlan (nutidens Mexico City), hvoraf nogle stadig kan ses. Efter at have oplevet den store by skrev Hernán Cortés: "Der er i alle distrikter i denne store by mange templer eller paladser... Alle bygningerne er meget smukke. Blandt disse templer er den vigtigste, hvis størrelse og pragt ingen menneskelig tunge kunne beskrive,.. Bag disse mure er meget elegante afdelinger med meget store værelser og korridorer. Der er op til fyrre tårne, og de er alle så høje at de højeste af dem har halvtreds trin og den vigtigste af disse tårne er højere end katedralen i Sevilla..."[3]

Det Nationale Palads eller Palacio Nacional på Mexico Citys centrale torv, Plaza de la Constitución (El Zócalo), blev først bygget i 1563 i hjertet af den mexicanske hovedstad. I 1821 fik slottet sit nuværende navn og den udøvende, lovgivende og dømmende magt i regeringen befandt sig i paladset, de to sidstnævnte er i dag andre steder. Under det Andet Mexicanske Imperium skiftede det for en tid navn til Imperial Palace. Det Nationale Plads fortsætter i dag med at være det officielle sæde for den udøvende magt selv om det ikke længere er den officielle residens for præsidenten.

I Mexico City er der også Castillo de Chapultepec eller Chapultepec Castle midte i Chapultepec Park som huser det Nationale Historiske Museum. Det er de eneste slot eller palads i Nordamerika, som har været besat af en regent – Kejser Maximilian 1. af Mexico, et medlem af Huset Habsburg og hans kone, Kejser Carlota af Mexico, datter af Leopold 1. af Belgien. Slottet har mange kunstgenstande lige fra gaver fra Napoleon III til malerier af Franz Xaver Winterhalter og den mexicanske maler Santiago Rebull.

Uruguay[redigér | redigér wikikode]

Palacio Legislativo (Lovgivende Palads), huser Uruguays Parlament.

Asien[redigér | redigér wikikode]

Kina[redigér | redigér wikikode]

Den Forbudte By tager form som et storslået kompleks af pavilloner omgivet af kvadratiske mure.

Det fineste eksempel på et kinesisk palads er den Forbudte By, det kejserlige palads for det kinesiske rige fra Ming-dynastiet til slutningen af Qing-dynastiet. Det er de største paladskompleks i verdenen og ligger i midten af Beijing i Kina. Slottets kompleks er et eksempel på Kinesisk statslig arkitektur.[4] Andre eksempler er Summer Palace som ligger i den nordlige forstad til Beijing og Mukden Palace i Shenyang. Præsidentpaladset i Nanjing viser en europæisk arkitektonisk påvirkning.

Det kinesiske palads er designet med regelmæssige firkanter med de vigtigste bygninger og et stort antal Pavillioner omgivet af mure. I modsætning til de meget enkle strukturer i europæiske slotte eller borge, har kinesiske paladser et væld af komplekser indeholdende flere store og mindre strukturer som inkluderer parker og gårdhaver.

Brunei[redigér | redigér wikikode]

Istana Nurul Iman er i øjeblikket verdens største palads og er den officielle residens for Sultanen af Brunei, Hassanal Bolkiah, og sæde for Bruneis regering. Paladset ligger på en grøn, flodbred ved de store bakker ved floden Brunei River, få kilometer syd for Bandar Seri Begawan, Bruneis hovedstad.

Indien[redigér | redigér wikikode]

Indien er hjemsted for et stort antal paladser og mange store imperier. Historien i Indien har indeholdt en lang række af tidligere dynastier, som herskede over forskellige dele af landet. Mens de fleste monumenter fra den periode er blevet ødelagt eller ligger i ruiner, er nogle middelalderlige bygninger bevaret eller er blevet restaureret, så de i dag er i god stand. Adskillige middelalderlige fæstninger og paladser står stadig over hele Indien. Disse prægtige bygninger er eksempler på de store bedrifter som arkitekter og ingeniører havde udført på den tid. Paladserne i Indien giver et indblik i livet for de kongelige landet. Mens nogle kongelige paladser er blevet bevaret som museer eller hoteller i løbet af de sidste årtier, er nogle paladser stadig hjem for medlemmerne af de daværende kongelige familier. Disse forter og paladser er de største synlige beviser og arvestykker fra de fyrstelige stater i Indien. Blomsterne, der flyder i springvandene, de glitrende blå vand i de storslåede både og private pools, doriske søjler, dekorative beslag, lyset som strømmer igennem de store vinduer, Indien besidder nogle af de mest fascinerende forter og paladser. Det er et ægte kongeligt refugium. Det giver ikke bare en romantisk længsel efter en kongelig oplevelse, men også en søgen efter det ægte indiske, som trækker de mange historieinteresserede til Indiens paladser.

