Peter Wessel Tordenskiold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. jun. 2015, 13:15 af Crudiant (diskussion | bidrag) Crudiant (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved ParanoidLemmings, fjerner ændringer fra 185.15.127.221 (diskussion | bidrag))
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Stykket om duellen er alt for langt i forhold til artiklens samlede længde.
Peter Wessel Tordenskiold
Tordenskiold af Balthasar Denner, hænger på Frederiksborgmuseet.
Personlig information
Andre navne Tordenskiold
Født Peter Jansen Wessel
28. oktober 1690
Trondheim, Norge Norge
Død 12. november 1720 (30 år)
Gleidingen, Tyskland Tyskland
Gravsted Holmens Kirke i København
Nationalitet Dansk-norsk
Ægtefælle Ingen
Børn En lille pige uden for ægteskab, men døde tidligt
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Viceadmiral i den dansk-norske flåde
Kendt for Operationer imod svenskerne under Den Store Nordiske Krig

Peter Jansen Wessel (28. oktober 1690 i Trondhjem – 12. november 1720 i Gleidingen) var en søhelt i den dansk-norske flåde. Han er adlet Tordenskiold. Han var bror til søofficeren Caspar von Wessel.

Han var som 15-årig skibsdreng på rejse på trekantsruten: Guinea (nuværende Ghana), Vestindien og Danmark. Han blev optaget på Søkadetakademiet i 1709 og fik i 1712 kommando over den nybyggede Fregat Løvendals Galej på 20 små kanoner. Med den erobrede han snart efter et svensk kaperfartøj.

Han blev adlet i 1716 under navnet Tordenskiold, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr ved Dynekilen, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt. Det var stærkt medvirkende til, at Karl XII måtte opgive sit forsøg på at erobre Norge. Han blev øverstkommanderende for Kattegat-eskadren, og i 1719 erobrede han Marstrand og ødelagde kort efter resten af den svenske flåde i Göteborg. Herefter blev han udnævnt til viceadmiral, men det var afslutningen på krigen og Tordenskiolds bedrifter.

Liv

Om søheltens duel

Den velhavende Tordenskiold flyttede i foråret 1720 ind i forhuset i storkøbmand og bogsamler Abraham Lehns Gård i Strandstræde på Christianshavn, og da krigen var overstået nogle måneder senere, var Tordenskiold ledig. Han ville rejse formentlig til England, for at søge fremmed orlogstjeneste med den danske konges godkendelse. I efteråret rejste han i egen vogn igennem Augustenborg og Gottorp til Hamborg og videre til Hannover, hvor den engelske kong George I opholdt sig. Georg var også kurfyrste af Hannover. Under sin rejse i Nordtyskland havde Tordenskiold fået oplyst, at der var falskspillere i farvandet. Tordenskiolds unge ven og husvært fra Christianshavn, Abraham Lehn på 19 år, var inden Tordenskiolds rejse taget på dannelsesrejse i Europa og var tilsyneladende blevet snydt groft i kortspil i Hamborg. Under foregivende af at vise den unge mand et en slange med syv hoveder kom et sæt spillekort på bordet. Uhyret dukkede aldrig op, og det hele kunne minde om en turistfælde. Til et middagsselskab i Hannover den 9. november 1720 fortalte Tordenskiold gæsterne om det, og den svensk-livlandske oberst Jacob Axel Staël von Holstein oplyste, at han ejede det mærkværdige dyr og forlangte en undskyldning af Tordenskiold for beskyldninger om falskspil. Obersten sagde, at den unge dansker frivilligt havde deltaget i kortspillet. Tordenskiold har formentlig sammenkædet kortspillet med slange-uhyret. Det ene ord tog det andet, og det endte med håndgemæng mellem de to mænd; Tordenskiold bankede obersten. Jacob Axel Staël von Holstein krævede oprejsning. En duel fandt sted den 12. november 1720 om morgenen uden for landsbyen Gleidingen ved Hildesheim. Tordenskiold blev dræbt af et stiksår, som var tre fingre bredt og fire fingre langt.

Uhyret med de syv hoveder

Beretninger om underlige fabeldyr kom til i 1500-tallet fra opdagelsesrejsende. Selv om flere fantasidyr blev aflivet, "levede" nogle alligevel videre. Men slangen med de syv hoveder fandtes – som et falsum. En apoteker i Amsterdam Albert Seba skrev i 1720 om naturmærkværdigheder og om denne hydra, som fandtes i Hamborg. Flere havde set det. Monstret var solgt videre mange gange for store summer. Det udstoppede dyr skulle efter beskrivelser have været et par alen langt. Fra Bibelen kendes et lignende billede på det onde, som skulle nedlægges, og sandsynligvis var dyret skabt af munke for at illustrere fænomenet i Johannes Åbenbaring. Man ved, at det fandtes i en kirke hundrede år tidligere i Prag. Under trediveårskrigen blev det erobret og kom åbenbart til Hamborg. Frederik IV skal omkring år 1700 ubeset have budt 30.000 tyske dalere for det. I 1735 drog den berømte svenske videnskabsmand Carl von Linné på studierejse i Europa og så med sine egne øjne slangen med de syv hoveder. Linné kunne med det samme fastslå, at dyret bestod af fødder fra væsler med slangeskind. Men i 1720 ejede grevinde Ulrica Augusta Lewenhaupt dyret, og hendes svigersøn var Jacob Axel Staël von Holstein.

Ingen sammensværgelse

Årsagen til søheltens død har været forklaret med sammensværgelser. En teori går ud på, at svenskerne ønskede at få fat i deres gamle plageånd, Tordenskiold. At anbringe og plante en livlandsk oberst i Tyskland, som tidligere havde været i svensk tjeneste, skulle derfor muliggøre et komplot, men det er modbevist. Tordenskiold havde hørt om falskspillere i Nordtyskland. Flere blev anholdt og fængslet. Hans danske husvært var franarret over 624 dukater. Rygtet løb hurtigt, og der blev lagt til hver gang, så tallet blev 27.000 dukater. Jacob Axel Staël von Holstein spillede kort med Abraham Lehn og vandt. Spilleriet var tidsfordriv til slangen med de syv hoveder blev hentet, men den dukkede aldrig op. Tordenskiold blev dræbt i duel på kårde efter et skænderi med Jacob Axel Staël von Holstein, en oberst der tidligere havde været i svensk tjeneste. Da dansk lov på dette tidspunkt forbød kristen bisættelse af en duellant, blev han bisat ved en natlig ceremoni i Holmens Kirke uden jordspåkastelse. I 1995 foretog Holmens provst Claus Harms endelig en jordspåkastelse.

Tordenskjold valgte kården

Tordenskjoldsdage, Krudttårnet, Frederikshavn 2011

Tordenskiold var ikke nogen god fægter, men en mesterlig skytte. Den, som bliver udfordret, må også vælge våben, og Tordenskiold valgte kården, som er mindre farlig end pistolen. Tordenskiold har nemlig slet ikke haft til hensigt at slå sin modstander ihjel, som han let kunne have gjort. Ifølge Tordenskiolds kammertjener, Christian Nielsen Kold, blev Tordenskiold orienteret om, at den livlandske oberst var rejst inden den 12. november 1720, men Tordenskiold var for alle tilfældes skyld nødt til at møde op på det aftalte sted for at opfylde sin del af aftalen. Valpladsen var et skrånende engområde Sehlwiese uden for landsbyen Gleidingen i bispedømmet Hildesheim på grænsen til kurfyrstendømmet Hannover ca. 15 km sydøstlig for Hannover. Oberstløjtnant Georg Otto von Münchhausen (i øvrigt fader til den berømte ”løgnerbaron” tilbød sig som Tordenskiolds sekundant. Han gjorde Tordenskiold følge tidligt om morgenen og havde forinden fremsagt, at viceadmiralen ikke behøvede at tage sine pistoler med, fordi ”så vidt ville det nu ikke komme”. Formentlig var von Münchhausen i god tro. Da de tre mænd kom til stedet, var Staël ankommet med en mængde nysgerrige. Det passer ikke, at Tordenskiold kun var bevæbnet med en pynte-kårde på 70 cm, mens hans modstander var bevæbnet med en kraftig rytterkårde på 100 cm. Kårderne har været lige lange. Reglerne bød, at der ikke måtte være ulige våben. Ingen ved, hvad der blev aftalt sekundanterne imellem, og muligvis har sekundanterne misforstået hinanden. I alt fald fik den dansk-norske søhelt et tilfældigt og hændeligt dødeligt stik efter blot et minuts fægteri.

Tordenskjoldstatuen i fødebyen Trondheim blev udført af Herman Wilhelm Bissen og afsløret i 1876.

