August Krogh

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
August Krogh
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i medicin
1920

Schack August Steenberg Krogh (15. november 1874 i Grenaa13. september 1949 i København) var en dansk zoolog og fysiolog. Gift 24. marts 1905 med Marie Krogh og far til Bodil Schmidt-Nielsen.

Krogh voksede op i Grenaa og blev uddannet fra Københavns Universitet, hvor han i 1916 blev professor i dyrefysiologi. Han satte bl.a arbejdet med forbedring af insulinfremstilling i Danmark i gang sammen med Hans Christian Hagedorn, hvilket førte til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere indgik i Novo Nordisk.

Han blev tildelt Nobelprisen i medicin i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme. I 1945 blev han Grenås første æresborger i forbindelse med byens 500-års jubilæum som købstad. Han omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Han blev student i 1893, dr.phil. i 1903 og professor i dyrefysiologi ved Københavns Universitet 1916. Efter hans gradualdisputation (1903), som behandlede frøens hud- og lungeånding, fulgte en hel serie undersøgelser af respiration. Af videnskabernes akademi i Wien blev han i 1906 prisbelønnet for undersøgelser vedrørende det frie kvælstofs rolle i stofskifteprocesserne. Herpå fulgte en række yderst betydningsfulde arbejder vedrørende den måde, hvorpå optagelsen af syre og udskillelsen af kuldioxid i lungerne foregår. Ved anvendelse af bedre arbejdsmetoder end dem, hans forgængere havde brugt, lykkedes det Krogh at påvise, at de nævnte processer i lungerne har samme forløb som ved undersøgelser uden for organismen, at lungerne således ikke har nogen bestemmende indflydelse på forløbet, men at dette følger kendte fysiske love.

Nobelprisen i 1920 fik Krogh især for hans "opdagelse af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme af næringstilførslen til vævene"[1]. Krogh er den første, som på en nøjagtig måde besvarede spørgsmålet, hvor stor syrespændingen i vævene uden for kapillærerne er. Han bestemte diffusionsraten for gasser i forskellige vævstyper, især muskler. I sidstnævnte væv foreter kapillærerne en så enkel og regelbunden anordning, at kapillarnettets dimensioner uden vanskelighed kunne indføres i en beregning. Krogh kunne beregne forskellen mellem syrespændingen i blodet i kapillærerne og i et punkt i vævet mellem dem. Under den videre forskning nåede Krogh frem til den antagelse, at muskelvævenes samtlige kapillærer bliver blodførende først ved de højeste grader af virksomhed. Krogh kom således på den tanke, at af kroppens kapillærer kun en del er samtidigt blodførende i hvile, og at deres antal forøges, når det gælder om at slippe en stærkere blodstrøm igennem. Dette bekræftedes ved mikroskopiske undersøgelser. Han kunne påvise, "hvorledes ved ulige under mikroskopet foretagne indgreb i frøens tunge en del førhen usynlige kapillærer bliver blodførende, siden trækker sig sammen og forsvinder. Mekanisk retning med en fin nålespids bringer kapillærer i den nærmeste omgivning til at åbne sig"[2]. Mens i en hvilende muskel kun få kapillærer kunne iagttages, viser en muskel i virksomhed sig at være gennemtrukken af et tæt kapillarnet. Det effektive kapillarnet i et væv er altså af meget skiftende tæthed under ulige fysiologiske tilstande.

Krogh har ligeledes godtgjort, at kapillarvæggen ejer kontraktilitet, det vil sige en mekanisme, som gør, at væggen i skiftende grad giver efter for trykket inde fra i hinanden nært liggende kapillærer og i ulige tidsmomenter. En analog mekanisme er den fra lang tid tilbage kendte vasomotoriske. Ved Kroghs undersøgelser er ydermere en regulator for blodstrømmen, en kapillaromotorisk, blevet påvist. Disse to er både anatomisk og fysiologisk adskilte. Således - og dette er den mest betydningsfulde forskel - fordeler den af hjertet fremførte minutvolumen (det vil sige den blodmængde, som under l minut strømmer gennem et tværsnit af blodårer, fx gennem store kropspulsårer) på kroppens ulige organer, den kapillaromotoriske regulerer inden for de ulige organer grænsefladen mellem blod og væv, den overflade, som al materialetilførsel til vævene må passera. Ved senere undersøgelser godtgjorde Krogh yderligere, at blodet indeholder et emne, som har indflydelse på kapillærernes sammentrækning, og at nervesystemet har indflydelse på kapillærerne. Krogs forskning om kapillærerne fik stor indflydelse på opfattelsen af blodkredsløbets regulering i organismen.

Krogh blev i 1922 medlem af Fysiografiska sällskapet i Lund og af Vetenskapsakademin.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Af udgivne skrifter må fremhæves:

  • The respiratory exchange in animals and man (London, 1916),
  • The anatomy and physiology of capillaries (New Haven, 1922).

Flera arbejder blev offentliggjorte i "Skandinavisches archiv fur physiologie" (indtil 1914), der efter i "Journal of physiology".

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "upptäckt af den kapillarmotoriska regulationsmekanismen af näringstillförseln till väfnaderna"
  2. "huru vid olika under mikroskopet företagna ingrepp å grodans tunga en del förut osynliga kapillärer blir blodförande, sedermera sammandraga sig och försvinna. Mekanisk retning med en fin nålspets bringar kapillärer i den närmaste omgifningen at öppna sig"

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne artikel om en naturvidenskabsmand eller -kvinde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi