Royal Australian Navy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Royal Australian Navy
US Navy 090717-N-4236E-473 The Royal Australian Navy Adelaide-class guided missile frigate HMAS Sydney (FFG 03) and the Anzac-class frigate HMAS Ballarat (FFG 155) perform formation maneuvering with the guided missile destroyer.jpg
Aktiv 10. juli 1911
Land Australien Australien
Værn Marine
Overordnet myndighed Australian Defence Force
Størrelse 14.215 ansatte
54 skibe
Hovedkvarter Canberra
Kaldenavn RAN
March Royal Australian Navy
Årsdage 10. juli
Slag og krige 1. Verdenskrig
2. Verdenskrig
Koreakrigen
Malayakrisen
Konfrontasi
Vietnamkrigen
Golfkrigen
Krigen i Afghanistan
Irakkrigen
Ledere
Øverstkommanderende Elizabeth 2. af Storbritannien
Insignier
Orlogsflag Australien
Gøs Flag of Australia (converted).svg
Flådechefens kommandotegn Flag of the Australian Navy Board.svg
Orlogsflag fra 1911-1967 Storbritannien
Fly fløjet
Multirollehelikopter SH-70B Seahawk
Træningshelikopter Eurocopter AS350
Bell 429
HMAS Success (forrest) og HMAS Tobruk i 2008

Royal Australian Navy (RAN) er den maritime gren af Australian Defence Force. Efter oprettelsen af den Australske føderation i 1901 blev de forskellige koloniale flåder samlet til en flåde: "Commonwealth Naval Forces". Flåden var oprindeligt etableret for at beskytte de australske farvande, men da flåden i 1911 blev til "Royal Australian Navy" fik den gradvist et øget ansvar i regionen.

Storbritanniens Royal Navy fortsatte med at støtte RAN og bibeholdte en massiv tilstedeværelse i Stillehavet frem til de første år af 2. verdenskrig. På dette tidspunkt betød krigen en stor ekspansion af flåden af både store og små krigsskibe. I årtiet efter krigen anskaffede RAN en række mindre hangarskibe hvoraf den sidste blev udfaset i 1982

I dag består RAN af 54 skibe under kommando og over 16.000 ansatte. Flåden er en af de største og mest sofistikerede flådestyrker i Stillehavsregionen og bibeholder en betydelig tilstedeværelse i det Indiske Ocean samt deltager i verdensomspændende militæroperationer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Commonwealth Naval Forces blev etableret 1. marts 1901, to måneder efter den australske føderation. Den 10. juli 1911 skænkede Kong Georg 5. af Storbritannien flådestyrken navnet "Royal Australian Navy".[1]

Under 1. verdenskrig var RAN i starten ansvarlig for erobringen af mange tyske kolonier i det sydlige Stillehav samt i beskyttelsen af australsk skibsfart fra den tyske Østasieneskadre. Senere i krigen blev det meste af flåden underlagt Royal Navy i Middelhavet og Nordsøen.

I 1920'erne og starten af 1930'erne blev RAN's størrelse drastisk mindsket, men som de internationale spændinger øgedes blev RAN moderniseret og forøget. I starten af 2. verdenskrig fungerede de australske skibe under britisk kommando, hvor de udmærkede sig i Middelhavet, Rødehavet, Vestafrika, den Persiske bugt og det Indiske ocean. Efter udbruddet af krigen i Stillehavet og den næsten totale udslettelse af Royal Navy i Asien opererede RAN mere selvstændigt eller som en del af United States Navys flådestyrker. Ved krigens afslutning var RAN den femtestørste flåde i verden.

Efter anden verdenskrig blev RAN igen reduceret i størrelse men fik nye kapaciteter ved leveringen af to hangarskibe. RAN deltog i flere lokale konflikter under den kolde krig og samarbejdede tæt med Royal Navy og US Navy ud for Korea, Malaysia og Vietnam. Efter afslutningen på den kolde krig har RAN deltaget i flere koalitionsoperationer i den persiske bugt og det Indiske ocean og var en hjørnesten i operationerne ved Østtimor og Salomonøerne.

RAN i dag[redigér | redigér wikikode]

Kommandostruktur[redigér | redigér wikikode]

Kommandostrukturen i RAN blev ændret betydeligt under ændringerne i programmet "Den nye flådegeneration".

RAN's øverste ledelse er Naval Headquarters (NHQ) i Canberra der styres af en chef med betegnelsen Chief of Navy ((Dansk) Flådechefen, CN) som har den militære rang viceadmiral. NHQ er ansvarlig for at implementere de politiske beslutninger der bliver udfærdiget af det australske forsvarsministerium samt overvåge taktiske og operative forhold der ligger under laverestående kommandoers ansvarsområder.