Tidslinje

  • 1690: Tordenskiold fødes i Trondheim.
  • 1697: Karl XII krones som svensk konge.
  • 1699: Frederik IV krones som dansk-norsk konge.
  • 1700: Kortvarig krig imellem Danmark-Norge og Sverige.
  • 1701: Peter Wessel går i Katedralskolen i Trondheim.
  • 1704: Peter Wessel rejser med kongens følge til København.
  • 1706: Peter Wessel på sejltogt til Dansk Guinea samt Dansk Vestindien.
  • 1708: Peter Wessel på sejltogt til Trankebar og hjemvender som 3. styrmand.
  • 1709: Dansk krigserklæring til Sverige.
  • 1711: Peter Wessel udnævnes til sekondløjtnant.
  • 1712: Peter Wessel udnævnes til kaptajnløjtnant.
  • 1714: Peter Wessel stilles for en krigsret men frifindes og forfremmes til kaptajn.
  • 1715: Peter Wessel erobrer fregatten Hvide Ørn.
  • 1716: Peter Wessel forfremmes til kommandør, adles som Tordenskiold samt slaget ved Dynekilen.
  • 1717: Tordenskiold angriber fæstningen Nya Elfsborg og Strømstad.
  • 1718: Svensk invasion af Norge. Svenskekongen dør, Tordenskiold forfremmes til schoutbynacht efter at have overbragt nyheden til den danske konge.
  • 1719: Tordenskiold forfremmes til viceadmiral efter at have angrebet og indtaget Marstrand; snarlig våbenhvile.
  • 1720: Freden underskrives på Frederiksborg Slot i Hillerød. Tordenskiold dør.

Eftermæle og populærkultur

Begrebet Tordenskiolds soldater stammer fra erobringen af fæstningen Karlsten, hvor Tordenskiold ifølge en legende fik den svenske kommandant til at tro, at den danske styrke var langt større end den var.

Tordenskiolds popularitet voksede angiveligt[kilde mangler], da tændstikfirmaet H.E. Gosch satte hans portræt på tændstikæsker.

Tordenskiold har fået en færge opkaldt efter sig. Færgen "Peter Wessel" sejlede for Color Line mellem Frederikshavn og Larvik til 2008. Flere danske orlogsskibe er blevet opkaldt efter ham, senest korvetten Peter Tordenskjold

Filmen Tordenskjold går i land fra 1942 var en stort anlagt historisk skildring af Tordenskiolds avancement fra løjtnant til kaptajn. Desuden er Tordenskiolds liv blevet genstand for en gennemkomponeret musical skrevet og komponeret af brødrene Adam og James Price. I musicalen bliver krigsminister Gabel og dronning Anna Sophie dem, der er hovedansvarlige for Tordenskiolds død.

Hvert år sidst i juni fejres Tordenskjold i Frederikshavn med en folkefest kaldet Tordenskjoldsdagene. Frederikshavn havn omdannes til 1717 med udklædning, musik, boder, skuespil og anden underholdning.

Hvert fjerde år – den 29. februar – afholdes generalforsamling med spisning i foreningen "Tordenskjolds Soldater". Foreningens hjemsted er Rønne og dens formand er Jens Ole Fassel. Formålet er at fejre dagen.

I en af Århus' nordlige bydele Trøjborg er hovedgaden opkaldt efter Tordenskjold. Ydermere findes der en kro Peder Wessel i Tordenskjoldsgade.

En dansk-norsk filmproduktion om Tordenskiold er planlagt til indspilning i efteråret 2014, med forventet premiere i januar 2016 [1]. Filmens handling foregår i 1720, hvor krigen er slut og Tordenskiold ikke aner, hvad han nu skal stille op med sit liv.[2]

Litteratur

  • Dan H. Andersen, Mandsmod og kongegunst: En biografi om Peter Wessel Tordenskiold, København, forlaget Aschehoug, 2004. 390 sider. ISBN 87-11-11667-6.

Referencer

  1. ^ "Tordenskiold går i optagelse". Nimbus Film. 2014. Hentet 2015-03-26.
  2. ^ Nu kommer Tordenskiold på film (BT 28-03-2014)

Eksterne henvisninger

Peter Jansen Wessel f. Pitter – dansk/norsk viceadmiral på gravsted.dk

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Peter_Wessel_Tordenskiold&oldid=8155238"