Slaget ved Austerlitz

Koordinater: 49°07′41″N 16°45′45″Ø / 49.1281°N 16.7625°Ø / 49.1281; 16.7625
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. apr. 2015, 09:17 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved TherasTaneel, fjerner ændringer fra 195.249.78.90 (diskussion | bidrag))
Slaget ved Austerlitz
Del af Den tredje koalition
Napoleon Bonaparte ved Austerlitz af François Gérard
Napoleon Bonaparte ved Austerlitz af François Gérard
Dato 2. december 1805
Sted Austerlitz,
Mähren (Tjekkiet)
Resultat Total fransk sejr
opløsning af Den tredje koalition
Parter
Frankrig Frankrig Det Russiske Kejserrige Russiske Kejserrige
Østrig Østrig
Ledere
Frankrig Napoleon Bonaparte Rusland Alexander 1. af Rusland
Østrig Frans 1. af Østrig
Styrke
65.000 mand 73.000 mand
Tab
1.305 døde
6.940 sårede
573 tilfangetagne
1 banner tabt
15.000 døde eller sårede
12.000 tilfangetagne
180 kanoner
50 bannere tabt

Slaget ved Austerlitz, også kendt under navnet Trekejserslaget, fordi tre kejsere deltog i slaget, var et slag mellem på den ene side de franske imperiestyrker under Napoleon Bonaparte og på den anden side en koalition af russiske og østrigske styrker under ledelse af henholdsvis Alexander 1. af Rusland og Frans 2. af det Tysk-romerske rige; Han skiftede navn til Frans 1. af Østrig efter dette nederlag.

Slaget fandt sted den 2. december 1805 ved byen Austerlitz (tjekkisk:Slavkov u Brna) i det nuværende Tjekkiet ikke langt fra Brno og endte med en enorm sejr til Napoleons styrker og et efterfølgende sammenbrud for den russisk-østrigske koalition, også kaldet Den tredje koalition. Af militærhistorikere anses slaget for at være en af Napoleons mest brillante sejre.

Forhistorie

Europa havde været i opbrud siden Den franske Revolution. De europæiske stormagter var bange for de enorme kræfter, revolutionen i Frankrig havde udløst, og den betydning disse kræfter kunne få for hele Europa. I 1792 startede de første krige mod den franske republik, men i 1797 lykkedes det republikken at besejre den første koalition. Allerede i 1798 etableredes en anden koalition, som dog ligeledes blev besejret i 1801 af Napoleon i Slaget ved Marengo. De næste år var præget af forholdsvis ro på kontinentet, men under overfladen lurede spændingerne. De andre europæiske stormagter ville i længden ikke tolerere det franske hegemoni, som Napoleon havde skabt over store dele af Europa.

Årene mellem 1801 og 1805 var relativt rolige på kontinentet, dog lå Storbritannien og Frankrig i krig, men i april 1805 underskrev Storbritannien og Rusland en fælles alliance-aftale, og fra maj 1805 erklæredes fra russisk, svensk og østrigsk side officielt også krig mod Frankrig.

Slaget

Napoleon var kommet først til Austerlitz og kunne derfor planlægge mødet med sin modstander. Napoleon ville lave en snigmanøvre og dermed lokke østrigerne og russerne i en fælde. Han havde yderligere forsøgt at lade hæren fremstå svagere og dårligere, end den virkelig var, for yderligere at anspore modstanderen til et forhastet angreb.

Omkring kl. 8 om morgenen indledtes slaget med et angreb fra koalitionsstyrkerne. Kampene bølgede nu frem og tilbage, men til sidst viste Napoleons taktiske snilde kombineret med de franske troppers dygtighed og erfaring at gøre udslaget.

Efterspil

Nederlaget for koalitionen mod Napoleon var komplet. To dage efter slaget underskrev Østrig en våbenhvile med Frankrig, der 22 dage senere udmundede i Freden ved Pressburg. Napoleon fik anerkendt fransk overhøjhed over store dele af det vestlige Tyskland, og man aftalte at betale Napoleon en enorm krigsskadeerstatning. Rusland trak sig ud af krigen og fik lov at vende hjem.

Franskmændenes tab må dog have været langt højere, end de 1300 mand, der er beskrevet i historien, det er her tale om franske tal, men der gik efter andre beskrivelser mere end 6.000 faldne franskmænd

Litteratur

  • David Chandler: The campaigns of Napoleon, Weidenfels & Nicolson, London 1981, ISBN 0-297-74830-0
  • Christopher Duffy: Die Schlacht bei Austerlitz. Napoleons größte Siege, Heyne, München 1983, ISBN 3-453-48058-9
  • Clemens Janetschek: Die Schlacht bei Austerlitz, Selbstverlag, Brno 1898
  • Henri Lachouque: Napoléon à Austerlitz, Edition Victor, Paris 1961
  • Pierre Miquel: Austerlitz, Michel, Paris 2005, ISBN 2-226-15587-2
  • Wilhelm Rüstow: Der Krieg von 1805, Meyer & Zeller, Zürich 1859
  • Jean Thiry: Ulm, Trafalgar, Austerlitz, Berger-Levrault, Paris 1962
  • Dušan Uhlíř: Die Dreikaiserschlacht: Austerlitz 1805, Brno 2005, ISBN 80-86831-03-5
  • Kajetan Unterweeger: Im Schatten von Austerlitz, Nicolai, Berlin 2001, ISBN 3-87584-564-1


49°07′41″N 16°45′45″Ø / 49.1281°N 16.7625°Ø / 49.1281; 16.7625