Under NHQ er to kommandoer:

  • Fleet Command (flådekommandoen): Flådekommandoen er ledet af Commander Australian Fleet (COMAUSFLT). COMAUSFLT har rang af kontreadmiral; tidligere var denne titel betegnet "Flag Officer Commanding HM's Australian Fleet (FOCAF)", en stilling som blev oprettet ved kongeligt dekret i 1911,[2] Titlen blev ændret i 1988 til Maritime Commander Australia og til sidst, den 1. februar 2007, til den nuværende titel, Commander Australian Fleet.[3] Underlagt Fleet Command er en stab der kan udsendes til at styre en task group. Staben er styret af en flotilleadmiral der bærer betegnelsen "Commodore Warfare" (COMWAR). Fleet Command er ansvarlig for alle sine aktiver og er direkte ansvarlig til forsvarsstaben for at holde sine styrker operative.
  • Navy Strategic Command: Det administrative element der overser RAN's trænings-, reparations-, og logistiske behov. Oprettet i 2000 og blev ledet af en flotilleadmiral, dette blev dog ændret i juni 2008 hvor stillingen blev ændret til en kontreadmiral.

Fleet Command bestod tidligere af syv elementer, men efter "generationsskiftet" i flåden blev dette ændret til fire (se nedenstående afsnit om flåden).[4]

Flåden[redigér | redigér wikikode]

I December 2011 bestod RAN af 54 skibe inklusiv fregatter, undervandsbåde, patruljebåde og støtteskibe. Skibe i RAN tjeneste benytter præfikset HMAS (Hans/Hendes majestæts australske skib).

Flådens organisation[redigér | redigér wikikode]

Udover de ovenstående militære skibe har RAN også et antal andre skibe til rådighed, blandt andet sejlskibet Young Endeavour, der fungerer som skoleskib samt det civilt bemandede Ocean Shield.

Fleet Air Arm[redigér | redigér wikikode]

Fleet Air Arm (tidligere Australian Navy Aviation Group), forkortet FAA, er RAN's luftstyrke. I 2012 består FAA af to aktive eskadriller med i alt tre forskellige slags helikoptere der giver støtte til flådens skibe til blandt andet antiubådskrigsførelse og andre støtteroller.[5] Flådens flyvertjeneste er baseret på flyvestationen HMAS Albatross i Nowra, New South Wales og kan udstationeres på flådens fregatter og andre større skibe.

Minedykkere[redigér | redigér wikikode]

Australske minedykkere under en boardingøvelse i 2006 som en del af RIMPAC-øvelsen.

RAN har to minedykkerhold (Clearance Diving Teams):

  • Clearance Diving Team 1 (AUSCDT ONE), baseret ved HMAS Waterhen i New South Wales
  • Clearance Diving Team 4 (AUSCDT FOUR), baseret ved HMAS Stirling i Western Australia

Ved udsendelse bliver Clearance Diving Team 3 (AUSCDT THREE) oprettet med personel fra begge hold, således at det nationale beredskab kan opretholdes.

Minedykkerholdene har to primære opgaver:

  • Minerydning (MCM) og bortsprængning af sprængstof (EOD)
  • Maritime specialstyrkeoperationer

Flådestationer[redigér | redigér wikikode]

Flåden benytter to primære flådestationer:

  • Fleet Base East, (HMAS Kuttabul i Sydney)
  • Fleet Base West, (HMAS Stirling nær Perth)

Derudover benyttes tre andre flådestationer hvor størstedelen af flådens mindre skibe holder til:

  • HMAS Coonawarra ved Darwin
  • HMAS Cairns
  • HMAS Waterhen, ved Sydney

Fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Der er for tiden adskillige større nyanskaffelsesprojektet i gang i RAN:

  • Projekt AIR 9000 fase 8:
    • Et projekt der skal erstatte flådens SH-70B Seahawks (og den annullerede Seasprite) med 24 MH-60R Seahawks.
  • Projekt JP 2048 fase 3:
    • Indkøbet af seks større landgangsfartøjer til erstatning for Balikpapan-klassen. Projektet forventes afsluttet i perioden 2014–2016.
  • Projekt JP 2048 fase 4A+4B:
    • Et projekt der skal munde ud i to landgangsfartøjer af Canberra-klassen, baseret på den spanske ESPS Juan Carlos I. Disse to skibe vil blive de største skibe i tjeneste hos RAN og skal erstatte HMAS Tobruk og et skib af Kanimbla-klassen. Bygningen følger tidsplanen og forventes i tjeneste i 2014 (HMAS Canberra) og i 2016 (HMAS Adelaide).[6]
  • Projekt SEA 1390 fase 2.1:
    • Opgraderingen af Adelaide-klassens elektronik og våbensystemer.
  • Projekt SEA 1429:
    • Opgradering af Collins-klassens torpedosystem.
  • Projekt SEA 1439 Phase 4A:
    • Nyt kampinformationssystem til Collins-klassen
  • Projekt SEA 1654 Phase 3:
    • Anskaffelsen af et forsyningsskib som erstatning for HMAS Success.
  • Projekt SEA 4000:

