Den sorte død
Den sorte Død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.[1] Pandemi angreb Messina i 1347, og Den sorte død spredtes herefter med stor hast op gennem Europa. Ud fra de sparsomme kilder og det begrænsede talmateriale antages det, at pandemien dræbte mellem en tredjedel og halvdelen af Europas befolkning. Efter Den sorte død hærgede pest Europa de næste århundrede, men mindre hårdt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historisk gennemgang
I 1331 brød der pest ud i Hubei-provinsen centralt i Kina. Kilden var sandsynligvis en latent smitte blandt smågnavere i Yunnan og Burma, 800 km længere mod syd. De næste tyve år spredte smitten sig til resten af Kina. At dømme efter folketællinger omkom mindst 20 millioner. Kamelkaravanerne langs Silkevejen bragte smitten mod vest. I 1346 var pesten nået frem til den mongolske hær, der belejrede den genovesiske havneby Kaffa på Krim (nu Feodosija).[2] Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu brød sygdommen ud inde i byen, og i panik satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa. Først ca. 1550 to hundrede år senere var Europas folketal igen oppe i 75 millioner. [3]
Det sidste angreb af Den sorte død skete øjensynligt i Moskva i 1353.[4]
[redigér] Årsag
Siden 1900 menes det, at epidemien og den følgende pandemi var udbrud af moderne pest forårsaget af bacillen Yersinia pestis, og i 2011 viste et studie genetisk materiale fra Yersinia pestis hos personer begravet under Den sorte død.[5]
Enkelte forskere har stillet spørgsmålstegn ved den traditionelle forklaring på Den sorte død. Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, Return of the Black Death at et virus var årsagen.[6]
[redigér] Datidens forklaringer
Den sorte død var et komplet mysterium for datiden, og forklaringerne var derfor lige så mangfoldige, som de var ukorrekte. En af de meget udbredte var baseret på en kombination af middelalderens lære om astrologi og antikkens lære om miasmer (usund luft/besmittelse), der forklarede at planeternes placering havde ført til en fordampning af alt vandet i Det Indiske Ocean, så den dårlige luft fra de rådnede fisk var skyld i epidemien.
En anden, mere skæbnesvanger forklaring var, at jøderne havde forgiftet brøndene, og der var som følge heraf voldsom forfølgelse af jødiske indbyggere i Europas lande. I Strasbourg blev 2.000 jøder myrdet af en folkemængde 14.februar 1349, og da var smitten ikke engang nået frem til byen. [3] Den måske mest anerkendte forklaring var dog, at pesten var Guds straf mod mennesket. Der herskede generelt en dommedagsstemning, der resulterede i en ekstrem religiøsitet hos nogle og en ekstrem løssluppenhed hos andre - som det også skildres i Dekameron af Giovanni Boccaccio. Den ekstreme religiøsitet førte mange steder til flagellante optog, der var udtryk for utilfredshed med gejstligheden og religiøs fanatisme.
[redigér] Symptomer
I Boccaccios Dekameron beskrives symptomerne i forbindelse med den sorte død i Firenze således:
- "...Dog bebudedes den uundgåelige død ikke som i Orienten ved næseblødning, men der opstod ved sygdommens begyndelse svulster i lysken eller armhulen hos både mænd og kvinder, hvoraf nogle nåede en størrelse som et almindeligt æble eller et æg og af almuen fik navnet pestbylder. I løbet af kort tid begyndte de dødbringende bylder også at vise sig på alle andre dele af legemet, og samtidig ændrede sygdommen karakter og viste sig også hos mange som sorte eller gustne pletter på arme eller lår eller en hvilken som helst anden del af legemet; [...] kun få kom sig, og næsten alle døde omtrent tre dage efter tegnenes indtræden, som oftest uden feber eller andre komplikationer" (J.V. Linds oversættelse)
Den pavelige livlæge Guy de Chauliac skrev at sygdommen i Avignon i 1348 antog to former, en med "stadig feber og blodigt opspyt, og de (patienter) døde inden for tre dage", en anden med "stadig feber og bylder og karbunkler udvendig, navnlig i armhulerne og lysken, og de døde inden for fem dage."[7]
[redigér] Forebyggelse og behandling
Datiden havde manglende forståelse for sygdommens årsag, og forebyggelse og behandling foregik da i blinde.
