Rottefængeren fra Hameln
Rottefængeren fra Hameln er et tysk sagn fra middelalderen som bl.a. er bevaret i brødrene Grimms tolkning fra 1816.
Handling
Historien udspiller sig efter traditionen i 1284 i byen Hameln, som er blevet invaderet af rotter. En mand tilbyder befolkningen sin hjælp. Rottefængeren lokker med sit fløjtespil rotterne ud i floden Weser. Rotterne drukner, men han får ikke sin betaling og forlader byen i vrede. Flere dage senere vender han tilbage. Mens byens borgere er i kirken spiller han igen på sin fløjte og lokker byens børn ind i en grotte uden for byen, hvor de forsvinder.
Historie
Historien er kendt siden 1300-tallet. Rotterne blev imidlertid ikke nævnt i historien før slutningen af 1500-tallet.
Der er mange teorier:
Børnene kan være kommet ud for en ulykke måske druknet i Weser eller være blevet begravet i et jordskred.
De kan have været lokket med på et børnepilgrimstogt (i 1212).
De kan været ramt af kolera eller pesten den sorte død (som dog først ramte Europa trekvart århundrede senere),
Være bortvist fra byen for at stoppe smitten. I det tilfælde er rottefængeren et symbol for Manden med leen.
Den 26. juni 1284 lykkedes det en nyreligiøs folkeforfører at lokke 130 børn og unge fra Hameln i Tyskland med sig. Hele optoget forsvandt ud af byens østport og blev aldrig set siden. Agitatoren har formodentlig lovet børnene og de unge en lys fremtid i øst.
Koloniseringsteorien regnes for det mest sandsynlige, fordi der i slutningen af 1200-tallet blev grundlagt nye bysamfund af tyskere i Sudeterlandet - og Transsylvanien i det nuværende Rumænien.
