Slaget ved Austerlitz
Slaget ved Austerlitz | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den tredje koalition | |||||||
Napoleon Bonaparte ved Austerlitz af François Gérard |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Frankrig | Russiske Kejserrige Østrig |
||||||
Ledere | |||||||
Napoleon Bonaparte | Alexander 1. af Rusland Frans 1. af Østrig |
||||||
Styrke | |||||||
65.000 mand | 73.000 mand | ||||||
Tab | |||||||
1.305 døde 6.940 sårede 573 tilfangetagne 1 banner tabt | 15.000 døde eller sårede 12.000 tilfangetagne 180 kanoner 50 bannere tabt |
Slaget ved Austerlitz, også kendt under navnet Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog i slaget, var et slag mellem på den ene side de franske imperiestyrker under Napoleon Bonaparte og på den anden side en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige; Han skiftede navn til Frans 1. af Østrig efter dette nederlag.
Slaget fandt sted den 2. december 1805 ved byen Austerlitz (tjekkisk:Slavkov u Brna) i det nuværende Tjekkiet ikke langt fra Brno og endte med en enorm sejr til Napoleons styrker og et efterfølgende sammenbrud for den russisk-østrigske koalition, også kaldet Den tredje koalition. Af militærhistorikere anses slaget for at være en af Napoleons mest brillante sejre.
Forhistorie
Europa havde været i opbrud siden Den franske Revolution. De europæiske stormagter var bange for de enorme kræfter, revolutionen i Frankrig havde udløst, og den betydning disse kræfter kunne få for hele Europa. I 1792 startede de første krige mod den franske republik, men i 1797 lykkedes det republikken at besejre den første koalition. Allerede i 1798 etableredes en anden koalition, som dog ligeledes blev besejret i 1801 af Napoleon i Slaget ved Marengo. De næste år var præget af forholdsvis ro på kontinentet, men under overfladen lurede spændingerne. De andre europæiske stormagter ville i længden ikke tolerere det franske hegemoni, som Napoleon havde skabt over store dele af Europa.
Årene mellem 1801 og 1805 var relativt rolige på kontinentet, dog lå Storbritannien og Frankrig i krig, men i april 1805 underskrev Storbritannien og Rusland en fælles alliance-aftale, og fra maj 1805 erklæredes fra russisk, svensk og østrigsk side officielt også krig mod Frankrig.
Slaget
Napoleon var kommet først til Austerlitz og kunne derfor planlægge mødet med sin modstander. Napoleon ville lave en snigmanøvre og dermed lokke østrigerne og russerne i en fælde. Han havde yderligere forsøgt at lade hæren fremstå svagere og dårligere, end den virkelig var, for yderligere at anspore modstanderen til et forhastet angreb.
Omkring kl. 8 om morgenen indledtes slaget med et angreb fra koalitionsstyrkerne. Kampene bølgede nu frem og tilbage, men til sidst viste Napoleons taktiske snilde kombineret med de franske troppers dygtighed og erfaring at gøre udslaget.
Efterspil
Nederlaget for koalitionen mod Napoleon var komplet. To dage efter slaget underskrev Østrig en våbenhvile med Frankrig, der 22 dage senere udmundede i Freden ved Pressburg. Napoleon fik anerkendt fransk overhøjhed over store dele af det vestlige Tyskland, og man aftalte at betale Napoleon en enorm krigsskadeerstatning. Rusland trak sig ud af krigen og fik lov at vende hjem.
Franskmændenes tab må dog have været langt højere, end de 1300 mand, der er beskrevet i historien, det er her tale om franske tal, men der gik efter andre beskrivelser mere end 6.000 faldne franskmænd
Litteratur
- David Chandler: The campaigns of Napoleon, Weidenfels & Nicolson, London 1981, ISBN 0-297-74830-0
- Christopher Duffy: Die Schlacht bei Austerlitz. Napoleons größte Siege, Heyne, München 1983, ISBN 3-453-48058-9
- Clemens Janetschek: Die Schlacht bei Austerlitz, Selbstverlag, Brno 1898
- Henri Lachouque: Napoléon à Austerlitz, Edition Victor, Paris 1961
- Pierre Miquel: Austerlitz, Michel, Paris 2005, ISBN 2-226-15587-2
- Wilhelm Rüstow: Der Krieg von 1805, Meyer & Zeller, Zürich 1859
- Jean Thiry: Ulm, Trafalgar, Austerlitz, Berger-Levrault, Paris 1962
- Dušan Uhlíř: Die Dreikaiserschlacht: Austerlitz 1805, Brno 2005, ISBN 80-86831-03-5
- Kajetan Unterweeger: Im Schatten von Austerlitz, Nicolai, Berlin 2001, ISBN 3-87584-564-1