Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- 28. august - Caroline Wozniacki vinder endnu en sejr på WTA-turen, idet hun tager førsteprisen i New Haven med 6-3, 3-6, 6-3 over Nadia Petrova. Det er hendes tredje sejr i træk i turneringen.
- 28. august - Ved VM i badminton bliver Peter Gade og Tine Baun bedste danskere, idet de får bronze i henholdsvis herresingle og damesingle efter nederlag i semifinalerne.
- 25. august - F.C. København kvalificerer sig til det lukrative gruppespil i UEFA Champions League 2010-11 på reglen om flest udebanemål efter at have spillet samlet 2-2 mod Rosenborg BK fra Norge.
- 25. august - Danmarks U-18 kvindehåndboldlandshold vinder guld ved de første ungdomsolympiske lege med finalesejr på 28-26 over Rusland.
- 25. august - Mikkel Kessler må trække sig fra Super Six-serien på grund af en skade.
- 24. august - Vandskiløberen June Fladborg sætter ny verdensrekord i hopdisciplinen med 57,4 m, næsten en meter mere end den hidtidige rekord (56,6 m).
- 23. august - Caroline Wozniacki vinder sin tredje WTA-turnering i år, da hun finalebesejrer Vera Zvonarjova med 6-3, 6-2 i Rogers Cup i Montreal.
- 15. august - Lotte Friis vinder sin tredje medalje ved EM i svømning, da det bliver til bronze i 400 m fri.
- 15. august - Challenge Copenhagen triatlonstævne afholdes for første gang i og omkring København.
- 14. august - Lotte Friis vinder sin anden guldmedalje ved EM i svømning, da hun sejrer i 1500 m fri.
- 13. august - Rikke Møller Pedersen vinder bronze i 200 m brystsvømning ved EM i svømning.
- 12. august - Lotte Friis vinder guld i 800 m fri ved EM i svømning.
- 12. august - Den danske fodboldlandsholdsspiller Christian Poulsen skifter fra Juventus til Liverpool F.C. på en treårig kontrakt.
- 11. august - Danmark spiller 2-2 i en venskabskamp mod Tyskland med danske scoringer af 100-kampsjubilaren Dennis Rommedahl samt Mads Junker.
- 11. august - Rikke Møller Pedersen vinder sølv i 100 m bryst ved EM i svømning.
- 10. august - Skytten Charlotte Jakobsen vinder sin anden VM-sølvmedalje på to dage. Medaljerne kom i disciplinerne 3 positioner og 300 m.
- 10. august - Ved EM i svømning vinder Jeanette Ottesen sølv i 50 m fly, blot 0,06 sekunder efter den svenske verdensrekordholder Therese Alshammer.
- 8. august - Jakob Fuglsang fra Team Saxo Bank vinder for tredje gang i træk Post Danmark Rundt.
- 8. august - Forhåndsfavoritten Caroline Wozniacki vinder den første WTA-turnering nogensinde på dansk grund, e-Boks Danish Open, med sejr i finalen over tjekken Klára Zakopalová med cifrene 6-2, 7-6(5).
- 3. august - Bjarne Riis' cykelhold får fra næste sæson nyt navn, idet Saxo Bank fortsætter som hovedsponsor, mens it-virksomheden SunGard opgraderer fra del- til hovedsponsor, så holdet kommer til at hedde Team Saxo Bank-SunGard. Samtidig skriver holdet kontrakt med vinderen af Tour de France 2010 Alberto Contador for 2011-12.
- 1. august - Danmark vinder sølv ved hold-VM i speedway efter Polen, mens Sverige vandt bronze ved stævnet, der blev afholdt i Vojens.