Rajasthan har stort antal forter og paladser, som er store turistattraktioner i det nordlige Indien. Rajputserne (den kollektive betegnelse for herskerne i regionen) var kendt for at være tapre soldater, der hellere ville dø end at blive fanget. De var også udmærkede kunstkendere og fremragende bygmestre. De berømteste forter og slotte i Rajasthan er i Chittor, Jodhpur, Jaipur, Udaipur , Saphieree, Amber og Nahargarh. Taj Hotels Resorts and Palaces har nogle af de mest ikoniske paladser i regionen: Lake Palace, Udaipur; Umaid Bhawan Palace, Jodhpur; Fort Madhogarh, Jaipur og Rambagh Palace, Jaipur; og tilbyder autentisk kongelige behandlinger til gæsterne i al sin storhed, pragt og herlighed.

Indonesien[redigér | redigér wikikode]

Pagarruyung paladset.

Indonesien er kendt for paladserne Istana (Malajisk og Indonesisk), eller Kraton (Javanesisk og Sundanesisk). I Bali kaldes de kongelige palads Puri. Paladset afspejler den lange historie og den forskelligartede kultur i de indonesiske øhav.

Selv om Indonesien er en republik, og selv om nogle dele af provinserne i Indonesien stadig fastholder og bevarer deres traditionelle kongelige arv, for eksempel Yogyakarta, Surakarta, Mangkunegaran fyrstedømmet, Kasepuhan paladset i Cirebon, og Kutai i East Kalimantan. Paladser og kongehuse kan også findes i Banten, Medan, Ternate, Bali og Bima.

Udformningen af de traditionelle ballinesiske og javanesiske kratons svarer til de kinesiske koncept; en forbindelse mellem de kongelige pavilloner, paladser og haver. De fleste af disse kratonser tager form efter træ pavilloner i træ kaldet pendopo. Samtidig med at istana på Sumatra normalt består af store enkle strukturer. Typiske eksempler på de er Minangkabau-folkets folkelige arkiktekur er Pagarruyung palace, Vestsumatra. Et eksempel på et Malay palads er Istana Maimun i Medan.

I løbet af VOC og kolonitiden i Hollandsk Ostindien, byggede den koloniale regering flere europæiske statslige paladser som residens for Generalguvernørene. De fleste af disse europæiske paladser, er nu blevet statspaladser i Republikken Indonesien. De indonesiske statspaladser er neoklassiske, og eksempler på disse er Merdeka Palace og Bogor Palace.

Japan[redigér | redigér wikikode]

Tokyo imperial palace, den officielle residens for kejseren af Japan.

Korea[redigér | redigér wikikode]

Vagtskifte-ceremoni ved Gyeongbokgung Palace.

Malaysia[redigér | redigér wikikode]

Filippinerne[redigér | redigér wikikode]

Thailand[redigér | redigér wikikode]

Europa[redigér | redigér wikikode]

Frankrig[redigér | redigér wikikode]

I Frankrig har der været en klar sondring mellem et château og et palais. Paladserne har altid været tilknyttet byerne, ligesom Palais de la Cité i Paris, som var det franske kongelige palads, og som nu er den øverste domstol i Frankrig eller som pavens palads i Avignon.