For at sikre RAN's kapaciteter indenfor amfibiekrigsførelse indtil tilgangen af Canberra-klassen har RAN anskaffet HMAS Choules (L100), et tidligere fartøj i Royal Fleet Auxiliary i december 2011 samt det civile støtteskib Ocean Shield i juni 2012.[9][10]

Fremtidige, ikke igangsatte, anskaffelser omfatter:

  • 12 undervandsbåde som erstatning for Collins-klassen (Projekt SEA 1000, op til 4.000 ton, udstyret med krydsermissiler og miniubåde)
  • 8 fregatter til erstatning for ANZAC-klassen (Op til 7.000 ton, udstyret med krydsermissiler)
  • 20 Patruljefartøjer (Project SEA 1180) til erstatning for Armidale-, Huon-, Leeuwin-, og Paluma-klasserne (op til 2.000 tons)
  • 1 Fleksibelt støtteskib til ersatning for det andet skib af Kanimbla-klassen (~15.000 ton, samme kapaciteter som den spanske Galicia-klasse).[11]

Operationer[redigér | redigér wikikode]

RAN har for tiden styrker udsendt i fire større operationer:[12]

I slutningen af 2010 beordrede RAN sine skibe til at sænke farten og tilbringe mindre tid til søs som en måde at spare penge på.[14]

Personel[redigér | redigér wikikode]

Kvinder gør tjeneste i RAN på samme vilkår som mænd.

I juni 2011 havde RAN 14.215 fuldtidsansatte, 161 deltidsanstatte og 2.150 reservister.[15] De fuldtidsansatte fordelte sig på 3.357 officerer og 10.697 sergenter og menige.[15] I juni 2010 var 18 procent af alle ansatte kvinder,[16] hvorved RAN har den største procentmæssige andel af kvinder i ADF sammenlignet med RAAF's 17,8% og hærens 9,7%.[16]

RAN behøver op til 2.000 nye folk (inklusiv 700 lærlinge), til at kunne bemande flådens nye skibe, såsom destroyerne, der vil hejse kommando i løbet af det næste årti. For at komme manglen på faglærte australiere i møde er RAN begyndt at rekruttere søfolk fra andre vestlige flåder.[17]

Officersgruppen[redigér | redigér wikikode]

Officerer i RAN har officersgrader der rækker over 11 tjenestegrader fra kadet til "Admiral of the Fleet". Admiral of the fleet er en ceremoniel titel der er forbeholdt kongelige, lige nu er Prins Phillip, hertug af Edinburgh indehaver af titlen. Den højeste titel i brug i den nuværende flåde er viceadmiral, som indehaves af flådechefen. Fra flotilleadmiral og op er betegnet Admiralgruppen (Flag Officers), mens kommandør og op er betegnet som ældre officerer (Senior officers) og de resterende er yngre officerer (Junior offiers). Alle flådeofficerer modtager en officersfuldmagt fra hendes majestæt dronning Elizabeth den anden, dronning af Australien. Fuldmagten er underskrevet af Australiens Generalguvernør og landets forsvarsminister.

Flådeofficerer bliver uddannet på Royal Australian Naval College (HMAS Creswell) i Jervis Bay, New South Wales og Australian Defence Force Academy i Canberra.

NATO-rang OF-10 OF-9 OF-8 OF-7 OF-6 OF-5 OF-4 OF-3 OF-2 OF-1
Distinktion Generic-Navy-O12.svg Generic-Navy-O11.svg Generic-Navy-O10.svg Generic-Navy-O9.svg UK-Navy-OF6.svg Generic-Navy-O7.svg Generic-Navy-O5.svg Generic-Navy-O4.svg Generic-Navy-O3.svg Generic-Navy-O1.svg UK-Navy-OFD.svg
Australsk rang Admiral of the Fleet Admiral Vice Admiral Rear Admiral Commodore Captain Commander Liutenant Commander Liutenant Sub Liutenant
Acting Sub Liutenant
Midshipman
Dansk rang Findes ikke Admiral Viceadmiral Kontreadmiral Flotilleadmiral Kommandør Kommandørkaptajn Orlogskaptajn Kaptajnløjtnant Premierløjtnant
Løjtnant
Kadet

Sergent og meniggruppen[redigér | redigér wikikode]

NATO rang OR-9 OR-8 OR-7 OR-6 OR-5 OR-4 OR-3 OR-2 OR-1
Distinktion
Australsk rang Warrant Officer Chief Petty Officer Findes ikke Petty Officer Findes ikke Leading Seaman Able Seaman Seaman Findes ikke
Dansk rang Chefsergent Seniorsergent Oversergent Findes ikke Sergent
Værnepligtig sergent
Korporal Marinespecialist Marineoverkonstabel Marinekonstabel
Marineelev
Værnepligtig menig