I 1349 opfordrede svensk-norsk-skånske kong Magnus Eriksen indbyggerne til at skrifte, faste hver fredag og betale skat til paven.[8]
[redigér] Sociale og økonomiske eftervirkninger
I tiden op til epidemien havde Europa oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst, dertil det var nået mætningspunktet, arbejdsløsheden var som konsekvens heraf stor, og godsejerne sad i en gunstig position, da de kunne fastlægge bøndernes løn og arbejdsbetingelser, som det passede dem. Men da den sorte død med ét rev en kæmpe del af befolkningen væk, ændredes datidens økonomiske forhold fuldstændigt. Der var udpræget mangel på arbejdskraft og kornpriserne faldt sammen med efterspørgslen.
Godsejerne havde to muligheder for at bevare kontrollen med jorden;
- de kunne tvinge bønderne til at blive på juridisk vis og ved magtanvendelse
- eller lokke bønderne til at blive med bedre forhold til fæstebønderne og bedre lønninger til de frie bønder
Udviklingen i forholdet mellem godsejerne og bønderne forløb derfra forskelligt fra land til land, men generelt blev forholdene især forværret for bønderne i områder med få eller ingen byer, da de ikke kunne flygte til byerne og finde arbejde - dvs. hovedsagligt Østeuropa.
[redigér] Henvisninger og referencer
- ↑ Salmonsens konversationsleksikon
- ↑ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 157), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-02-30383-9
- ↑ 3,0 3,1 Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 141)
- ↑ Michael H. Gelting, Pest, Jøder og samfundsorden
- ↑ Targeted enrichment of ancient pathogens yielding the pPCP1 plasmid of Yersinia pestis from victims of the Black Death, artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences]
- Universitaet Tübingen (2011, August 29). Black Death bacterium identified: Genetic analysis of medieval plague skeletons shows presence of Yersinia pestis bacteria. ScienceDaily Citat: "..."That indicates that at least this part of the genetic information has barely changed in the past 600 years," says Krause..."Without a doubt, the plague pathogen known today as Y. pestis was also the cause of the plague in the Middle Ages," says Krause..."
- ↑ Richard W. Titball. "An elusive serial killer". Nature. http://www.nature.com/nature/journal/v430/n6996/full/430145a.html.
- ↑ Michael H. Gelting, Pest, jøder og samfundsorden, citering af McVaugh 1997 side 117-118.
- ↑ Kai Hørby og Rikke Agnete Olsen. "Pesten. Den sorte Død". Gyldendal. http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Danmarkshistorien/Velstands_krise_og_tusind_baghold/Velstands_krise/En_verden_af_lave/Pesten._Den_sorte_D%C3%B8d.
- Was the Black Death caused by Yersinia pestis?, Prentice og andre (2004).
- Susan Scott, Christopher J. Duncan, Biology of Plagues, Cambridge University Press, 2000. ISBN 0-521-80150-8.
- Samuel K. Cohn, The Black Death Transformed. Disease and Culture in Early Renaissance Europe, Oxford University Press, 2003 marts. ISBN 0-340-70647-3.
- M. R. Rogers, "The Black Death Transformed: Disease and Culture in Early Renaissance Europe (review)," Bulletin of the History of Medicine, 78(1):212-214, 2004. Anmeldelse af bogen.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Bodil Rørdam Thomsen: Mellemitaliensk byhistorie i højmiddelalderen (CA. 1000-CA. 1350) (Historisk Tidsskrift, Bd. 12, rk. 5; 1971)
- Erik Ulsig: Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede (Historisk Tidsskrift, Bd. 15, rk. 6; 1991)
- Erik Ulsig: Engelsk samfundskrise i senmiddelalderen? (Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19; 1991)
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
 Dannebrog | Den sorte død | Hærvejen  |
