Slaget ved Cannae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For "Slaget ved Cannae" i år 1018, se Slaget ved Cannae (1018)
Slaget ved Cannae
Del af Den 2. Puniske krig
Hannibals invasionsrute.
Hannibals invasionsrute.
Dato 2. august, 216 f.Kr.
Sted Cannæ, Italien
Resultat Kathagensk sejr
Parter
Den Romerske republik Kartago
Ledere
Lucius Aemilius Paullus†,
Gaius Terentius Varro
Hannibal Barca,
Styrke
86.400–87.000 mand (seksten romerske og allierede legioner) 40.000 tungt infanteri,
6.000 let infanteri,
8.000 kavaleri
Tab
50.000–60.000 døde,
10.000 tilfangetagne
16.700 døde eller sårede
Puniske krige
Rediger

Slaget ved Cannae år 216 f.Kr. mellem kathagerne og romerne er et af historiens mest berømte slag. Efter Hannibals sejre i den 2. Puniske krig ved Ticinus 218 f.Kr. og Trebia i 217 f.Kr. ville romerne tilintetgøre ham i et feltslag med en hær, som var større end nogen anden i Roms historie. Det blev i stedet romerne, der led et tilintetgørende nederlag.

Slaget[redigér | redigér wikikode]

En hær på mere end 80.000 mand blev samlet under ledelse af konsulerne Paulus og Varro og sendt mod Hannibal i sommeren 216 f.Kr. Hannibal havde forsøgt at indtage Rom, men havde opgivet og var i foråret søgt mod Syditalien hvor han erobrede et romersk forrådsdepot ved Cannae. Romerne nåede til Cannae i juli, og den 2. august mødtes de to hære på slagmarken.

Udgangspositioner og romernes angreb.

Romerne havde taget opstilling i en vanlig tæt angrebsformation og indledte et angreb på Hannibals center, der primært bestod af galliske lejetropper. De mere erfarne libyere havde Hannibal placeret på fløjene, mens hans numidiske kavaleri blev holdt helt ude ved flanken. Denne opstilling af den kathagiske hær betød at romerne langsomt pressede gallerne tilbage, mens de selv blev omringet af fjenden.

Udslettelsen af den romerske hær.

Hannibals meget erfarne kavaleri jagede det romerske rytteri væk, og de mest erfarne soldater i hæren var nu fri til at indlede et angreb på romerne bagfra, mens libyerne angreb flankerne.

Resultatet af slaget blev, at den romerske hær blev totalt udslettet med 60,000 til 70,000 faldne (heriblandt Paulus) og 10,000 fanger. Mere end 80.000 soldater mistede livet i slaget, hvilket var et meget højt tal for oldtidens krige.

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Efter nederlaget var romerne nær panik: de havde mistet størstedelen af deres hær, og resterne var stærkt demotiverede. Romerne måtte ændre taktik og undgik nu åbne konfrontationer med Hannibal til 14 år senere ved Zama. Hannibal havde håbet, at de italienske byer ville slutte sig til ham, hvilket ikke skete. Hannibal rådede ikke længere over de ressourcer, der kunne afgøre krigen til hans fordel, selv ikke Karthago ville sende ham forstærkninger. Resultatet blev, at krigen blev forlænget med flere år.

Slaget betydning i eftertiden[redigér | redigér wikikode]

Slaget i militærhistorien er berømt pga. Hannibals taktik, som muliggjorde en total udslettelse af en fjendtlig hær som var fire gange så stor. Slaget betød også, at romernes militærtaktik forandredes for altid.

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.