Orlogspræster[redigér | redigér wikikode]

I Royal Australian Navy er orlogspræster ((Engelsk) Chaplain) officerer af linjen og bærer således uniform. Ligesom orlogspræster i Søværnet bærer de ikke de normale officersdistinktioner, men derimod et gyldent kors og anker. Ligesom feltpræster i RAAF og Australian Army er der en intern rangorden på 5 divisioner indenfor præsteordenen. Orlogspræsternes interne rangorden svarer udadtil til et række militære grader for at kunne begå sig i det meget hierarkiske militære system. Orlogspræster i division 1, 2 og 3 svarer til en kommandørkaptajn, mens division 4 svarer til en kommandør. Division 5 svarer militært set til en flotilleadmiral og dem findes der i alt tre af i flåden, benævnt "Principal Chaplains", en for hver større kristen trosretning: Katolicismen, protestantismen og anglikanismen. Titlen "Padre" er ikke officielt benyttet i Royal Australian Navy, selvom den ofte bliver benyttet af sømænd og præster der ønsker en mere uformel tone.

Warrant Officer of the Navy[redigér | redigér wikikode]

Warrant Officer of the Navy (WO-N), er en stilling der indehaves af den ældste Warrant Officer (chefsergent) i RAN. Han[18] bærer dog ikke den normale Warrant Officer distinktion, men en speciel WO-N distinktion.[19] WO-N stillingen har en lignende stilling i de andre to værn: Australian Army har en "Regimental Sergeant Major of the Army" (RSM-A)[20] og Royal Australian Air Force har en "Warrant Officer of the Air Force" (WOFF-AF).[21]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "The R.A.N. – A Brief History". Royal Australian Navy. http://www.navy.gov.au/The_R.A.N._-_A_Brief_History. Hentet 10. juli 2012.  Arkiveret 2009-01-07.
  2. Cumberbatch Family History,
  3. Australian Navy: Top Stories
  4. Australian Maritime Doctrine, side 124
  5. "Aviation Group". Royal Australian Navy. http://www.navy.gov.au/Aviation_Group. Hentet 6 January 2011.  Arkiveret 20 September 2008.
  6. Amphibious Deployment and Sustainment – JP 2048 Phase 4A/B
  7. Commonwealth of Australia (2009). Defence White Paper 2009. Commonwealth of Australia. pp. 70–74. ISBN 978-0-642-29702-0. http://www.defence.gov.au/whitepaper/docs/defence_white_paper_2009.pdf. Hentet 1 September 2010. 
  8. AWD Destroyers SEA 04000 Phase 3 Build
  9. "HMAS Choules commissioned in honour of veteran". ABC News (Australian Broadcasting Corporation). 13 December 2011. http://www.abc.net.au/news/2011-12-13/hmas-choules-to-be-commissioned/3727686. Hentet 10. juni 2012. 
  10. Offices of the Minister for Defence and Minister for Defence Materiel (3 June 2012). "Ocean Shield the Navy's newest humanitarian and disaster relief vessel". Pressemeddelelse. Hentet 10. juli 2012.
  11. Defence White Paper 2009. pp. 70–74. 
  12. navy.gov.au: Operations and Exercises
  13. defense.gov.au: Border Protection of Australia
  14. McPhedran, Ian (1 November 2010). "Warships ordered to go slower". The Daily Telegraph. http://www.dailytelegraph.com.au/news/warships-ordered-to-go-slower/story-e6freuy9-1225945817189. Hentet 10. juni 2012. 
  15. 15,0 15,1 Department of Defence (2011). Portfolio Budget Statements 2011–12: Defence Portfolio. Canberra: Commonwealth of Australia. ISBN 978-0-642-29739-6. http://www.defence.gov.au/budget/11-12/pbs/2011-2012_Defence_PBS_Complete.pdf. 
  16. 16,0 16,1 Defence Annual Report 2009-2010, Appendix 7, Table A7.3
  17. Stewart, Cameron. "Laid-off British sailors to grab RAN positions". The Australian. 10. februar 2012.
  18. Indtil nu har der ikke været udnævnt en kvindelig Warrant Officer of the Navy.
  19. "Defence Leaders: Navy". www.defence.gov.au. http://www.defence.gov.au/leaders/navy/index.htm. 
  20. "Regimental Sergeant Major - Army". www.army.gov.au. http://www.army.gov.au/Who-we-are/Leaders/Regimental-Sergeant-Major-Army. 
  21. "Warrant Officer of the Air Force". www.airforce.gov.au. http://www.airforce.gov.au/leaders/woff-af.aspx. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]