Château har derimod, altid ligget i landlige omgivelser støttet af demesne, selv om de ikke længere er befæstede. "Slottet i Versailles" var residens for kongen af Frankrig, selv om at bygningen altid har været Château de Versailles for franskmændene og sæde for regeringen under Ancien Régime, hvor den forblev Palais du Louvre. Louvre begyndte som en befæstet Château du Louvre i udkanten af Paris, men som også var sæde for regeringen og blev reduceret til sin oprindelige befæstede arkitektur, og det gjorde så, at den blev fuldstændigt befæstet af byen, hvilket gjorde at det udviklede sig til et Palais du Louvre.

hôtel particulier er et udtryk for et palads i et byområde, også kendt som entre cour et jardin, som har en forgang og en udgang til haven; som vender direkte ud imod, de er maisons, "houses". Biskopperne har altid haft palais i byen mens de andre har, et hôtel i andre byer, selvom de nogle kaldes chateaux.

Brugen er stort set den samme i Italien, Spanien og Portugal, samt i de tidligere Kejserriget Østrig. I Wien, Østrig, tilhørte alle store palæer adelige eller meget velhavende familier traditionelt kaldet palais, men de blev aldrig anvendt på de kejserlige paladser i byen selvom de blev kaldt Burg og Schloss udenfor byen. I Tyskland, er betegnelsen forholdsvis ny, og bruges lidt mere restriktivt.

Ca' da Mosto, et venetiansk palads, fra de 13. århundrede, som også er den ældste bygning ved Grand Canal.

Rusland[redigér | redigér wikikode]

Peterhof (1709—1755) i Petergof.

De første paladser i Rusland blev bygget for omkring tusind år og blev bygget af hertugerne af Kiev. De blev ødelagt af mongolerne og er ikke bevarede. De første paladser i europæisk stil blev bygget under regeringstiden af zaren Peter den Store og hans efterfølgere. Eksempler på russiske paladser er Facets (1487–91) i Kremlin, Dmitry Ivanovich Paladset (1489) i Uglich, Kolomensky Wooden Palace (1528—1532) i Kolomenskoye, Terem Palace (1635–1636) i Kremlin, Menshikov Palace (1710—1727) i Saint Petersburg, Oranienbaum Palace (1710) i Lomonosov, Kikin Hall (1714) i Saint Petersburg, og Peterhof Palace (1709—1755) i Petergof.

Serbien[redigér | redigér wikikode]

De to dynastier i de post-osmanniske Serbien, Karađorđević og Obrenović, byggede mange boliger i området. De mest fremtrædende og officielle paladser er Stari dvor og Novi Dvor (som huser henholdsvis den gamle og den nye landsret) i centrum af Belograd og Royal Compound som inkluderer Beli Dvor og Kraljevski Dvor (Royal Palace) i Beograd-forstaden, Dedinje.

Storbritannien[redigér | redigér wikikode]

I Storbritannien har der ikke været andre "paladser" end dem, der anvendes som boliger af kongelige og biskopperne. Men ikke alle paladser bruger udtrykket i deres navn – se Holyrood Palace. Således fik Beaulieu først sit navn da Thomas Boleyn solgte de til Henry VIII i 1517. Tidligere hed det Walkfares. Men lige som en række andre paladser afhang navnet på slottet af ejeren. Blenheim Palace var bygget i en anden størrelse på ba det nedlagte kongelige Palads i Woodstock, og dets navn var ligeledes en del af den ekstraordinære ære som kommer, når et hus bliver givet af en taknemmelig nation til en stor general. (Sammen med flere kongelige og i periodisk paladser på landet demonstrerer Blenheim at ordet "palace" ikke har en særlig forbindelse til engelske byer.)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 American Heritage Dictionary of the English Language (4th udg.). Boston: Houghton Mifflin Company. ISBN 0618082301.  (Engelsk)
  2. 2,0 2,1 2,2 Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia. Springfield, Mass.: Merriam-Webster. 2000. ISBN 0877790175.  (Engelsk)
  3. Mexico-Tenochtitlan: Ancient City (Spansk)
  4. "UNESCO World Heritage List: Imperial Palaces of the Ming and Qing Dynasties in Beijing and Shenyang". UNESCO. http://whc.unesco.org/en/list/439. Hentet 2007-05-04.  (Engelsk)

Se også[redigér | redigér wikikode]